Computerspil motiverer: Kæmpede sig fra skolens læsehold til topstilling

16x9
Jesper Kronborg Jensen er midt i et spil på sin computer. Foto: Rikke Kynde/Katrine Holst Vigilius / TV 2

Det fungerer som fitnesstræning for hjernen, når man spiller computer. Det ved Jesper Kronborg Jensen mere end nogen anden.

- I folkeskolen var jeg nok det, man kan kalde en lost-cause. Lærerne frygtede, at jeg var ordblind, og jeg blev sendt på læseholdet i fem år.

Jesper Kronborg Jensen er i dag 33 år og har en erhvervs-ph.d. i bæredygtighed og et job som økonom hos Energinet.

Men hvordan kommer man dertil, når skolen er svær?

Engelskundervisning i fritiden

Det var særligt sprogfagene, der voldte Jesper Kronborg Jensen besvær. Det ændrede sig dog, da han som 12-årig fik sin første pc. Der var bare ét problem. Pc-spillene var på engelsk, så skulle han klare sig godt, måtte han lære at forstå de fremmede ord.

- Spillene gav mig interessen og nysgerrigheden til at lære engelsk. Forudsætningen for at have det sjovt var at forstå sproget, for ellers kunne man ikke spille spillet ordentligt, siger han.

Johan Eklund er psykolog ved Center for Ludomani og indehaver af virksomheden Checkpoint Therapy, der arbejder med, hvordan vi kan bruge mekanismer fra computerspil i det daglige liv. Han mener, at computerspil er et ideelt sted at lære nye ting og udvikle sig.

- Det kan sammenlignes med et fitnesscenter, men i stedet for at træne biceps træner man hjerneceller, fortæller han og fortsætter:

- Når vi får en succesoplevelse i spil, udløses belønningshormoner som endorfiner. Vi får derfor lyst til at lære mere, og hjernen udskiller hormonet dopamin, som motiverer os til at præstere.

Succesoplevelserne og den voksende motivation betød, at Jesper Kronborg Jensen blev god til engelsk.

Artiklen fortsætter under mosaikken.

Gamere i erhvervslivet: læs hvilke stillinger de har i dag

’Flow’ fremmer karrieren

Efter grundskolen lykkedes det Jesper Kronborg Jensen at få en bachelor fra Ingeniørskolen med hjælp fra kompetencer, han havde udviklet gennem computerspil. Bacheloren blev toppet af med en cand. merc. i styring og ledelse på Syddansk Universitet.

Efter uddannelsen blev Jesper Kronborg Jensen kontaktet af Syddansk Universitet med tilbuddet om at skrive en ph.d.. Det takkede han ja til, og i 2011 blev hans forskningsarbejde anerkendt i Berlingske Business' ‘Talent 100’-konkurrence.

- Jeg er rigtig glad for den karriererejse, jeg har haft. Den havde jeg ikke haft, hvis det ikke var for computerspil. Det kunne godt være, at jeg havde haft en anden god karriere et andet sted. Men jeg havde aldrig fået min ph.d, hvis det ikke var for computerspil, og jeg tror heller ikke på, at jeg havde fået en udtalelse i Berlingskes 'Talent 100'.

Johan Eklund forklarer, at computerspil motiverer os til at lære, fordi man kommer i ”flow” - en tilstand, hvor man er fuldt fokuseret på én opgave, da den hverken er for kedelig eller for svær.                                              

- Spildesignernes mål er at få os i en tilstand, hvor vi mestrer flere og flere egenskaber og ser effekten af disse nye egenskaber. Dette opnår de ved at ramme den helt rigtige balance mellem kontrol og krav, så vi har præcis nok støtte til at udvikle vores kompetencer. Denne tilstand beskrives også som ’zonen for nærmeste udvikling', fortæller psykologen.

Jesper Kronborg Jensen har brugt computerspil til at skabe sig en karriere.
Jesper Kronborg Jensen har brugt computerspil til at skabe sig en karriere. Foto: Rikke Kynde/Katrine Holst Vigilius / TV 2

Et job der spiller

I Jesper Kronborg Jensens job som økonom i Energinet består hans arbejdsopgaver af at undersøge, hvordan man kan optimere forretningen. En øvelse, der ikke er helt uvant for ham.

- Det er nemt for mig, for jeg er vant til at arbejde på den måde i computerspil. Så når de i Energinet giver mig en opgave, går jeg bare ind og laver den samme løsning, som jeg gør i spil, siger han.

Jesper er ikke den eneste, der har fået succes i erhvervslivet ved at trække på erfaringer fra computerspil. Det er nemlig ikke helt uvant, at folk, der spiller meget computer, får kompetencer, de kan bruge på det moderne arbejdsmarked.