Demens – den femtestørste dræber

16x9
Til venstre ses en normal hjerne og til højre er en hjerne med Alzheimers sygdom. Foto: TV 2

Diagnosen demens dækker sygdomme, hvor mentale funktioner bliver svækket - ofte over årtier.

Demens rammer hvert år tusindvis af personer og ændrer livet for både dem selv og deres pårørende.

Tal fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at mere end 87.000 danskere menes at være ramt af demens. Den mest typiske variant er Alzheimers sygdom, som menes at påvirke 50.000 patienter. Det vil sige omtrent seks ud af ti af alle demensramte i Danmark.

Hvad er demens?

  • Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, hvor mentale funktioner bliver svækket.
  • Omkring 200 sygdomme kan føre til demens.
  • Man ved ikke, hvorfor demens opstår, men det skyldes altid forandringer i hjernen.
  • I Danmark lever 70.000-85.000 med en demenssygdom. Heraf har ca. 50.000 Alzheimers sygdom.
  • Der er cirka 8000 nye tilfælde af demens hvert år.
  • Demens er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark.
  • Der er ingen helbredende kur mod Alzheimer. Man kan mindske symptomerne på nogle af de sygdomme, der giver demens. Derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose.

Alzheimerforeningen.

- Demens rammer de funktioner, vi holder rigtig meget af: Vores evne til at tænke, forstå, kommunikere samt personligheden. Faktisk alt det, der gør os til mennesker, siger Gunhild Waldemar, professor i neurologi og leder af Nationalt Videnscenter for Demens, til TV 2.

Hun forklarer, at symptomerne kan variere mellem forskellige personer og typer af demens. Men fælles for de fleste er det, at sygdommen kun bliver værre med tiden, når den først er sat ind.

Rammer personlighed og pårørende

Selv om demens fortrinsvist rammer den ældre del af befolkningen, er lidelsen blandt de fem største dødsårsager i Danmark.

Og selv om man måske ikke selv er ramt, er sandsynligheden for at blive pårørende høj. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens menes op mod 400.000 danskere at være nære pårørende til en person, der lider af en form for demenssygdom.

Ofte indledes sygdommen af svigtende hukommelse og en ændring i personligheden. På grund af en ofte nedsat dømmekraft og selvindsigt hos den ramte person, er det ofte de pårørende, som først opdager sygdommen, forklarer Gunhild Waldemar: 

- Det er typisk noget, som er mere generende og bekymrende end den egentlige hukommelsessvækkelse, der følger med, siger hun til TV 2.

- Når det rammer følelseslivet, vil det typisk være i form af tristhed - i nogle tilfælde ligefrem en alvorlig depression. Det kan også føre til, at man er mere agiteret, bliver mere vredladen.

Se her 10 typiske tegn på demens. Artiklen fortsætter under listen.

10 tegn på demens

Svækket hukommelse

Det er normalt at glemme en aftale eller en besked for senere at komme i tanke om det.
Det er derimod ikke normalt at glemme, hvor man er på vej hen eller hvem, man lige har talt med.

Besvær med at udføre velkendte opgaver

Det er normalt at glemme at tænde for kaffemaskine, når man vil lave kaffe.
Det er derimod ikke normalt at sætte termokanden på gasblusset eller kogepladen.

Problemer med sproget

Det er normalt at have problemer med at finde det rigtige ord ind imellem.
Det er derimod ikke normalt helt at glemme enkelte ord, for så at erstatte dem med andre ord, der ikke giver mening.

Problemer med tid og sted

Det er normalt at tage fejl af datoen eller ikke at kunne finde vej på nye steder.
Det er derimod ikke normalt at bytte rundt på døgnets timer eller at fare vild i et område, man kender.

Dårlig eller nedsat dømmekraft

Det er normalt at man ikke får taget regntøjet med – trods optræk til regn.
Det er derimod ikke normalt at glemme, det er vinter og tage sommertøj på udendørs.

Problemer med at tænke abstrakt

Det er normalt at have problemer med at forstå meningen med et ordsprog.
Det er derimod ikke normalt at tage ordsproget helt bogstaveligt.

Ting placeres forkerte steder

Det er normalt at glemme, hvor man har lagt sine nøgler eller briller.
Det er derimod ikke normalt at lægge strygejernet i fryseren eller flæskestegen i kommodeskuffen.

Forandringer i humør og adfærd

Det er normalt at blive ked af det og have en rigtig dårlig dag.
Det er derimod ikke normalt at have humørsvingninger, der tilsyneladende opstår uden grund fra det ene øjeblik til det andet.

Ændringer i personligheden

Det er normalt at holdninger og synspunkter kan ændres med årene.
Det er derimod ikke normalt at personen ændrer sig drastisk og fx hurtigere bliver forvirret, mistænksom eller vred.

Mangel på initiativ

Det er normalt at man kan have en dag, hvor man ikke kan tage sig sammen til noget.
Det er derimod ikke normalt at være passiv hele tiden, og have brug for stikord, opmuntring og støtte til at komme i gang.

Test af symptomer

Ofte er det altså familiens mistanke, som skubber den sygdomsramte til en praktiserende læge.

I nogle tilfælde kan symptomerne, såsom svigtende hukommelse, også have andre årsager. For eksempel stress eller depression. Men det er helt normalt at være forvirret og glemme ting en gang imellem, understreger Nationalt Videnscenter for Demens.

Vurderer lægen alligevel, at der kan være tale om en demenssygdom, bliver patienten henvist til en af landets hukommelses- eller demensklinikker. Her bliver patienten testet på sin hukommelse og andre af hjernens funktioner, ligesom der tages blodprøver og hjernescanninger, forklarer Gunhild Waldemar.

- Alt sammen for at se, om der er tale om demens, eller om det kan være noget andet. Og hvis der er tale om demens, hvad årsagerne så kunne være, siger hun til TV 2.

Årtiers forandring i hjernen

Endnu ved man ikke præcis, hvorfor demens opstår, og diagnosen er i virkeligheden en fælles betegnelse for en række sygdomme, hvor de mentale funktioner bliver svækket.

Mindst 200 forskellige sygdomme, med Alzheimers sygdom som den mest almindelige, kan føre til demens. Og uanset om der er tale om Alzheimers sygdom eller en af de 199 andre lidelser, skyldes demens altid sygelige forandringer og degenerering i hjernen over længere tid – ofte over flere årtier.

Se forskellen på en rask og demensramt hjerne. Så stor er forskellen:

I BBC-dokumentaren 'Demens -rammer det mig' forsøger den britiske nyhedsvært Angela Rippon derfor at komme tæt på, hvordan demens påvirker hjernen.

Med en så lang sygdomsudvikling peger både danske og internationale undersøgelser på, at man kan påvirke sin risiko for at udvikle demens. Også selv om man rent genetisk måske er mere udsat end andre.

Ifølge nogle estimater kan man ved at være opmærksom på risikofaktorer mindske forekomsten af demens i op til hvert femte tilfælde.

Læs her fem gode råd til at forebygge demens. Artiklen fortsætter under listen.

Sådan forebygger du demens

Hold hjernen aktiv - lær nyt og hold dig i gang hele livet

Jo mere du bruger din hjerne, jo mere robust bliver den. Hjernen får så at sige mere at stå imod med, hvis den skulle blive syg.
Der er lidt færre tilfælde af demens hos højt uddannede personer. Det er ingen garanti, men gruppen udvikler som regel demens lidt senere i livet end andre og fungerer sandsynligvis bedre med sygdommen. For hvert års ekstra uddannelse, man tager, modvirker man effekten af cirka fire års aldring.
Når man stopper med at arbejde, mister man cirka 10 procent af sine intellektuelle funktioner efter det første år - medmindre man holder sig i gang mentalt og socialt.
Det er aldrig for sent at lære nyt. Gå på kursus, lav frivilligt arbejde, hold dig beskæftiget - også efter, at du har forladt arbejdsmarkedet.

Vær social - dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie

Sociale aktiviteter er en stimulerende og ofte fornøjelig aktivitet for din hjerne og dine intellektuelle funktioner.

Bor du alene, så opsøg foreninger og arrangementer, hvor du kan komme i kontakt med andre mennesker.

Bevæg dig - motion er godt for både hjerte og hjerne

Forskning viser en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet hos midaldrende og ældre og nedsat risiko for demens senere i livet. Når du bevæger dig, stimulerer du hjernen, og det er samtidig nemmere at holde normalvægten.
Forskning tyder på, at fysisk aktivitet virker forebyggende. Desuden kan fysisk aktivitet have en positiv effekt på symptomerne hos personer, der allerede er ramt af Alzheimers sygdom.

Drop tobakken, drik mindre alkohol, og spis sundt

Mange års rygning kan øge risikoen for Alzheimers sygdom med 70-80 procent. Når du stopper med at ryge, falder risikoen med tiden til normalt niveau.

En sund kost med masser af fuldkorn, fisk, planteolier og grøntsager som spinat, broccoli og kål ser ud til at nedsætte risikoen for demens.

Et højt forbrug af øl, vin og spiritus øger risikoen for demens. Drik ikke mere end 7 genstande om ugen, hvis du er kvinde, og 14 genstande, hvis du er mand.

Kontrollér blodsukker, kolesteroltal og blodtryk

Forhøjet blodtryk og et højt kolesteroltal kan føre til demens. Det samme kan dårlig reguleret diabetes.

Har du symptomer på for højt blodtryk, for meget kolesterol eller diabetes, så gå til lægen.

Globalt problem

Foreløbigt lyder prognosen dog på 7700 nye tilfælde i Danmark hvert eneste år. Fortsætter kurven, forventes det, at der i år 2040 vil være næsten 150.000 demente i Danmark. Og allerede nu ligger de direkte omkostninger på cirka 24 milliarder kroner om året.

Studier fra andre europæiske lande tyder endda på, at op til 60 procent af alle demenstilfælde står uden diagnose.

På verdensplan viser tal fra organisationen Alzheimer’s Disease International, ADI, at 47 millioner mennesker lider under demens. I 2050 forventes det tal ifølge en rapport fra 2015 at være tæt på tredoblet til 131 millioner.