Ventelister på populære kolonihaver lukkes: - De er så lange, at det er urimeligt

Efterspørgslen på kolonihaver bare stiger og stiger. En ny, økodyrkende generation har fået øjnene op for de grønne frimærker.

Dannebrog til vejrs, et skål over hækken og hjemmedyrkede kartofler på tallerkenen. Efterspørgslen på den traditionelle kolonihaveidyl er i disse år massiv.

Ventelisterne er nemlig alenlange, og særligt i storbyerne kan man ikke følge med i de seneste års nyfundne interesse for de små, grønne haver.

- Efterspørgslen er stor. I provinsen er det ikke helt det samme, men også dér ser vi også en vis udvikling. I de store byer er der til gengæld virkelig run på. Det kan vi se i København og Århus, hvor der er ventelister så lange, så lange, fortæller Preben Jacobsen, der er formand for Kolonihaveforbundet.

Lange ventelister

Så bor du i storbyområderne og håber på at kunne gøre et kolonihavekøb inden måneden er omme, skal du nok tro om igen. Ventetiden kan nemlig nemt snige sig op på flere år.

- Du kan ikke købe en have dagen efter, du har kigget på den, for du risikerer først at skulle stå på venteliste i to-fem år. Så hvis du kommer med lille Ole og siger ”han skal rigtig prøve at have sin egen sandkasse og gynge”, så kan det altså godt være, at han er konfirmeret, inden du får din kolonihave, forklarer Preben Jacobsen.

- Nogle steder lukker man ventelister. Det er de steder, hvor listerne er blevet så lange, at det er urimeligt, at folk skal stå på den. Hvis man i foreningen sælger 10 haver om året, så kan man på en venteliste med en 110 foran sig i køen komme til at vente virkelig længe, siger Preben Jacobsen.

Kolonihaver

  • Den danske kolonihavebevægelse startede tilbage i 1800-tallet.
  • Et kolonihaveområde defineres ved at have mindst fem kolonihaver – også kaldt havelodder.
  • Havelodderne må i gennemsnit ikke være mere end 400 kvadratmeter. Så her adskiller kolonihaverne sig fra sommerhusene, der ofte kan have meget større grunde.
  • Et kolonihavehus må normalt opføres til dag- og natophold, men ikke til helårsbeboelse.

Sundere med græs under fødderne

Ifølge livsstilsekspert Julia Lahme, der er forfatter til bogen ”Kolonihaveliv", skyldes den store kolonihaveinteresse en fornyet lyst til kontakt med naturen.

- Vi bruger mere og mere af vores liv i et urbaniseret fællesskab, så vi mangler kontakt med naturen. Derudover har vi fået en økologisk bølge med en grundlæggende idé om, at det er sundere for os alle sammen, hvis vi har græs under fødderne engang imellem, forklarer Julia Lahme.

- Det giver et rigtig fint modspil til vores hektiske liv og arbejdsliv.

I stedet for trestjernet salami og øl over hækken, vil man gerne dyrke sine økotomater og drikke en kølig rosé

Julia Lahme, livsstilsekspert

Økotomater og rosé: Et generationsskifte er i gang

Men selvom kolonihaverne er beboet af et bredt udsnit af danskerne, er det de seneste år særligt børnefamilierne, der har søgt ud i de små, grønne fællesskaber.

- En kolonihave er en del af den danske foreningstanke, og det vil sige, at hvor man i sommerhuset tager væk for få lov at være i fred, så handler kolonihaverne i høj grad også om fællesskab. Vi bliver mere og mere socialt interesserede og engagerede. Især i den generation, som lige nu er fra 27-28 år til et par af 40, fortæller livsstilsekspert Julia Lahme.

Med den nye generation i haverne er flere af de gamle vaner, ifølge Lahme, så småt ved at blive skiftet ud.

- I stedet for trestjernet salami og øl over hækken, vil man gerne dyrke sine økotomater og drikke en kølig rosé.

Svært at få flere haver

Trenden med at dyrke sine egne, økologiske grøntsager har nemlig også nået kolonihaverne, og spørger man formanden for Kolonihaveforbundet er det kun positivt.

Preben Jacobsen er glad for danskernes nyfundne kolonihaveinteresse, men påpeger også, at manglen i storbyområderne er svær at dæmme op for.

- Der er et behov for at etablere nye haveforeninger, men det er svært at finde jorden til det, for det skal jo være i nærheden af, hvor folk bor og arbejder. Ellers er det bare et sommerhus. For det gode ved kolonihaverne er jo, at de ofte ligger i cykelafstand fra, hvor du lever dit normale liv.