Forskerhold slår alarm: Jorden kan være på vej mod biologisk masseudryddelse

16x9
Forskerne peger på, at løven er udryddet i store dele af verden, hvor den ellers tidligere har levet vildt. Foto: ABIR SULTAN / Scanpix Denmark

Milliarder af dyr er gået tabt over de seneste årtier, viser ny international forskning. Det giver stof til eftertanke - også i Danmark.

Det er sket fem gange før i klodens historie - og nu tyder meget på, at en sjette masseudryddelse er på vej.

Det mener et internationalt forskerhold, som har foretaget et omfattende studie af almindelige såvel som sjældne dyrearter over hele kloden, skriver den britiske avis The Guardian.

Jordens fem tidligere masseudryddelser

Ordovicium: Ca. 442 millioner år siden

En istid får vandstanden til at falde og udrydder 60-70 procent af dyrelivet.

Devonian: Ca. 360 millioner år siden

Store klimaforandringer udrydder 70 procent af klodens arter, herunder næsten alle koraller.

Perm og Trias: Ca. 250 millioner år siden

Den største masseuddød, hvor 95 procent af verdens liv tilintetgøres i et vulkanbrud.

Trias og Jura: Ca. 200 millioner år siden

75 procent af dyrelivet dør som følge af et vulkanudbrud.

Kridt og Tertiær: Ca. 65 millioner år siden

En asteroide udrydder dinosauren. Pattedyr og mennesker følger.

Kilde: The Guardian.

- Situationen er blevet så slem, at det ikke er etisk forsvarligt at bruge andet end stærke ord om det, siger professor Gerardo Ceballos fra Universidad Nacional Autónoma de México, som har ledet forskningen.

Det er ikke første gang, at forskere har råbt op om klimaforandringer og truede dyrearter, men den nye forskning viser nu, at op mod 50 procent af alle individuelle dyr er gået tabt over de seneste årtier.

Dertil kommer, at omkring halvdelen af landpattedyrene har mistet 80 procent af deres territorium over det seneste århundrede. Det gælder ikke kun pattedyr, men også fugle, padder og krybdyr. 

Da elge og bison levede vildt i Danmark

Det er et opsigtsvækkende udfald, mener seniorforsker på institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs, som har kigget nærmere på forskernes resultater. 

- Det er yderst interessant. Disse forskere har flyttet fokus fra den totale uddød af arter til i stedet at fokusere på indskrænkning af arternes udbredelse. Og det er godt. For der skal meget til, før en art helt uddør, siger han og henviser til eksempler fra vores egen danske natur, hvor elge, bæver, bison og vildsvin tidligere har levet vildt. 

Alligevel lever disse arter fortsat vildt andre steder i Europa.

Mennesket er den største trussel mod sig selv

Årsagen til krisen skal ifølge forskerne findes i forurening, klimaforandringer, for meget jagt og ødelæggelse af levesteder. Men den største årsag til dyrelivets krise er os selv. Således har mennesket via øget befolkningstilvækst og overforbrug skabt alvorligt pres på økosystemet.

- Den biologiske udslettelse vil naturligvis få alvorlige økologiske, økonomiske og sociale konsekvenser. Menneskeheden vil til sidst komme til at betale en meget høj pris for udryddelsen af den eneste samling af liv, som vi kender i hele universet, advarer forskerne i rapporten.

Og selvom forskerne bag undersøgelsen stadig mener, det er muligt at vende udviklingen, er de ikke videre håbefulde. 

- Alt tyder på flere voldsomme overgreb på biodiversiteten over de kommende to årtier, og det tegner et trist fremtidsbillede for liv, også menneskeliv, lyder det fra forskerne. 

Men den konklusion skal tages med et gran salt, mener Rasmus Ejrnæs. 

- Den dommedagshistorie om, at vi graver vores egen grav - den køber jeg altså ikke. Det er tværtimod på nogle punkter nemmere at leve i en verden uden elefanter, næsehorn og ulve. Det er de andre arters grav, vi graver i øjeblikket. Ikke vores egen. I det hele taget er der dårlig dokumentation for, at menneskeheden er truet. De andre arter er truet, fordi vi mennesker har brugt al pladsen til os selv, vurderer han. 

Tab og fremskridt

Konkret peger forskerne bag undersøgelsen blandt andet på, at løven historisk set har levet vildt over det meste af det afrikanske kontinent, men også i Sydeuropa, Mellemøsten og Indien. I dag er store dele af løvebestanden forsvundet.

Og det er skræmmende, synes Rasmus Ejrnæs.

- Der er et uhyggeligt perspektiv, når det gælder store pattedyr som næsehorn, elefanter, tigere og løver. For vi giver dem for lidt plads. Og mennesker fylder det hele, siger han. 

I Danmark har vi også eksempler på dette, fortæller forskeren fra Aarhus Universitet, som mener, at vi meget passende kan starte med at praktisere i vores egen baghave: Ulven er genindvandret, har fået hvalpe og er så småt begyndt at trives en smule igen. 

- Men så er der straks stemmer, der råber op om, at der ikke er plads. Så skal der reguleres og skyldes. Hold da op, vi er godt nok ikke villige til at give mange kvadratmeter fra os, siger Rasmus Ejrnæs og påpeger, at et andet eksempel findes i den voksende bestand af danske krondyr.

- I dag er der så mange, at de laver skader på marker og i skove. Deri ligger konflikten. Hvor mange dyr er der plads til, og hvordan skal vi leve sammen med dem? Det er historien om, at vi har et valg. Skal de andre store dyr og biodiversiteten være med os, eller er den for besværlig?

Køber ikke dommedagshistorie

Selvom forskerne bag den internationale undersøgelse tegner et grumt billede af fremtiden, så er der andre forskere, som ser knap så sort på det. Blandt andet professor Stuart Pimm fra Duke University i USA. 

Selvom han erkender, at vi bør være bekymret for flere truede dyrearter, øjner han også lyspunkter. 

- Der er er dele af verden, hvor der er sket massive tab, men ligeledes er der dele af verden, hvor der er sket utrolige fremskridt. Det er ret strengt mod lande som Sydafrika, som gør et godt stykke arbejde for at beskytte løver, siger han til The Guardian.

Og det er Rasmus Ejrnæs meget enig i. Et af hans egne forskningsområder er naturforvaltning, som kan bidrage til at udrede biodiversitet. I den sammenhæng mener han, at vi danskere i højere grad bør lade os inspirere af projekter ude i verden. 

- Vi skal løfte blikket og lære af Indien, Sydafrika og USA. Det er et superinteressant studie og meget relevant for en dansk kontekst, lyder hans opfordring. 

Ikke for sent

I lighed med den amerikanske forsker Stuart Pimm, mener Rasmus Ejrnæs også, at der håb i sigte. Ikke mindst i tendensen til at flere mennesker flytter til byerne. Det giver nemlig mere plads i landområderne og råderum til de store dyr, som bjørne, ulve, elge og los. 

- Det er positivt, men giver også en udfordring. For hvor meget plads kan vi give, og hvordan skal vi gøre det? Det er en af vores tids mest spændende udfordringer, forklarer Rasmus Ejrnæs. 

- Vi kan jo få en helt vildt spændende verden, hvis vi vil. I stedet for at besøge safariparker kan vi tage ud i naturen og kigge på vildheste. Det er bare et spørgsmål om, det er det, vi vil. Hvis vi giver naturen plads, så kan en del af den godt vende tilbage igen. Det hele er ikke dommedagsprofeti. Der er noget at gøre. Alt handler ikke kun om klimaforandringerne, som er svære at vende. Arterne kan godt få en større udbredelse og bestand igen - hvis vi vil det. 

Profeti holdt ikke stik

En af forskerne bag rapporten er også tidligere kommet med en dommedagsprofeti, som ikke helt viste sig at holde stik. 

Tilbage i 1968 forudså professor Paul Ehrlich fra Stanford University i USA i bogen "The Population Bomb", at hundredvis af millioner af mennesker ville dø af sult i 1970'erne. Det skete ikke, delvist på grund af nye hurtigtvoksende afgrøder, som Erlich dog også selv havde påpeget var en mulighed.

Rasmus Ejrnæs kalder det et "politisk opportunistisk argument", der er skabt for at få opmærksomhed, når forskere hævder, at biodiversitet er vejen til menneskets undergang. 

- Der er ikke mange eksempler på, at det har ført til problemer for menneskeheden. Tværtimod. Bare se på Danmark. Vi har udryddet stort set alle vores store dyr. Og det går da meget godt. Vi producerer mange landbrugsvarer og så videre. Det er næsten omvendt, siger han og tilføjer, at han på det punkt finder forskernes argumenter mærkelige. 

Tag udfordringen seriøst

I stedet mener Rasmus Ejrnæs, at vi som mennesker først for alvor skal være bekymrede for vores egen arts overlevelse, når regnorme, græs og majs er truet. Og det er der intet, der tyder på er tilfældet. 

- Den dag, der er udsigt til, at vi ikke længere kan dyrke afgrøder, så er der tale om en trussel mod menneskeheden. Men biodiversitet er ikke en årsag. Det er en virkning, siger den danske forsker, inden han til slut kommer med en opfordring til politikerne om at lade sig inspirere af naturreservater med god plads til dyrene andre steder i verden.

- Den udfordring mellem mennesker og dyr kunne jeg godt tænke mig, at politikerne tog seriøst. I stedet for både at ville blæse og have mel i munden på samme tid, skal vi sætte os ned og lave en politik for, hvor dyrene skal være henne. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan leve med dem. Ellers bliver der bare konflikter og ballade, siger den danske forsker.