Dansk kvindefodbold er et skridt bagud: - Ændringen sker ikke på en dag

16x9
Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Nye anbefalinger sætter fokus på dansk kvindefodbold. Men hvor langt er kvinderne egentlig fra herrespillerne?

Den 15. juli 1970.

Datoen siger for det blotte øje måske ikke så meget. Men ikke desto mindre er den definerende for udviklingen i dansk idræt. 

Fakta: Danmark kvindelandshold

  • Ud af 12 EM-slutrunder, har Danmark været med ved 11 af dem, og denne er den 10. EM-slutrunde i streg, Danmark er med.
  • 13 ud af 23 kvinder fra Danmarks trup spiller i udlandet
  • I februar offentliggjorde FIFA de 55 bedste kvindelige fodboldspillere i verden. Her var både Line Røddik Hansen og Pernille Harder på listen. Begge er med ved EM.
  • Line Røddik Hansen spiller i FC Barcelona som den eneste dansker i de seneste mindst 20 år.
  • Danmark vandt det uofficielle kvinde-vm i 1970, og genvandt titlen året efter 1971. Kvindefodbold var ikke anerkendt af nogen forbund på dette tidspunkt. 

Kilde: DBU

På stadionet Stadio Communale i Torino i Italien skrev det danske kvindelandshold i fodbold nemlig historie, da de besejrede værtsnationen med 2-0 og sikrede Danmark titlen som uofficielle verdensmestre. 

Men selvom titlen kom i hus, halter kvindefodbolden stadig med at få anerkendelse.

Senest er det kommet til udtryk, da pokalfinalerne i dansk fodbold skulle afholdes. Mens herrespillere fra FC København og Brøndby IF tørnede sammen i en udsolgt Parken med 32.140 tilskuere, var kun 1438 personer på tribunen for at se Brøndby IF's kvindehold vinde pokaltitlen på Varde Stadion

Det kom også til udtryk, da 17 danske herreklubber fik 14,5 millioner kroner for at give spillere fri til EM. Pengene var en kompensation fra det europæiske fodboldforbund Uefa, fordi klubberne har stillet spillere til rådighed før og under EM-slutrunden i Frankrig. Men de kvindelige klubber fik aldrig penge - heller ikke selvom de også skulle frigive spillere.

Dansk fodbold har været domineret af herrefodbold.

Claus Bretton-Meyer, adm. direktør hos DBU

- Dansk fodbold har været domineret af herrefodbold. Men vi begynder at se, at interessen for kvindefodbold er stigende. Det kommer ikke at ske fra den ene dag til den anden, men vi er midt i en klar udvikling, siger Claus Bretton-Meyer, som er administrerende direktør hos Dansk Boldspils-Union (DBU).

Holdningsændring er i gang 

For at sætte mere fokus på kvindefodbold har Kvindekommissionen mandag offentliggjort sine første anbefalinger til DBU. Målet er, at kvinderne for alvor skal træde ud af mændenes skygge.

Det skal ske gennem fokus på signalværdi, større lighed i bestyrelsen, flere trænere og en skærpet elite.

Kvindekommissionens fire råd

1. Tal om begge køn – Dansk fodbold består ikke af Landsholdet og Kvindelandsholdet.

2. Flere kvinder på de centrale poster i fodboldens verden.

3. Piger skal trænes ordentligt – også af andre kvinder.

4. Styrket indsats for de bedste – investering og udvikling.

Kilde: DBU

- Holdningsændringen er sat i gang, men den er langtfra fuldført, siger Lykke Friis, som er prorektor ved Københavns Universitet og tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister, i en pressemeddelelse.

Anbefalinger kommer efter, at DBU i august sidste år nedsatte kommissionen for at komme med forslag til initiativer, der skal sikre udviklingen af pige- og kvindefodbold i Danmark.

Kommissionen har blandt andet erfaringer med, at unge piger føler sig underprioriterede, og at de ikke føler sig værdsat i sporten i forhold til drengene. Det skyldes, at pigerne får de dårligste baner, de dårligste trænere og de dårligste træningstider, forklarer Lykke Friis:

- Får man ikke gjort op med det, kan vi ikke udnytte det store potentiale, der er, siger hun.

Malene Marquard, fodboldekspert på TV 2 SPORT og forhenværende landsholdsspiller, er enig.

- Det er klart, at vi er et skridt bagud i Danmark. For at kunne følge med i resten af Europa, som virkelig rykker sig, er vi nødt til at gå ind og tage en satsning på et elitært niveau.

Piger og drenge skal ikke trænes ens

Sidste år var 331.693 medlemmer af en dansk fodboldklub. 62.207 af dem var kvinder.

DBU har en målsætning om 130.000 kvindelige medlemmer i 2025. Men hvis målet skal nås, skal fokus på kvinder i dansk fodbold øges. Et kig tilbage i historien viser nemlig, at antallet af medlemmer sidste år var lavere, end det var i 2009.

Vi bliver nødt til at satse på at dygtiggøre og rekruttere trænere til piger.

Claus Bretton-Meyer, adm. direktør hos DBU

De lave medlemstal skyldes formentlig en mangel på forståelse af pigespillernes behov, mener Claus Bretton-Meyer.

- Hos de fleste piger driver det sociale værket, mens drengene kommer for at være individualister. Hvis de bliver trænet for elitært, mister vi dem. Vi bliver nødt til at satse på at dygtiggøre og rekruttere trænere til piger, siger han og tilføjer:

- Derfor har vi et behov for at erkende, at der skal trænes anderledes, når der kommer unge piger i klubberne. Ellers får man ikke en positiv udvikling med pigerne.

DBU-topchefen er enig i, at potentialet for kvindespillere er stort. Men det har også sine udfordringer:

- Hvis vi ikke formår at have en forståelse for dem, mister vi dem. Vi skal være dygtigere til at fastholde dem, siger Claus Bretton-Meyer.

Mediernes omtale spiller en rolle

Men hvorfor er det så, at Danmarks kvindelandshold i fodbold ikke bliver anerkendt i samme grad som på herresiden?

Hvis det er kvindernes manglende styrke i forhold til mændene, kan det undre, at man ikke ser samme misforhold mellem tilskuertal inden for en sportsgren som atletik, hvor mændene både løber hurtigere, springer højere og kaster længere.

Kvindefodbolden har også eksisteret næsten lige så lang tid som herrefodbolden, der går tilbage i midten af 1800-tallet.

Ifølge Claus Bretton-Meyer er svaret delvist enkelt. Han peger på medieomtalen. 

- Mediernes interesse for kvinderne er klart stigende. Der er ingen tvivl om, at det er med til at sikre en øget interesse, siger han.

Dog forstår DBU-topchefen ikke, at kvindelandsholdet i fodbold endnu ikke bliver anerkendt for deres præstationer. Holdet ligger i skrivende stund på 15. pladsen på Fifa's verdensrangliste, mens mændene ligger nummer 47.

- Udgangspunktet er, at kvindelandsholdet klarer sig rigtig fint. Men der er altid et behov for at udvikle sig. Vi er godt på vej, og vi oplever, at flere kvinder kommer på kontrakt i udlandet, siger Claus Bretton-Meyer.

Fordomme har ofte lydt, at livet er for kort til kvindefodbold. Hvad siger du til det?

- Det hører fortiden til. Vi ser, at de danske kvindespillere er blevet så teknisk dygtige, at de også kommer til udlandet. Men at forestille sig, at udviklingen sker på ingen tid, er urealistisk. Ting tager tid. Ændringen sker ikke på en dag, siger Claus Bretton-Meyer.

Sådan skal dansk kvindefodbold styrkes

Tal om begge køn

Blandt de første anbefalinger er, at DBU omtaler de to landshold forskelligt. DBU har ifølge kommissionen været forfalden til at italesætte herre- og kvindelandsholdet som henholdsvis 'landsholdet' og 'kvindelandsholdet'.
Kommissionen ønsker, at DBU kalder de to landshold 'herrelandsholdet' og 'kvindelandsholdet'.
Lykke Friis er opmærksom på, at ord ikke vil forandre verden som sådan. Derfor skal anbefalingen ses som en del af en større kulturforandring.
- Det er et spørgsmål om, at ord betyder noget, siger hun.

Flere kvinder i bestyrelsen

Det er ikke kun i daglig tale, at kvinderne skal på banen. Det skal de også i bestyrelsen.
Ifølge kommissionen bør DBU vedtage en plan med konkrete målepunkter og tiltag for, hvordan forbundet senest i 2025 kan have minimum 30 procent af enten mænd eller kvinder i bestyrelsen.
Lykke Friis frygter, at DBU og klubberne på sigt vil miste medlemmer til andre sportsgrene og til sofaen, hvis de ikke styrker mangfoldigheden.

Piger skal trænes ordentligt

Et af argumenterne, der går igen, er, at piger får de dårligste baner, dårligste trænere og dårligste træningstider.
Det skal der gøres op med, mener kommissionen.
I stedet skal DBU indføre pige- og kvindefodboldelementer på den generelle træneruddannelse og udbyde specifikke trænerkurser med kvindelige spillere i centrum.

Eliten skal dyrkes

Til sidst sætter Kvindekommissionen fokus på eliten. 
Her mener Lykke Friis og de resterende medlemmer, at DBU bør dyrke den kvindelige elite mere. Det skal blandt andet ske, ved at man sætter penge af til udvikling af klubber og talenter.
Et af eksemplerne er blandt andet at sætte penge af til efterfølgelse af Vision 2020 for klubber og talenters fortsatte udvikling samt overveje at skære antallet af hold ned i forbindelse med det planlagte serviceeftersyn af landets bedste række, 3F-ligaen.