Minister kritiserer kommuners kæmpeskoler: - Man har glemt forældrene

16x9
Merete Riisager (LA) mener, at kommunerne "død og pine" skal lytte til forældrene, inden de kaster sig ud i kæmpeskoler. Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

​De seneste år har kommuner lukket og sammenlagt folkeskoler i et forsøg på at spare penge. Men det har taget overhånd, mener Merete Riisager (LA).

Man skal ikke sammenlægge bare for at sammenlægge, men det er der mange kommuner, der har gjort, når det gælder landets folkeskoler.

Sådan lyder det nu fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), efter at tal viser, at forældre i stigende grad sender deres børn i friskoler.

- Det har været en kæmpestor trend ude i kommunerne at lægge rigtig mange skoler sammen, og nogen steder har der været gode grunde til det, men andre steder har man simpelthen været for hurtige til at gøre det, siger hun.

Inden for de seneste fem år har landets kommuner lukket 266 folkeskoler - blandt andet for at slå dem sammen til få kæmpeskoler. Håbet var, at man på den måde kunne spare penge.

Men sådan er det ikke gået.

Minister: Man lytter ikke til forældrenes ønsker

I stedet er der opstået en konkurrence fra friskoler.

Forældrene ønsker jo ikke de her skolefabrikker. Sammenlægningerne gør, at skolen kommer længere og længere væk fra forældrene

Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre

Fra 2010 til 2015 er der åbnet 94 nye friskoler. 54 af dem har erstattet en nedlagt folkeskole eller en afdeling af en folkeskole med flere matrikler, skriver Folkeskolen.dk.

Friskole eller folkeskole

  • Antallet af elever i fri- og privatskoler er steget fra 94.795 i skoleåret 2010/11 til 111.878 i skoleåret 2015/16.
  • Antallet af elever i folkeskolen er i samme periode faldet fra 559.621 elever til 537.097.
  • Cirka 2/3 af landets kommuner har nedlagt eller sammenlagt folkeskoler inden for de seneste fem år.
  • I 13 af landets kommuner er andelen af elever i frie grundskoler større end 25 procent. Det gælder blandt andet Storkøbenhavn, Sydfyn og Vestsjælland.
  • Kun i Frederiksberg, Dragør, Læsø og Fanø har der været et mindre fald i andelen af elever på de frie grundskoler.

Kilde: 'Frit Skolevalg'

Det helt store problem er, at kommunerne ikke har lyttet til forældrene, siger Merete Riisager:

- Man kan ikke bare lægge skoler sammen og så regne med, at nu bliver alt fantastisk. Man skal død og pine lytte til de mennesker, man leverer skole til – og det er forældrene, og de ønsker ikke de her store skoler.

Forældre flygter fra "skolefabrikker"

Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, er glad for, at ministeren nu sender en tydelig besked til kommunerne om, at skolesammenlægninger ikke nødvendigvis er løsningen på kommunernes dårlige økonomi.

- Jeg synes, det er supergodt. Forældrene ønsker jo ikke de her skolefabrikker. Sammenlægningerne gør, at skolen kommer længere og længere væk fra forældrene, og så bliver det bare en institution, man ikke har et særligt forhold til. Det er ikke godt for nogen, siger hun.

Undervisningsministeren peger på, at der godt kan være steder, hvor det giver ”fuldstændig mening” at lægge skoler sammen, men det har taget overhånd, lyder konklusionen:

- Der kan jo være ø-samfund, hvor det er nødvendigt at lægge skoler sammen, men det er gået for hurtigt nogen steder, hvor man har lagt meget sammen. Det gør, at forældrene fravælger folkeskolen.

- Som politikere har vi nok sat forældrene lidt for langt ned på listen over vigtige ting, og nogen gange har vi været lidt for optagede af vores egne projekter, erkender Merete Riisager.

Ifølge Undervisningsministeriet er antallet af elever i de frie grundskoler steget med 18 procent de seneste fem år, mens antallet af elever i folkeskolen er faldet med fire.