Rystet mor deler billede: Syvårig datter var ved at falde ud af forlystelse i dansk tivoli

16x9
Lena Frost Mortensens syvårige datter var ved at flyve ud af forlystelsen 'Body Rock'. Foto: Lena Frost Mortensen

Politiet har måttet lukke flere forlystelser i en dansk forlystelsespark på grund af dårlig sikkerhed.

Farlige lappeløsninger, skrantende sikkerhed og uopmærksomme kontrollører er blot nogle af de kritikpunkter, der rejses af Nordisk Tivoli Park, efter de i weekenden havde stillet et tivoli op til Silkeborg Ildfestregatta.

Det skriver Midtjyllands Avis.

Fredag eftermiddag var Lena Frost Mortensens syvårige datter ved at flyve ud af forlystelsen Body Rock, men det lykkedes hende med nød og næppe at holde sig i forlystelsen.

Det viser et billede, som Lena Frost Mortensen har delt på Facebook, hvor hun blandt andet skriver, at det kun var takket være, at kusinen handlede hurtigt, at hendes datter er i live. 

- Hun fik fødderne helt over sikkerhedsbøjlen. Hendes kusine, der sad i midten, greb fat om livet på hende! [...] Det er meldt til både indehaver og politi.

En dårlig oplevelse!! Gi endelig ik jeres unger lov til at prøve bodyrock!!!!!! Trods alder og højde var ok i følge...

Posted by Lena Frost Mortensen on Saturday, August 19, 2017

Flere andre forældre har i kommentarsporet til billedet delt deres negative oplevelse med selv samme forlystelse. En af dem er Sanne Hartmann:

- Vi prøvede den også på Fyn! Min datter på syv år og jeg, magen til lorteoplevelse skal man lede længe efter, min arm havde hudafskrabninger af at sidde og forsøge og holde fast på mig selv og min datter, der var ved at ryge ud af den. Min far filmede det hele! De stoppede forlystelsen, da de godt kunne se, at vi var pisse bange!

En dårlig oplevelse!! Gi endelig ik jeres unger lov til at prøve bodyrock!!!!!! Trods alder og højde var ok i følge...

Posted by Lena Frost Mortensen on Saturday, August 19, 2017

Pernille Carmés Hundrup havde også en uhyggelig oplevelse, da hendes søn på otte år på et tidspunkt hang på maven på den stang, der skulle holde ham fast. Heldigvis fik hans storesøster fat i ham, selvom hun også selv kæmpede for at sidde fast i forlystelsen.

- Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis han havde været alene! De var begge meget rystede bagefter, skriver hun blandt andet i en kommentar på Facebook.

En dårlig oplevelse!! Gi endelig ik jeres unger lov til at prøve bodyrock!!!!!! Trods alder og højde var ok i følge...

Posted by Lena Frost Mortensen on Saturday, August 19, 2017

Politiet måtte gribe ind

Politiet inspicerede forlystelsen Body Rock efter den voldsomme hændelse, men fandt dog ikke grund til at lukke den.

Det gjorde de dog med forlystelsen Take Off, fordi der blev slynget en låge af den vilde forlystelse. Heldigvis blev ingen ramt af lågen. 

Direktøren i Nordisk Tivoli Park, Lars Winther, siger til TV 2, at hans kollegaer og ham gør alt for at undgå, at kunderne vælter ud af deres forlystelser. Det sker gennem daglige sikkerhedstjek af karrusellerne i tivoliet.

Derfor siger han også, at han er interesseret i, hvad der er sket forud for hændelsen.

- Der undrer mig, hvad der sker sket op til hændelsen. De andre, som er i karrusellen sidder jo fint og godt, kan man se på billedet.