Flere spærrer for adgang til strand: Grundejer dømt til at fjerne indhegning

En privat grundejers hegn møder kritik fra Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, som påpeger, at stranden er for os alle.

Nye muligheder for at bygge inden for de danske strandsikringszoner kan misforstås af mange grundejere. Sådan lyder advarslen nu fra Friluftsrådet.

Kystlovgivningens udvikling: Forbedret beskyttelse

1937: Strandbeskyttelseslinjen på 100 meter indføres i naturfredningsloven. 

1977: Stop for nye kystnære sommerhusområder. 

1979: Klitfredningslinje for Vestkysten, samt stop for nye hoteller langs kysten. 

1981: Ferie- og fritidscirkulære med fastlæggelse af en kystnærhedszone på tre kilometer. 

1991: Kystcirkulæret, hvor kystnærhedszonen videreføres, og det fastlægges, at kysterne skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. 

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.

For selvom dele af vores 8750 kilometer kyst er privatejet, er det med meget få undtagelser vores alle sammens ret at kunne gå langs hele kysten. 

I flere af de nordsjællandske lokalforeninger hos Danmarks Naturfredningsforening oplever man et stigende problem med grundejere, der forsøger at inddrage strandene.

I Rågeleje har en privat grundejer indhegnet et stykke af den offentlige strand. Grundejeren skal ifølge et påbud fra Kystdirektoratet fjerne hegnet inden den 1. august. Det kommer ikke til at ske, oplyser grundejeren til TV 2.

Kampesten spærrer stranden

Det er ikke det eneste sted, naturorganisationerne klager over grundejere, der spærrer adgangen til en strand. Det er blandt andet set i Tåsinge, hvor en grundejer har spærret adgangen til stranden med kampesten. 

Og tidligere har TV 2 dækket lignende konflikter i blandt andet Hellerup og i Kolding, hvor offentligheden ikke kunne gå langs kysten. 

Kampesten spærrer strand på Tåsinge.
Kampesten spærrer strand på Tåsinge. Foto: Privatfoto

Kystlovgivningens udvikling: Forbedret beskyttelse

1993: Første vejledning om planlægning i kystnærhedszonen. 

1994: Kystcirkulæret indarbejdes i planloven og strandbeskyttelseslinjen/ klitfredningslinjen øges fra 100 til 300 meter og indarbejdes i naturbeskyttelsesloven. 

2001: Wilhjelmudvalget anbefaler, at der ved kysterne sker en forbedret indsats og koordination myndighederne imellem. 

Forringet beskyttelse: 

2005: Start på Landsplandirektiver om udlæg af 8.000 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen. 

2011: Planlovens regler lempes for byggeri i kystnærhedszonen i 29 kommuner i yderområderne og på 15 ikke-bro.

Friluftsrådet frygter, at et stigende antal danskere ikke sætter sig ordentligt ind i de nye regler, når de eksempelvis sætter hegn op eller på anden forsøger at udnytte et offentligt område til privat brug.

Stranden er for os alle sammen

Den 1. juni trådte en ny lovgivning i kraft, der giver bedre mulighed for - men altså ikke frit lejde til - at bygge inden for strandbeskyttelseslinjen.

Således må du ikke blot bevæge dig rundt langs stort set alle strande i Danmark. Du må også bade fra private strande, så længe du er over 50 meter væk fra privat beboelse. Og ejeren af stranden må ikke stille forhindringer i vejen eller sætte skilte op om, at der er adgang forbudt.

- Han har måske tænkt, at det var noget, han ville have for sig selv. Men stranden er for os alle sammen. Og netop det, at den er for os alle sammen, forhindrer nu, at det bliver eksklusivt. At det kun er dem, der har grunde, som får lov til at opleve stranden, siger formand for Friluftsrådet, Lars Mortensen, til TV 2 og fortsætter:

- Vi er bekymrede, og det har vi også givet udtryk for i forbindelse med lovbehandlingen; at det forringer den naturoplevelse, der er. At folk fristes til at sætte hegn op, som forringer den oplevelse, det er at være på stranden. Det er ikke lovligt. Så enkelt er det. Man må ikke afspærre stranden. 

Strand bliver spærret i Kolding.
Strand bliver spærret i Kolding. Foto: TV 2

Få det væk

Også lokalformanden for Danmarks Naturfredningsforening i Gribskov, Linda Bruhn Jørgensen, er ærgerlig over hegnet. 

- Han skal få det hegn væk, fordi det kan skabe præcedens, siger hun.

- Hvis én får den gode ide, er der andre, der også begynder at sætte hegn op, og så ender det jo med, at vi virkelig får problemer med at komme igennem på stranden. Nogle steder er der også lagt kæmpe store sten helt ned til vandkanten, så det nærmest er umuligt at passere. Meget af det er selvtægt. Det går ikke. For vi har denne her frie ret til at færdes på stranden. Det er vigtigt, at vi bevarer den.

Grundejeren, som står bag hegnet på stranden i Rågeleje, vil ikke stille op til interview med TV 2. Men han fortæller, at hegnet ikke kommer ned inden den 1. august, fordi han har fået afgørelsen for sent. Han fortæller også, at han ikke ved, om han overhovedet tager hegnet ned endnu.

Stranden i Hellerup.
Stranden i Hellerup. Foto: TV 2
Afstemning