Her er de fem modeller for lommepenge til børn - hvilken foretrækker du?

Det er en god idé at tænke lommepengene ind tidligt, allerede når barnet er syv til otte år, lyder anbefalingen.

Idéen om lommepenge startede ved ødelagt legetøj.

Tvillingerne Sofia og Sebastian troede, at hvis tingene gik i stykker, kunne de få noget nyt. Men sådan fungerede det ikke.

Dengang var de ni år og havde ikke nogen idé om, hvad regnskab, privatøkonomi og penges værdi betød.

I dag er de blevet to år ældre og en del klogere. Hver måned får de hver 50 kroner i lommepenge, som det er deres opgave at forvalte og holde styr på - med hjælp fra deres forældre. I stedet for at spørge om lov til at få nyt legetøj bruger de pengene til selv at spare op til, hvad de går og drømmer om.

- Det var et spørgsmål om at lære dem, at penge ikke falder ned fra himlen, og at det er fornuftigt og sundt, at man nogle gange godt må vente, før man kan få det, siger Betina Steneman, mor til tvillingerne, i 'Go' morgen Danmark'.

Det var et spørgsmål om at lære dem, at penge ikke falder ned fra himlen

Betina Steneman

Sofia og Sebastian er ikke de eneste børn, der får lommepenge. En undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Danske Bank, viser, at 7 ud af 10 forældre giver deres børn lommepenge.

Her er gennemsnittet for børn i alderen 8 til 10 år 137 kroner.

Lommepenge giver ansvar

Ifølge Dorte Eckhoff, som er chef for Corporate Responsibility hos Danske Bank og ekspert i lommepenge, er det en god idé at tænke lommepengene ind tidligt, allerede når barnet er syv til otte år.

Fem råd til at lære børn om økonomi

  • Lommepenge lærer børn om økonomi. Lommepenge er et værktøj til at give børn en møntfornemmelse og førstehåndsindtryk af, hvad det vil sige at forbruge, prioritere og spare op.
  • Værdien af digitale penge. Børn får en forståelse for, at penge ikke er en uudtømmelig kilde.
  • At spare og spendere. Børn lærer, at mængden af penge kan varierer, alt efter hvad man køber og tjener.
  • Glæden ved den gode handel. Børn lærer ved en god handel af legetøj, de eksempelvis ikke bruger, at de kan købe noget nyt.
  • Tal økonomi med barnet i hverdagen. De får en forståelse for, hvad ting koster.

Kilde: Danske Bank

Det er nemlig i netop den periode, at børn begynder at få en fornemmelse for penges værdi, forklarer hun.

- Når lommepenge kommer på agendaen i hjemmet, lærer børn, at penge kan slippe op, og at de derfor bliver nødt til at spare op, hvis de vil købe bestemte ting.

Familievejleder Lola Jensen bakker op om dette forslag.

- Først i takt med at barnet bliver mere modent, kan man gradvist udvide rammen og give barnet et større råderum og ansvar for at træffe sine egne købsbeslutninger, siger hun.

Sådan kommer forældre i gang med lommepenge

Men hvordan kommer forældre så i gang med at give deres børn lommepenge?

Først og fremmest er det ifølge Dorte Eckhoff op til forældrene at vurdere, om de overhovedet vil give deres børn lommepenge, og hvordan og hvornår de vil gøre det. Dog anbefaler hun, at forældre starter med at give lommepenge, når deres barn er otte år.

- De fleste forældre starter som regel med at give deres børn små pligter, de bliver belønnet for at gøre. Det kan være at dække bordet. Prisen skal ikke være særlig høj, da det er mere symbolsk. Langsomt begynder de så at give barnet flere opgaver og øge summen af lommepenge.

Dernæst kan forældrene arbejde ud fra fem forskellige modeller: Fællesskabsmodellen, lommepenge omfatter pligter-modellen, akkordmodellen, det rene tilskud-modellen og økonomisk selvstyre-modellen.

- Modellerne gør, at forældrene sætter tydelige rammer for barnets lommepenge, da det bliver sat ind i et system, siger Dorte Eckhoff.

De fem lommepengemodeller

Fællesskabsmodellen

Den første model kan betegnes som fællesskabsmodellen. Den indebærer, at der ikke er sammenhæng mellem, hvad barnet får i lommepenge, og hvad det skal bidrage med i form af huslige pligter.
På den måde bruges lommepenge udelukkende som et pædagogisk redskab til at lære barnet at prioritere og spare op, mens pligter er en naturlig del af dagligdagen.
Fordelene ved at bruge fællesskabsmodellen er, at barnet får en forståelse for, at alle husstandens medlemmer har en samlet, fælles opgave, der skal løses uden afregning.

Lommepenge omfatter pligter

I den anden lommepengemodel inkluderer lommepenge pligter. Det betyder, at barnet inden for nogle faste intervaller har en række kendte opgaver, der skal løses – og til gengæld får et fast beløb udbetalt. Hvis man yderligere får barnet til at hjælpe med andre, ikke fastlagte opgaver, kan det udløse ekstra lommepenge. 
Fordelene ved denne model er, at barnet bliver bevidst om, at alle i husstanden har opgaver, der skal løses – og at dét at have penge til rådighed forudsætter, at man først yder et stykke arbejde.
Til gengæld er ulempen, at barnet kan få den opfattelse, at alt, hvad han eller hun foretager sig i hjemmet, skal udløse en eller anden form for belønning.

Akkordmodellen

Akkordmodellen er den tredje lommepengemodel, som indebærer, at barnet får penge for hver eneste opgave, han eller hun udfører.
Fordelene ved akkordmodellen er, at den giver barnet en god forståelse for sammenhængen mellem mængden af arbejde og størrelsen på udbetalingen.
Ulempen er, at barnet kan tilegne sig en ”hvad får jeg for det”-mentalitet, hvor det skal have penge for overhovedet at deltage i fællesskabet. 

Det rene tilskud

Den fjerde lommepengemodel kan betegnes som ”Det rene tilskud”. Det skal forstås på den måde, at barnet i intervaller får et fast beløb uden at skulle yde noget til gengæld.
Fordelene herved er, at barnet får mulighed for at fokusere på andre ting, som forældrene vurderer er vigtigere. Det kan eksempelvis være skolen eller samvær med andre.

Ulempen ved ”Det rene tilskud” er, at lommepengene gives til barnet uden den tilsvarende indlæring af, at man skal yde for at nyde, hvilket kan vænne barnet til, at penge kommer af sig selv.

Økonomisk selvstyre

Den femte lommepengemodel er mest henvendt til ældre børn og bygger på, at man giver et fastsat lommepengebeløb hver måned. Barnet skal selv administrere pengene.
Fordelene ved økonomisk selvstyre er, at barnet lærer at administrere sine penge og får et førstehåndskendskab til nødvendigheden af at kunne prioritere og udsætte behov. Modellen kræver en stor grad af ansvarsfølelse hos barnet og anbefales derfor først fra 14-15-års-alderen.

Ikke kedeligt at spare op

Hjemme hos familien Steneman er beløbet for lommepenge fast.

Når børnene bliver bedt om eksempelvis at tømme opvaskemaskinen, skal den tømmes. Det er reglen.

- Vi har det sådan lidt, at man skal ikke have lommepenge for at hjælpe. Man skal have lommepenge, fordi man er i familie, og man skal hjælpe hinanden, siger Betina Steneman.

- Truslen med at lommepengene forsvinder, hvis de ikke hjælper til, den er der også. Men det er ikke sket endnu.

Afstemning

Fynboer giver oftest lommepenge

Dorte Eckhoff forklarer, at det er meget forskelligt, hvordan familier vælger at betale deres børn lommepenge, og hvor meget de giver dem.

Fynboer er mest tilbøjelige til at give deres børn lommepenge. Det drejer sig om op mod 80 procent af de fynske forældre, mens det til gengæld er færre københavnere, som gør det. Her er det 66 procent. Også Midtjylland ligger højt med 76 procent.

Og når det kommer til selve beløbet, er det også forskelligt. Hver tredje forældre giver sit barn mellem 100 og 200 kroner om måneden. Hver fjerde giver mellem 50 og 100 kroner, mens omkring hver femte giver op til 50 kroner.

- Det er op til forældrene selv, hvad der fungerer i deres hjem.

Lige nu drømmer Sebastian om at købe en segway, som er et selvbalancerende tohjulskøretøj, mens Sofia ønsker sig en avanceret gymnastikmadras, også kaldet en airtrack. Begge ønsker koster 1000 kroner.

Er det ikke lidt kedeligt at spare sammen?

- Nej, ikke sådan rigtig. Så er der noget at glæde sig til, siger Sofia Steneman i 'Go' morgen Danmark'.

Få overblikket over, hvordan forældre landet over giver deres børn lommepenge, her:

Så meget får børn i lommepenge om måneden

8 år

Når børn er otte år, får de i gennemsnit 93,42 kroner i lommepenge.
Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Danske Bank. Her deltog mere end 1000 forældre til børn i alderen 8 til 12 år.

9 år

Når børn er ni år, får de i gennemsnit 112,13 kroner i lommepenge.
Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Danske Bank. Her deltog mere end 1000 forældre til børn i alderen 8 til 12 år.

10 år

Når børn er 10 år, får de i gennemsnit 145,98 kroner i lommepenge.
Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Danske Bank. Her deltog mere end 1000 forældre til børn i alderen 8 til 12 år.

11 år

Når børn er 11 år, får de i gennemsnit 137,58 kroner i lommepenge.
Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Danske Bank. Her deltog mere end 1000 forældre til børn i alderen 8 til 12 år.

12 år

Når børn er 12 år, får de i gennemsnit 192,55 kroner i lommepenge.
Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Danske Bank. Her deltog mere end 1000 forældre til børn i alderen 8 til 12 år.