Ekspert: Disse patienter kan undvære antibiotika

Der findes sygdomme, hvor effekten af antibiotika er så beskeden, at man lige så godt kan spare behandlingen.

- Alle parter i det danske samfund bliver nødt til at betale lidt for det her. Det kan nok betyde flere sygedage for far og mor til at passe deres syge barn, når vi holder igen med antibiotikabehandlingerne.

Det siger Brian Kristensen, der er fagchef og overlæge på Statens Serum Institut, om Sundhedsministeriets ambition om, at der skal bruges markant mindre antibiotika i Danmark.

Målet er, at antallet af recepter på antibiotika skal reduceres med en fjerdedel frem til 2020, for at komme det stigende problem med multiresistente bakterier til livs.

- Det er vigtigt at have konkrete mål, både af hensyn til lægerne og af hensyn til de borgere, der møder frem. Så kan vi bedre forstå alle sammen, at vi ikke får antibiotika med, når vi forlader lægen, siger Brian Kristensen.

I Sundhedsministeriets handleplan nævner man flere eksempler på patienter, der i dag får udskrevet mere antibiotika end godt er.

Det er eksempelvis kun ganske få børn med mellemørebetændelse på grund af bakterier, der har gavn af at få antibiotika. Studier har vist, at kun et ud af 20 børn får en gavnlig effekt af behandlingen.

Andre studier har vist, at antibiotika ikke lindrer børnenes smerter i løbet af de første 24 timer.

Overlæge ved Statens Serum Institut Brian Kristensen
Overlæge ved Statens Serum Institut Brian Kristensen Foto: TV 2

Til gengæld viser studierne, at et ud af 14 børn får bivirkninger som opkast, diarré eller udslæt. Der er altså flere børn, der får bivirkninger, end der er børn, der har en gavnlig effekt af behandlingen.

'9 ud af 10'

Et andet eksempel er halsbetændelse eller hoste, hvor antibiotika i langt de fleste tilfælde er virkningsløs:

Sundhedsministeriets handleplan har tre målsætninger frem til 2020:

  1. Antallet af recepter på antibiotika skal reduceres med en fjerdedel. I 2016 blev der udskrevet en recept til hver anden dansker.
  2. Der skal bruges mindre bredspektret og mere smalspektret antibiotika. Bredspektret antibiotika virker mod flere forskellige bakterier, smalspektret mere præcist med en bestemt type bakterier.
  3. Hospitalerne skal bruge mindre af den ’kritisk vigtige’ antibiotika. Det er antibiotika, der er ’sidste udvej’ overfor alvorlige sygdomme. Derfor er det ekstra vigtigt, at bakterierne ikke udvikler resistens overfor disse typer af antibiotika.

- Vi ved, at omkring 90 procent af alle, der har halsbetændelse, ikke har bakterier. Har du en virus, så skal du ikke have antibiotika, for antibiotika virker kun på bakterier, siger Brian Kristensen.

Heller ikke de patienter, hvis halsproblemer faktisk skyldes en bakterie, har den store gavn af antibiotika. Studier har vist, at de ikke bliver markant hurtigere raske.  Faktisk bliver patienter, der har fået antibiotika, i gennemsnit raske én dag før patienter, der ikke har.

Kun hver anden har bakterier

En tredje gruppe af patienter, der får unødvendigt meget antibiotika, er unge kvinder med urinvejsinfektioner. Undersøgelser har vist, at kun halvdelen af patienterne har deres sygdom på grund af bakterier. Den anden halvdel har fået deres infektion af andre årsager - for eksempel en svampeinfektion - og disse patienter har ikke gavn af en antibiotikabehandling.

Så der er mange konsultationer, der bør afsluttes, uden man tyer til den lette løsning og udskriver en antibiotikabehandling.

- Det er ikke nogen nem situation, hverken for lægen eller for patienten, men man er bare nødt til at forstå, at det har en konsekvens, hvis vi udskriver antibiotika. Resistens skabes primært ved, at man giver antibiotika, siger Brian Kristensen fra Statens Serum Institut.