Stor stigning i forbrug af sovemedicin blandt unge - nu slår søvnforsker alarm

16x9
Arkivfoto. Foto: Jonas Vandall Ørtvig / Scanpix Denmark

Man kan ikke medicinere sig ud af problemet, advarer søvnekspert.

På ét år er antallet af unge mennesker mellem 15 og 24 år, som får udskrevet sovemedicinen melatonin, steget med 20 procent. 

Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Således fik 8190 unge i aldersgruppen sidste år en recept på melantonin, mens det i 2015 drejede sig om 6868 unge mænd og kvinder. 

Stigningen er størst hos de 15-17-årige. Andelen af børn, som får recepter på melatonin, er højest i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvorimod Region Syddanmark har den laveste andel.

Men på trods af et øget fokus på det stigende forbrug er det endnu ikke lykkedes at komme problemet til livs.

I oktober sidste år indkaldte den daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) til et samråd om problemet.

- Det er bekymrende, at vi ordinerer et produkt, som vi godt nok selv producerer i kroppen for at sove, men uden at vi har ordentlig dokumentation for at gøre det. Vi ved eksempelvis ikke, hvad det har af betydning for vores dannelse af melatonin og andre hormoner, siger Poul Jørgen Jennum, professor og leder af Dansk Center for Søvnmedicin ved Rigshospitalet, til Radio24syv.

Han advarer mod at give melatonin til unge mennesker.

- Vi bør se på hvilke mekanismer, der medfører, at vi i de seneste sundhedsundersøgelser har set en stor stigning af yngre - specielt yngre kvinder - med søvnforstyrrelser og stressproblemer. Vi har allerede stor viden om, hvordan man håndterer søvnproblemer ikke-farmakologisk, siger han til Radio24syv.

Kan ikke medicinere sig ud af problemet

Søvnekspert Mikael Rasmussen ser også med bekymring på tallene. Ikke mindst tendensen til, at unge uden en diagnose får melatonin.

- Det afspejler, at flere og flere får søvnproblemer, og at det rykker ned i alderen. I det større perspektiv bør vi se på de strukturelle forhold. Det er et problem, vi som samfund må forholde os til. Det kan man ikke medicinere sig ud af, siger han til TV 2.

Mikael Rasmussen understreger vigtigheden af at gøre sig klar til at sove, hvilket ikke mindst betyder, at man skal lukke ned for krav og de konstante stimuli, som stilles til rådighed for vores opmærksomhed gennem blandt andet Facebook og Netflix.

- Mange går ind i sengen med alt for meget gang i hjernen. Brug cirka en times tid inden til at tage afstand fra det. Det gælder om at få nervesystemet til at falde til ro og gøre søvnfremmende ting frem for søvnhæmmende ting, siger han.

Søvneksperten råder folk med søvnbesvær til at læse en bog, lytte til musik, snakke med kæresten, tage et varmt bad eller løse en kryds og tværs.

Socialt jetlag

Desuden oplever Mikael Rasmussen, at unge mennesker lever et uregelmæssigt liv ved at stå op og gå i seng på vidt forskellige tidspunkter. Typisk sover et ungt menneske for lidt i hverdagen og indhenter søvnen i weekenden.

- Det giver et socialt jetlag at være i konstant uoverensstemmelse med dit indre og ydre ur. Det kan sammenlignes med at flyve mellem fem til otte tidszoner hver uge. Og det, ved vi, har konsekvenser, siger han.

Samtidig oplever Mikael Rasmussen, at bekymrede forældre er magtesløse.

- For barnet kan jo ikke melde sig ud af fællesskabet, som de siger. Derfor er det en kulturændring, vi skal have gang i for at få søvnen til at fungere igen.

10 råd: Her er vejen til den gode nattesøvn

Vær fysisk aktiv

Motion har indflydelse på vores søvn. Bjarne Toftegaard, der er stress- og søvncoach, anbefaler mindst 30 minutters fysisk aktivitet hver dag.
Motionen skal dog ikke foregå lige inden sengetid, for der skal kroppen slappe af og komme ned i gear, så du er klar til at sove.

Faste sengetider

- At have regelmæssige søvntider er simpelthen det bedste råd, jeg kan give, fortæller Søren Berg, der er professor i medicin ved Lund Universitet og indehaver af søvnklinikken ScanSleep.
Det er vigtigt at holde en fast rytme - også gerne i weekenden. 
Har du skifteholdsarbejde, kan det være svært at holde en fast rytme. Søvnekspert Mikael Rasmussen anbefaler derfor, at du maksimalt har to til fire nattevagter på en måned. Derudover er det vigtigt med fridage imellem skiftet.

Soveværelset skal være bekymringsfri zone

Bekymringerne skal slippes, inden du lægger dig i sengen.
- Det senmoderne individ har en forventning om, at vi bare kan gå i seng og så falde i søvn, men sådan fungerer søvnen ikke. Du kan ikke styre med din vilje. Det er en refleks, så derfor er det en god idé at sætte lidt tid af til at lukke ned for aktiviteten i din hjerne, så du kan få en kvalitetssøvn, siger Mikael Rasmussen.
Hvis du vågner om natten med spekulationer og stress, så er det også vigtigt, at du går ind i et andet rum.
- Ellers associerer du sengen med at være vågen, siger Mikael Rasmussen.

Undgå tablets og telefoner en time før sengetid

Det blå lys, som tablets, computere og telefoner udsender, forstyrrer din hjerne, idet det signalerer, at det er morgen. Derfor bør du helt undgå at sidde med skærmen fremme mindst en time inden sengetid.
- Du skal lave en bevidst overgangsfase mellem vågenhed og søvn. Hjernen skal gøres klar til at sove, fortæller Mikael Rasmussen.

Indfør afslappende ritualer

De sidste time inden sengetid skal bruges på at koble af og indstille hjernen på søvnen.
Bjarne Toftegaard foreslår, at du kan lave noget praktisk, læse en bog, slappe af eller snakke med familien.

En god seng

Det er vigtigt, at du har gode betingelser for søvnen.
- Du skal sikre dig et godt sovemiljø. Det vil sige en ordentlig seng og gode fysiske forhold, forklarer Søren Berg.

Ingen mad og drikke før sengetid

Det er ikke kun hjernen, der skal ned i gear, inden du går i seng. Dit fordøjelsessystem skal også nå at falde til ro, så undgå at spise noget de sidste tretimer inden sengetid.
Hold også igen med drikkelse, så du undgår at skulle op på toilettet midt om natten. Indtaget af koffeinholdige drikke bør du stoppe med endnu tidligere.
- Koffein er meget længe om at komme ud af kroppen igen og påvirker din søvnkvalitet, også selvom du godt kan falde i søvn, forklarer Bjarne Toftegaard.

8. Hold soveværelset mørkt

Hjernen reagerer på det lys, den udsættes for. Hvis der er lyst i dit soveværelse, tror hjernen, det er morgen. Derfor er det vigtigt, at du fortsætter med at have lyset slukket, selvom du skulle vågne om natten.
- Hvis du er stresset og vågner, er det vigtigt, at du ikke tænder for meget lys, så hjernen ikke bliver vågen, siger Mikael Rasmussen.

Reducer stress

Stress og søvn er uløseligt forbundet. Stress påvirker nervesystemet, så du har svært ved at falde i søvn, og omvendt er en god søvn alfa og omega for at undgå stress.
Så hvis du sover dårligt, skal du fokusere på at blive fri for stress.

Mediter dig i søvn

Hvis du har problemer med at slappe af, hvilket er vigtigt for at falde i søvn, kan du forsøge dig med meditation.