Første folkeskole uden skema: - Hvorfor skal vi kunne kongerækken udenad, når man kan slå den op?

I dag starter 1., 4. og 7. klasse på Sønderskov-Skolen en helt ny skolegang, der ikke før er set på folkeskoler i Danmark.

Pi. Kongerækken. Kanonforfattere.

Hvorfor skal man lære det udenad, når man kan slå det op på nettet?

Sådan lyder spørgsmålet fra Sønderskov-Skolens leder, Rasmus Andreasen, som har kastet sin sønderjyske skole ud i lidt af et projekt.

Den skal være skemafri.

Rasmus Andreasen mener, at undervisningen i mange af landets folkeskoler er ”for gammeldags”, og derfor har han ladet tre af skolens årgange kaste sig ud i det nye forsøg, som er det første af sin slags på en folkeskole i Danmark. De næste tre år skal eleverne udelukkende arbejde med projekter:

- Eleverne skal lære at være omstillingsparate, fleksible, kritisk tænkende og analytiske. Det er i høj grad sådanne kompetencer, der vil være brug for i fremtiden, siger Rasmus Andreasen.

- Der er ikke brug for medarbejdere, der kan kongerækken udenad, eller som kan løse andengradsligninger. Undervisningen skal kunne bruges.

"Man skal kunne bruge bøgerne til noget"

Undervisningen skal fra i dag – og mindst tre år frem - følge den såkaldte ’LEAPS-model’, som står for ’Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science’.

Det betyder, at undervisningen er bygget op om naturvidenskabelige projekter, hvor alt er tværfagligt, og hvor alt foregår i en mere undersøgende arbejdsform.

Det er Kata Fonden, der har taget initiativ til at indføre den såkaldte LEAPS-model, og i spidsen for projektet står Jesper Ingerslev. Han kalder det kommende skoleår for "det mest spændende projekt overhovedet":

- Der er for mange børn, der kommer ud af skolen uden at have de nødvendige færdigheder, og som ikke får gennemført en ungdomsuddannelse. Det skal være sjovt at gå i skole og sjovt at lære. Med det her projekt kan børnene mærke, at det, de lærer, er noget, som de rent faktisk kan bruge til noget, siger han. 

Der er ikke brug for medarbejdere, der kan kongerækken udenad, eller som kan løse andengradsligninger. Al undervisningen skal kunne bruges.

Rasmus Andreasen, skoleleder

Elever skal løse kommunens store problem

Blandt andet pønser lærerteamet på at lave et projekt for eleverne, som tager afsæt i et lokalt sommerhusområde, der ofte bliver oversvømmet.

I løbet af skoleåret kommer en  tekniker fra Sønderborg Kommune ud og fortæller eleverne om de udfordringer, kommunen har med at få overskudsvand væk. Herefter har eleverne fire uger til at finde kreative løsninger:

- Eleverne er så nødt til at lære noget om terræn, og de skal kunne læse et kort. De skal opstille mulige scenarier; skal vandet pumpes væk, skal der etableres regnvandsbassiner, skal det eksisterende kloaksystem laves om, siger Rasmus Andreasen.

Sådan så det ud da vandstanden senest var alvorlig forhøjet i Sønderborg den 6/1 2012. Dengang stod vandet 'kun' 1,38 meter over normalen. Alligevel blev Havnegade oversvømmet.
Sådan så det ud da vandstanden senest var alvorlig forhøjet i Sønderborg den 6/1 2012. Dengang stod vandet 'kun' 1,38 meter over normalen. Alligevel blev Havnegade oversvømmet. Foto: Leif Boye Jensen / Privatfoto

Eleverne skal herefter indhente priser, lave projekteringer, se på hvad der er mest miljøvenligt og så videre. Til slut skal idéerne præsenteres.

Sønderskov-Skolens 1.klasse starter lidt mere blødt. De har tre uger til at lave en film, hvor de præsenterer sig selv.

Lærere var skeptiske over flere forandringer

Fire lærere og en skoleleder fra Sønderskov-Skolen har sammen med Kata-Fonden besøgt en skole i San Diego i USA, der kører på denne måde.

Hele projektet var hemmeligt til at begynde med, men de seneste to år har skolen knoklet med at forberede undervisningen. Men selv om mange lærere glæder sig, så er der også mange, der er fortvivlede over, at der endnu engang skal ske store ændringer: Det nye skoleår bliver en slags "konstant temauge" - kun afbrudt af små intensive  kurser, hvor eleverne har temaundervisning i det, der volder problemer.

- Den skemafrie skoledag stiller store krav til lærerne. Til at begynde med var der groft sagt en tredjedel af lærerne, der var skeptiske, en anden tredjedel var lunkne, men kunne se muligheden, og den sidste tredjedel kunne ikke vente med at komme i gang, siger Rasmus Andreasen.

Flere er dog kommet over på positivsiden, men der er stadig skepsis, erkender skolelederen :

- Alt andet ville også være underligt, når man laver så stor og gennemgribende transformation, som den vi har påbegyndt.

Nogle af de problemer, som lærerne umiddelbart kunne se i den nye arbejdsform, var, at hvis alt er projekter, hvornår lærer eleverne så for eksempel at læse? Men ideen er, at man opretter et læsebånd, når eleverne skal læse. Hvis eleverne skal arbejde med statistik i deres projekt, så opretter man et kursus i procentregning.

Skal kunne måles i tests

Sønderskov-Skolen er en helt almindelig folkeskole. De ligger hverken i top eller bund, når det kommer til nationale tests, og en stor andel af eleverne er tosprogede.

Flere forældre har også været bekymrede over den store forandring. Men det ryster ikke skolelederen, der glæder sig til at udfordre tanken om, hvordan ”en rigtig” folkeskole skal køres:

Der er mange, der tror, at kreativitet og projektorienteret undervisning er flagrende og frit. Men faktisk er LEAPS-modellen meget styret.

Rasmus Andresen, skoleleder

- Der er mange, der tror, at kreativitet og projektorienteret undervisning er flagrende og frit. Men faktisk er LEAPS-modellen meget styret. Der bliver konstant samlet op og givet feedback. Opgaverne er konkrete og klare, siger han.

Skolereformens lange dage har gjort, at mange elever er trætte om eftermiddagen, men det skal den nye skoleform gøre op med, siger skolelederen:

Det skal være mere praktisk, og mindre bogligt, så eleverne bliver mere engagerede, lyder det.

Forhåbningen er, at udbyttet af den nye skoleform kan måles i både Pisa- og nationale tests. Projektet skal i første omgang køre i tre år, men håbet er at udbygge med flere klassetrin. Yderligere tre folkeskoler forventes at følge trop allerede til næste skoleår, og enkelte friskoler har allerede været i gang i et stykke tid.

Foruden Kata Fonden bliver projektet støttet af Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Villum Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond og Foreningen for Fremstillingsindustrien.