Forfatter opdagede familiens store skam – oldefar sad bag tremmer i Tivoli

Efter tre generationer er historien om umage, dansk-kinesisk kærlighed blevet til en bog. Men mange fordomme lever fortsat, mener forfatteren.

En ung kineser fra en rig og fornem slægt tog på dannelsesrejse til Europa, hvor han forelskede sig i en dansk kvinde og aldrig vendte hjem.

Det var den fortælling, Jesper Wung-Sung havde fået om sine oldeforældre, Ingeborg og San Wung-Sung.

Men da Jesper Wung-Sung som 27-årig debuterede som forfatter i 1998, fik han et tip om, at der under glansbilledet lå en helt anden historie.

- I virkeligheden blev han transporteret hertil i en trup, som skulle udstilles i Tivoli, siger Jesper Wung-Sung i ’Go’ morgen Danmark’.

Med den nye viden dykkede han ned i hemmeligheden og fandt både beretningen om en ukuelig kærlighed - og en fremmedfjendsk pegen fingre, som efter Jesper Wung-Sungs mening fortsat lever i dag.

Jesper Wung-Sung er dansk forfatter med kinesiske aner. Hans seneste bog,
Jesper Wung-Sung er dansk forfatter med kinesiske aner. Hans seneste bog, Foto: TV 2 / Nordisk Film TV

Jesper Wung-Sung

  • Forfatter og foredragsholder
  • Født 23. maj 1971 i Marstal på Ærø
  • Debuterede i 1998 med novellesamlingen 'To ryk og en aflevering', som i 2003 blev filmatiseret
  • Også ungdomsromanen 'En-to-tre-NU!' fra 2001 blev filmatiseret i 2016 og vandt "Blockbusters Publikumspris" ved Robert-uddelingen 2017
  • Har derudover skrevet masser af bøger og noveller, samt vundet en række priser og legater

Skamfuld sandhed

Sandheden var altså, at kinesiske San Wung-Sung mødte danske Ingeborg, da hun spottede ham gennem tremmerne til Tivolis store Kina-udstilling i 1902.

Her strømmede danskere til for at se, hvordan ’ægte kinesere’ levede. Og for San Wung-Sung var det en skamfuld oplevelse at agere foran de mange fremmedfjendske og nysgerrige blikke.

En dag opdagede Jesper Wung-Sung at sandheden om hans oldefar (midten) ikke var, som familien havde fortalt.
En dag opdagede Jesper Wung-Sung at sandheden om hans oldefar (midten) ikke var, som familien havde fortalt. Foto: Rosinante & Co.

Men et af de granskende blikke var alligevel anderledes: Ingeborgs.

Det blev kærlighed ved første blik, fortæller Jesper Wung-Sung. Men også begyndelsen på et hårdt kapitel i familiens historie.

Forbudt kærlighed

Da San og Ingeborg mødte hinanden var kærlighed på tværs af racer ikke velanset.

I aviserne blev kvinder som Ingeborg omtalt som ”halvkvinder” og ”smaadamer”, og mødet mellem det forelskede par foregik derfor i starten i det skjulte og med ”små sedler gennem tremmerne”, fortæller Jesper Wung-Sung.

Kærligheden mellem danske Ingeborg og kinesiske San Wung-Sung var ildeset i samtiden. Der blev derfor fremadrettet pyntet på historien.
Kærligheden mellem danske Ingeborg og kinesiske San Wung-Sung var ildeset i samtiden. Der blev derfor fremadrettet pyntet på historien. Foto: Rosinante & Co.

Den forbudte kærlighed kunne dog ikke skjules i længden. Og det fik konsekvenser.

Mens Ingeborgs familie slog hånden af hende, faldt veninderne fra i skræk for, at kærligheden til kineserne ’smittede’. Også San opgav med forholdet i Danmark forbindelsen til sin fjerne, kinesiske familie.

Langt mere rørende end løgnen

En følelse af fremmedhed kom til at plage familien Wung-Sung i generationer. Og uden et fælles sprog blev San og Ingeborg et umage par mod resten af verden.

Også for senere generationer blev der skævet til familiens kinesiske aner. For eksempel blev Jesper Wung-Sungs bedsteforældres
Også for senere generationer blev der skævet til familiens kinesiske aner. For eksempel blev Jesper Wung-Sungs bedsteforældres "halvkinesiske" bryllup et tilløbsstykke i Billed-Bladet i 1943. Foto: Billed-Bladet / Aller Media / Berlingske Media

Men derfor er historien i virkeligheden også langt mere rørende end den, familien siden malede begivenhederne over med, mener Jesper Wung-Sung.

- For mig er det jo ikke skamfuldt. Tværtimod bliver jeg så meget desto mere taknemmelig og imponeret over det mod og den styrke, som San og Ingeborg har haft, siger han.

Kinesisk hjemløshed

Med sit kinesisk klingende efternavn har også Jesper Wung-Sung oplevet at føle sig anderledes. I skolen blev der ofte fniset, når han blev råbt op, og voksne granskede ofte hans udseende for de kinesiske aner.

Selv som forfatter oplever Jesper Wung-Sung ofte, at folk tror, han benytter sig af et kunstnernavn.

Netop den ”hjemløshed”, forklarer han, er grunden til, at han i sin seneste roman, ’En anden gren’, fortæller sine oldeforældres historie:

- Det er den eneste bog, jeg nogensinde med sikkerhed har vidst, at jeg skulle skrive, siger Jesper Wung-Sung.

- Fra det øjeblik, jeg kunne sætte ti ord sammen, så de dannede andet end en indkøbsliste, har jeg vidst, at det var en bog, jeg måtte skrive – min familiehistorie.

Kinesiske Ingeborg

Med støtte fra blandt andet politirapporter, dokumenter og mundtlige overleveringer fra familiemedlemmer, fortæller bogen ikke blot Wung-Sung-familiens umulige kærlighedshistorie. Den giver også et indblik i datidens Danmark og de forhold, der var for kvinder og udlændinge.

Blandt andet mistede Ingeborg som kvinde sit danske statsborgerskab til fordel for et kinesisk, da hun giftede sig med San.

San Wung-Sung kunne ikke tåle det danske klima og døde relativt tidligt i 1926. Inden da havde han trodset fordomme og fremmehad for at få sin elskede.
San Wung-Sung kunne ikke tåle det danske klima og døde relativt tidligt i 1926. Inden da havde han trodset fordomme og fremmehad for at få sin elskede. Foto: Rosinante & Co.

Selv om San døde i 1926, måtte Ingeborg endda vente helt til 1942, før hun igen kunne kalde sig dansker – på trods af utallige ansøgninger og vurderinger fra politiet om, at hun talte ”udmærket dansk”.

- Selvfølgelig gjorde hun det, siger Jesper Wung-Sung.

Dem og os

Selv om man måske kan ryste på hovedet af den tragikomiske situation, mener Jesper Wung-Sung, at historien på mange måder gentager sig i dag. Særligt i forhold til flygtninge og indvandrere.

- Også i dagens Danmark har vi en tendens til at dele verden op i et ”vi” og et ”dem”, ligesom man gjorde dengang, siger Jesper Wung-Sung.

- Der er stadig en form for behov for at se nogle som anderledes. Som om de ikke er helt på samme kulturstadie som du og jeg. Det synes jeg egentlig er lidt skræmmende.

Derfor håber Jesper Wung-Sung også, at hans bog kan få læserne til at reflektere over deres egne valg og kærlighed.

- Det er det, litteraturen skal kunne. Få os til at reflektere over, hvem vi er, og om vi netop tør træffe nogle valg, siger han.