Et ekstra tryk kan nu bringe dig forrest i køen til Lægevagten

Et nyt forsøg sender borgere, der selv føler de har brug for det, foran i telefonkøen. Folk kan tilsyneladende godt lade være med at snyde.

Når borgerne ringer til lægevagten på nummer 1813, er der typisk mellem tre og 10 minutters ventetid, før man kommer til at tale med en læge.

Et nyt forsøg i to af landets regioner – Region Hovedstaden og Region Midtjylland – giver nu borgerne mulighed for at springe over i køen, hvis de føler, de har behov for akut hjælp.

Hvis man trykker ni på sin telefon, så kommer man igennem til lægen på 30 sekunder i stedet for.

- Vi har tiltro til, at borgerne selv har en ret god fornemmelse af, hvor syge de er. De ved godt, om de burde komme lidt hurtigere igennem, eller om de godt kan vente, siger Freddy Lippert, der er direktør i Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

Og indtil videre ser det ud til, at tiltroen til borgerne har været berettiget. Et pilotprojekt i Region Midtjylland har vist, at kun omkring tre procent af borgerne trykker sig foran i køen.

'Virker efter hensigten'

De første erfaringer fra den egentlige forsøgsperiode viser da heller ikke tegn på, at ordningen bliver misbrugt.

- Dem, der har trykket sig foran i køen, det har været relevant. De har brugt akutknappen efter hensigten, siger Asmus Thun Bisgaard, der er overlæge på Akuttelefonen 1813.

Hvis din tilstand er så alvorlig, at det er nødvendigt at komme igennem med det samme, kan du taste ni og komme forrest i køen.

Telefonbesked, hvis man ringer 1813 og deltager i forsøget

- Det viser i virkeligheden en stor ansvarlighed hos borgere. Man synes godt, at nogle andre må komme foran i køen, fordi man ikke selv har behov for det. De fleste brugere er ansvarlige og vil ikke springe køen over, hvis de ikke har behov for det, fordi så går det bare ud over nogle andre, siger Freddy Lippert.

'Vi snyder ikke så meget'

Ifølge adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet er erfaringerne faktisk i overensstemmelse med den videnskabelige viden om, hvor meget mennesker snyder.

- Det er ikke så overraskende, at folk godt kan håndtere det. Der er to ting i det. Dels er det normalt sådan, at vi kun snyder så meget, at vi kan beholde vores eget selvbillede. Det betyder, at vi i en lang række situationer ikke snyder så meget, som vi kunne, fordi vi ikke kunne se os selv i øjnene senere.

- Dels skal vi jo snakke med en læge eller en sygeplejerske efterfølgende, og de vil kunne give os en vurdering af, om vi har lavet en stærk fejlvurdering. Det er jo ikke sådan, at man bare kan trykke ’snyd’, og så er der ingen der opdager det, siger Pelle Guldborg Hansen.