TV 2s læsere: Så forskelligt sorterer vi vores affald

16x9
Affaldssortering med tre spande. Foto: Scanpix

Reglerne for affaldssortering er meget forskellige i landets 98 kommuner. Spørgsmålet er, om det er et problem eller en styrke.

- Hos os skal det hele bare i samme sæk. Stativet er ellers også bygget til grøn affaldssortering, men det bruges ikke. Jeg går ud fra, at de fleste ved, at man kan aflevere batterier, glas, aviser/reklamer med mere mange steder rundt i byen. Men det ville nu være rart med lidt mere affaldssortering ved egen dør, lyder vurderingen fra Louise Ingebrekt Jensen, der bor i Hørsholm.

Hun er én af mange, der har skrevet ind til TV 2 på Facebook med en vurdering af det lokale system med affaldssortering, og det er tydeligt, at systemerne fungerer forskelligt fra kommune til kommune.

Mange af reaktionerne til TV 2 er fra tilfredse borgere, mens andre kalder systemet ’besværligt’ og spild af kræfter.

- Pap, papir, plast, metal, batterier, restaffald og organisk. Det er syv forskellige, og så er der jo resten, som vi kan sætte frem en gang om ugen. Desværre er der mange, der ikke kan læse, så når det ryger ned i containerne, bliver det smidt tilfældigt i. Jo jo, sådan er livet i et lejlighedskompleks, skriver eksempelvis Herdis Marquardt til TV2.

Ti forskellige måder

Ifølge en oversigt, som Miljøstyrelsen fik udarbejdet i 2016, fandtes der i kommunerne på det tidspunkt ti forskellige måder at indsamle papir fra private husholdninger og lige så mange forskellige måder at indsamle glas, metal og plastik.

På baggrund af en ny, ikke offentliggjort rapport fra Miljøstyrelsen mener Dansk Industri nu, at der er millioner at spare ved at standardisere affaldssorteringen i de 98 danske kommuner.

- Man kan ikke udpege kommuner, der isoleret set gør det dårligt. Problemet er alene, at vi gør det så forskelligt fra kommune til kommune, siger miljøpolitisk chef i Dansk Industri Karin Klitgaard.

Så mange kommuner indsamler papir, glas og metal:

Langt de fleste af landets 98 kommuner har ordninger, der afhenter sorteret husholdningsaffald hjemme hos folk:

Tal for enfamiliehuse / etagebyggeri

Papir:          84  / 85 kommuner

Pap:             77 / 80 kommuner

Glas:            47 / 57 kommuner

Metal:          61 / 60 kommuner

Plast:           47 / 48 kommuner

Kilde: Miljøstyrelsen (tallene er indsamlet foråret 2016)

- Det er et problem for den enkelte forbruger, der skal forholde sig til forskellige systemer. Det er et problem for virksomheder, der skal indrette forskellige systemer i forskellige kommuner. Og endelig er det et problem for de virksomheder, der skal oparbejde affaldet, at det er sorteret forskelligt, siger Karin Klitgaard.

Forskelle er en styrke

I brancheforeningen Dansk Affaldsforening er holdningen imidlertid den stik modsatte: De mange lokale systemer er en styrke.

- Man skal ikke have samme løsning alle steder. Det er helt uinteressant om affaldsspandene er placeret det samme sted i alle landets 98 kommuner. I Odense har man eksempelvis lavet et system med skraldesug, fordi man ønsker at begrænse den tunge trafik med skraldebiler i bymidten. Det kan være effektivt i en bytæt bebyggelse, men ville være helt forkert i Vestjylland, siger direktør I Dansk Affaldsforening Jacob Hartvig Simonsen.

- Det, man skal være enige om, er at samle de samme ting ind. Og så er nogle områder, hvor faste standarder er en fordel. Vi arbejder for eksempel på at skabe en ensartet kommunikation, med de samme piktogrammer, så borgerne altid ved, hvilke beholdere der eksempelvis er til papir og pap.

- Men at man indsamler papir og pap sammen i Skjern, hvor der er langt mellem husene, det er bare sund fornuft, siger han.

'Folke fatter det ikke'

På TV 2s Facebookside er der to klagepunkter, der går igen.

Det ene er, at mange andre borgere ikke tager affaldssorteringen alvorligt. Eksempelvis skriver Thomas Søfeldt:

- Hos mig fatter folk ikke, hvordan man sorterer tingene. Vi har til papir/pap, noget til elektronik, noget til køkkenaffald og noget til metal, men alligevel smider folk tingene, hvor de nu har lyst.

'Det blandes sammen igen'

Det andet klagepunkt går på, at efter borgerne møjsommeligt har sorteret affaldet i forskellige spande, så bliver affaldet bare blandet sammen igen i skraldebilen.

- Jeg har ikke noget problem med at sortere affald, men jeg har til gengæld et stort problem med renovationsfolkene. De tømmer alle spande i samme vogn. Det vil sige, at det hele bliver blandet sammen. Så spørger jeg mig selv om, hvorfor JEG skal bruge tid på det, når de er fløjtende ligeglade, skriver eksempelvis Christina Bonner Petersen.

Det anklagepunkt afviser direktør i Dansk Affaldsforening Jacob Hartvig Simonsen dog pure.

- Det er en myte, der er svær at komme af med. Det er myte nummer et. Vi gør alt for at tingene forbliver sorteret. Selvfølgelig gør vi det. For det starter jo ude hos borgerne, uden deres opbakning går det ikke, siger han.

Eksempler på affaldssortering