Studerende skylder 723 millioner: SU er blevet udhulet, mener formand

På bare ét år er den misligholdte SU-gæld steget med 40 procent.

723 millioner kroner.

Så mange penge er det nu op til Skat at inddrive fra de tusindvis af danskere, som har taget et SU-lån, men ikke har været i stand til at betale pengene tilbage. 

På ét enkelt år - fra 2015 til 2016 - er danskernes samlede misligholdte SU-gæld steget med 40 procent. Det viser tal, som Avisen.dk har fået fra ATP. 

Samtidig er der næsten sket en fordobling i sager om misligholdt SU-gæld, hvor beløbet overstiger 350.000 kroner. 

Studerende kan ikke matche prisudvikling

Spørger man Danske Studerende Fællesråd skyldes den store gæld, at den nuværende SU ikke følger den overordnede prisudvikling i landet.

Danske studerende kan derfor ikke matche udgifter til for eksempel bolig og transport, lyder det. 

- Vores SU har siden reformen i 2013 været underlagt det, der hedder en afdæmpet regulering. Det betyder, at den på sigt udhules, fordi den ikke følger den almindelige prisudvikling. Så det bliver hele tiden dyrere at være studerende, siger Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerende Fællesråd. 

DSF: Gæld rammer mindre bevilgede hjem

I øjeblikket får en udeboende studerende 6.015 kroner om måneden før Skat, og det beløb er for mange studerende slet ikke nok, mener Danske Studerende Fællesråd. 

- Lige nu har vi en regering, der har en ambition om at gøre vores SU mere lånebaseret og fjerne stipendiet på nogle områder, og det vil være med til at forstærke de her effekter. Vi får med andre ord langt færre penge mellem hænderne, siger Sana Mahin Doost og understreger, at mange studerende i forvejen er pressede økonomisk. 

Danske Studerende Fællesråd foreslår derfor, at man kigger på individuelle løsningsmodeller for dem, der ikke kan betale gælden tilbage.

- Hvis der bliver skåret ned på stipendiet, vil flere føle sig påtvunget til at låne. Og vi kan se, at det især rammer studerende fra mindre bevilgede hjem, som har svært ved at komme ud af gælden selv. 

S: Regulering svarer til tre fadøl

Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, køber dog ikke, at de studerende siden reformen i 2013 er blevet mere pressede økonomisk.

- Reguleringen svarer til, at man skal drikke tre store fadøl mindre om måneden. Det får en minimal indflydelse – og indflydelsen bliver ikke større, som tiden går. Man må kunne tåle, at man i en periode skal leve mere nøjsomt. Det kan sagtens lade sig gøre.

I stedet mener hun, at man skal kigge på, hvad det er for nogle grupper i samfundet, der gældsætter sig. 

- Problemet er jo stigningen i antallet af danskere, som misligholder tilbagebetalingsforpligtelsen af deres SU-lån. Man ved ikke, om de her mennesker generelt har en usund låneadfærd. Det kan være, at de samme mennesker har været ude og tage forbrugslån. Det vil vi fra Socialdemokraternes side gerne dykke ned i. 

Ingen forklaring på gæld-stigning

Uddannelses- og Forskningsministeriet skriver i et skriftligt svar til Avisen.dk, at der ikke umiddelbart er en entydig forklaring på den markante stigning. 

Derfor mener Mette Reissmann heller ikke, at lånemulighederne for de studerende skal strammes. 

I stedet bør inddrivelsen af gælden gøres langt mere effektiv, siger hun. 

- I øjeblikket har vi et inddrivelsessystem, som desværre ikke fungerer optimalt. Socialdemokratiet har foreslået, at man inddriver gælden manuelt. Det kan man også gøre her og få sat system i det.