Betjente får afslag på erstatning: De tror ikke på os

​Over halvdelen af de politibetjente, der er blevet traumatiseret i tjenesten, får afslag på deres erstatningssag.

I årevis har de sat deres liv, førlighed og psykiske helbred på spil for, at borgerne kan sove trygt om natten.

Men når opgaverne bliver så voldsomme, at billeder af død og skræk brænder sig fast i sindet, så vender systemet politifolket ryggen.

Det fortæller flere PTSD-ramte politiveteraner, som TV 2 har talt med.

Læger og psykiatere har diagnosticeret dem med PTSD, post traumatisk stress syndrom, men når de vil søge arbejdsskadeerstatning, så bliver diagnosen underkendt:

- Jeg føler mig mistænkeliggjort. Jeg bliver mødt af reaktionen; ’PTSD, det er da noget, soldater får’. De tror ikke på mig, siger Michael Junker, som måtte aflevere sit politiskilt på grund af PTSD.

Dobbeltdrab udløste Michael Junkers PTSD

Michael Junker har kørt vagthold i næsten 30 år, og derfor var han ofte den, der ankom først til gerningsstedet. Men i 2004 blev han involveret i lidt af en tragedie, da en 42-årig mand skød og dræbte sin 15-årige søn, sønnens hund, sin ekskæreste og sig selv.

Timer forinden havde Michael Junker haft en lang telefonsamtale med den 42-årige mand, og han havde været ude hos kvinden, der var blevet chikaneret af ham.

Michael Junker følte, at telefonsamtalen endte godt, og derfor blev han selvsagt noget chokeret, da han som en af de første så parret ligge dræbt i en lejlighedsopgang.

Michael Junker har været ude til det ene mord efter det andet, men særligt et dobbeltdrab rystede ham.
Michael Junker har været ude til det ene mord efter det andet, men særligt et dobbeltdrab rystede ham. Foto: TV 2

Efterfølgende fik Michael Junker symptomer på posttraumatisk stress. Han blev angst og isolerede sig. Det gør han stadig, fortæller han:

- Jeg vågner om natten, og får mange gange ikke sovet. Jeg spekulerer over, hvad det var jeg ikke hørte i den samtale.

Du kan læse hele Michael Junkers historie HER.

Jeg kan ikke lade være med at føle mig en lille smule pisset på

Michael Junker, PTSD-ramt betjent

En overlæge på arbejdsmedicinsk klinik har diagnosticeret ham med posttraumatisk stress, det samme har en psykiater og en psykolog, men hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring(AES) har man langt mere restriktive krav end lægerne, og derfor har Michael Junker indtil videre fået to afslag.

Læger har diagnosticeret Michael Junker med PTSD.
Læger har diagnosticeret Michael Junker med PTSD. Foto: TV 2
Selv om læger har diagnosticeret Michael Junker med PTSD, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke udbetale erstatning.
Selv om læger har diagnosticeret Michael Junker med PTSD, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke udbetale erstatning. Foto: TV 2

- Jeg kan ikke lade være med at føle mig en lille smule pisset på. De 30 år, jeg har brugt. Jeg synes, jeg har gjort, hvad jeg kunne, siger han.

Speciallægers diagnoser trumfes

TV 2 har undersøgt, hvor mange i politiet, der har fået PTSD i forbindelse med traumatiske oplevelser på arbejdet. Sygdomme, der gør, at de ikke længere kan passe deres arbejde.

FAKTA om PTSD

  • PTSD er en angstsygdom.
  • PTSD kan optræde, efter man har været vidne til, eller selv har deltaget i, livstruende hændelser såsom krigshandlinger, overfald, alvorlige ulykker eller røveri.
  • Med PTSD genoplever man den angstfremkaldende situation, og kroppen reagerer på samme måde, som da man var i situationen. Mange forsøger at undgå personer, steder og tanker, som minder om situationen.
  • Mange med PTSD oplever en ligegyldighedsfølelse, søvnbesvær, mareridt, konstant følelse af utryghed, trang til isolation, øget mistænksomhed over for andre, vredesudbrud, nedsat hukommelse og fysiske smerter.
  • PTSD er ofte skyld i, at man fungerer dårligere både på arbejdet og i familien.


Kilde: Psykiatrifonden

Siden 2010 har AES modtaget mindst 72 sager om PTSD blandt ansatte i politiet, men under halvdelen får anerkendt deres erstatningssag, oplyser AES.

Det skaber ikke kun frustration hos betjentene, som i forvejen kæmper med psyken, men også hos lægerne.

- Når vi eller andre speciallæger stiller diagnosen, så bliver det udfordret i et erstatningssystem, siger Ulla Wernberg-Møller, som er afdelingschef i afdelingen for Traume- og Torturoverlevere i Region Syddanmark.

Soldater står stærkest

Som TV 2 beskrev lørdag, er 80 - 100 sygdomsramte politifolk – næsten alle med diagnosticeret PTSD – gået sammen i foreningen ’Politiveteranerne’.

De kender kolleger, der har begået selvmord, og mange af dem har selv haft tanken. Derfor kræver de nu at blive siddestille med soldaterveteranerne, som får hjælp fra Forsvaret, efter de er blevet for syge til at arbejde.

- Har vi ikke også gjort en ekstra indsats for det danske samfund? Jeg synes det, siger Leif Voigt, der er formand i foreningen.

Også når det kommer til at få anerkendt deres PTSD, står soldaterveteranerne stærkere. For hvor politibetjente kun får den anerkendt 41 procent af deres erstatningssager, så får soldaterne anerkendt den i 70 procent.

Politifolk risikerer at blive udsat for lidt af hvert i løbet af deres karriere.
Politifolk risikerer at blive udsat for lidt af hvert i løbet af deres karriere. Foto: TV 2 / TV 2

Ifølge Mads Pramming, der er advokat og fører erstatningssager for både veteraner, betjente, ambulancereddere og brandmænd, er der noget grundlæggende galt med erstatningssystemet.

For betjentenes vedkommende handler det om, at deres sager stadig behandles under de gamle og strammere regler, siger han:

- De har det rigtig svært. De er i den situation, som krigsveteranerne var i, før der blev lavet en særlovgivning for dem, så det er rigtig svært, siger han.

Socialrådgiver: Politifolk kan normalt tåle meget

Lisbeth Snedker, der er socialrådgiver hos Hovedorganisationen FTF, har igennem de seneste 16 år hjulpet mange sygemeldte politifolk.

Ifølge hende får de i forvejen mentalt udsatte ansøgere et yderligere knæk, når de ikke får anerkendt den skade, de har pådraget sig i forbindelse med jobbet.

- Jeg ser dem som en gruppe, der har en tårnhøj tærskel i forhold til, hvad de kan tåle. Det er ikke sådan, at andre grupper er pivede, men for politiet gælder groft sagt, at selvom de har brækket et ben og knækket fem ryghvirvler, så arbejder de stadigvæk.

- Når først de knækker sammen, så har de som regel rigtig mange skader. På et tidspunkt kan de ikke rumme mere, og det betaler de en stor pris for, siger hun.

Didde Rovsing stod i forreste række, da fyrværkerifabrikken i Seest sprængte i luften i 2004. I mange år efter ville hun ikke anerkende sine psykiske problemer, men i 2008 blev hun afskediget med sygepension. I dag - 13 år efter - har hun stadig ikke fået afsluttet sin arbejdsskadesag.

Fyrværkeriulykken i Seest var så voldsom, at den skabte store rystelser mange kilometer væk. Didde Rovsing var en af de første betjente på stedet.
Fyrværkeriulykken i Seest var så voldsom, at den skabte store rystelser mange kilometer væk. Didde Rovsing var en af de første betjente på stedet. Foto: Polfoto
Didde Rovsing stod i første række, da en atomsky af fyrværkeri lagde sig over Seest.
Didde Rovsing stod i første række, da en atomsky af fyrværkeri lagde sig over Seest. Foto: TV 2

- Det kommunale system har kun gjort mig dårligere. Det har været så opslidende. Når jeg siger, at jeg har PTSD, får jeg at vide, at 'det er noget soldaterne har'. Men det kan man altså også godt få, når man ligger under en atomsky af fyrværkeri. Det kan jeg garantere, siger hun.

Når jeg siger, at jeg har PTSD, får jeg at vide, at 'det er noget soldaterne har'. Men det kan man altså også godt få, når man ligger under en atomsky af fyrværkeri

Didde Rovsing, PTSD-ramt betjent

Og Didde Rovsing er ikke den eneste politiveteran, for hvem den kommunale sagsbehandling har gjort forløbet værre, siger Lisbeth Snedker.

- Der er mange af dem, som bruger dagen på at stirre ud i den blå luft. Bare det at gå en tur, kan være for meget. De er meget traumatiserede, siger hun.

Minister vil drøfte et nyt arbejdsskadesystem.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) medgiver, at det er meget lettere for soldater, at få tilkendt erstatning end for betjente. Men det er helt bevidst:

- Selvom jeg har den største respekt for danske politifolk, danske brandfolk og lokoførere, så har vi aktivt på Christiansborg besluttet, at det skulle være nemmere at få erstatning, hvis man havde været udsendt i international tjeneste, siger han.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen mener ikke, at der skal gøres mere for betjentene.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen mener ikke, at der skal gøres mere for betjentene. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Men politibetjente med PTSD, hvad skal de så gøre? Skal de bare affinde sig med, at de har fået en sygdom, men ikke får erstatning?

- Nu tror jeg, at man skal se lidt nuanceret på det her. Der kan være mange forskellige årsager til, at man får PTSD. Noget kan skyldes jobbet, noget kan skyldes andre ting. Det er jo individuelt, siger Troels Lund Poulsen.

Selvom jeg har den største respekt for danske politifolk, danske brandfolk og lokoførere, så har vi aktivt på Christiansborg besluttet, at det skulle være nemmere at få erstatning, hvis man havde været udsendt

Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V)

Men der kan være ændringer på vej. I hvert fald har ministeren indbudt Folketingets partier til en drøftelse om et nyt arbejdsskadesystem, fortæller han:

- Hvis vi kan få opbakning fra Folketingets partier, kommer vi til at lave et nyt arbejdsskadesystem, og i den forbindelse kommer vi også til at se på de historiske afgørelser, der er truffet, og på sagsbehandlingstiden. Hvad det kommer til at betyde for politibetjente, det kan jeg ikke sige noget om endnu.

Betjent: Har jeg ikke også ydet en indsats?

I marts 2016 gav Folketinget udsendte politibetjente med sår på sjælen lov til at benytte sig af Forsvarets veterancentre. Men der bør ikke blive gjort forskel, mener Politiveteranerne.

- PTSD er ikke afhængigt af, om det er foregået i Vestegnens politikreds, eller om det er foregået i Afghanistan, Hvorfor skal det geografiske sted afgøre, om man kan få sin PTSD anerkendt, siger Michael Junker.

Men soldaterne har jo ydet en særlig indsats for Danmark. Er det ikke fair nok, at de trods alt får nogle særlige muligheder?

- Jo, det er det. Men så vil jeg så gerne spørge, hvad der menes med en særlig indsats? Hvis det betyder, at man har sat sit liv på spil i en krig, så har vi så sandelig også ydet en særlig indsats. I 28 år har jeg sørget for, at danskerne kan sove trygt om natten, og flere gange har jeg risikeret at dø af det. Det må du vurdere, om det er en særlig indsats. Jeg synes det.

Michael Junker har anket sin sag.