Redigerer sig til det perfekte ydre: - 'Likes' er anerkendelse

Flere unge bruger apps til at ændre deres udseende, så de fremstår fejlfri på sociale medier. Det bidrager til et skønhedspres, advarer psykolog.

Huden bliver rettet til, så den ikke skinner. Næsen bliver lidt smallere. Øjnene forstørret og hvidnet. Og til sidst skal kæberne være lidt tyndere.

Med få klik på telefonskærmen bliver billedet af 17-årige Matilda Jensen gradvist ændret. Bare en lille smule, men nok til, at der ikke er en finger at sætte på det. 

Sådan virker redigeringsprogrammerne

Der findes en lang række apps til mobilen, som har forenklet fotoredigering, så det er nemt at "forskønne" billeder til sociale medier.

Til at redigere ansigtet findes apps som FaceTune, Perfect365, Visage Lab og YouCam Perfect. Her er det muligt at fjerne urenheder, markere kindben, næse eller øjenbryn, lysne eller mørkne hud og hår og gøre tænder og øjne hvidere.

De kan dog også bruges på kroppen - for eksempel gøre benene længere eller taljen smallere. 

 Andre apps som SnapSeed, VSCO, Afterlight og Fotor kan ligge filtre og lys på billederne. 

- Så kan man se, hvordan det så ud før og efter, fortæller hun, mens hun med endnu et klik viser den forandring, der er sket. 

Matilda Jensen bruger mange af de programmer til mobiltelefonen, der har gjort det nemt og hurtigt at få kroppe og ansigter til at se fejlfri ud på billeder.

En mulighed, som er blevet populær blandt danske unge.  

Det ydre frem for det indre

TV 2 har de seneste dage kunnet fortælle, at unge piger og drenge i stigende grad er utilfredse med, hvordan de ser ud.   

Smukke, redigerede kroppe på sociale medier lægger pres på dem, forklarer flere eksperter, men det viser sig, at de perfekte billeder i høj grad også bliver delt af de unge selv.

- Vi bilder os ind, at det ikke er det ydre, men det indre, der tæller. Faktum er, at for rigtig mange unge er det ikke en sandhed, siger Anna Bjerre, psykolog og direktør for pigeforummet GirlTalk.dk.

Bygger selvværd på 'likes'

Gymnasiepigerne Matilda Jensen og Katarina Klacar bruger redigeringsprogrammerne hver gang, de deler billeder af sig selv eller deres veninder på sociale medier.

- Det betyder rigtig meget at se godt ud. Når jeg får 'likes', så føler jeg, at jeg bliver anerkendt. Det føles, som om mange kan lide en, siger Katarina Klacar, som er vant til at få 250-300 positive tilkendegivelser på sine billeder.

En rundspørge, som TV 2 har foretaget på landets gymnasiale uddannelser, viser, at næsten halvdelen af de adspurgte unge er utilfredse og kede af deres kroppe.  Video: Anders Masannek

Redigeringsprogrammerne er en integreret del af de unges mediekultur, men Anna Bjerre ser, at tendensen er den direkte årsag til, at mange får det skidt med sig selv:

- Sociale medier bliver vigtige, fordi man hele tiden kan få at vide, hvor interessant man er, ud fra hvor mange 'likes' eller kommentarer, man får. De interagerer med verden gennem deres udseende, og verden svarer på, om de er skønne, smukke, dejlige eller gode nok, siger hun.

Katarina Klacar gør baggrunden lysere, så hendes billede står tydeligere frem. Derudover plejer hun at gøre sin hud mere solbrun og håret lysere.
Katarina Klacar gør baggrunden lysere, så hendes billede står tydeligere frem. Derudover plejer hun at gøre sin hud mere solbrun og håret lysere. Foto: TV 2

- Alle gør det

Dermed er de unge selv med til at øge forventningerne til deres udseende, og det kan være skadeligt, siger Anna Bjerre.

Censureringen gør nemlig, at det smukke ydre danner fundamentet for deres selvværd, og får de unge ikke den bekræftelse, de håber, bliver de meget skrøbelige, lyder det:

- Føler de sig ikke gode nok, før de lægger billedet op, så er det ikke en sund adfærd.

Ifølge Katarina Klacar og Matilda Jensen er det alle deres jævnaldrende, der i nogen grad bruger de forskønnende apps.

- Det er nok med til at danne et forkert billede, men man vil gerne se så pæn ud som muligt for sine følgere, så man redigerer, til man bliver tilfreds, siger Matilda Jensen.

17-årig vil have sunde kropsidealer på skoleskemaet Video: Esther Margrethe Lynard