Traktor smadrede alt på sin vej og kunne ikke stoppes med kugler - oplevelsen sidder stadig dybt i betjenten

Politibetjenten Lars Kallesøe er én blandt mange, der har fået posttraumatisk stress (PTSD) i forbindelse med jobbet. Dette er hans historie.

Lars Kallesøe holder en kort pause på politistationen i Aabenraa, da telefonen pludselig ringer.

Kvinden i den anden ende af røret lyder forvirret.

- Jeg tror, der er en lastbil, der har kørt min hæk ned ude i forhaven, siger hun.

Lars Kallesøe kigger på sit ur. Klokken er cirka halv fire om natten. Han noterer kvindens adresse: ’Varnæs’ - en lille by uden for Aabenraa - mens han undrer sig.

- Vi prøver at køre ud til dig og kigge, beroliger han på sin rolige, fynske facon.

Lars Kallesøe elsker sit job, som gennem årene har budt på lidt af hvert. En lastbil i en forhave har han dog ikke prøvet før.

Den erfarne politibetjent stiller kaffekoppen fra sig og går ud til patruljebilen med sin makker. Der er stort set ingen trafik på vejene denne lørdag nat.

På vej ud til kvinden passerer Lars Kallesøe og kollegaen en traktor med en plov spændt bag på. Den holder pænt for rødt og signalerer med blinklyset, at den er på vej ind mod byen.

- Det er et underligt tidspunkt at køre traktor på, tænker Lars Kallesøe, da han passerer.

Hvad han ikke ved er, at han i nat skal kæmpe for sit liv, og at netop dén traktor kommer til at martre ham i mange år frem.

En knækket politimand

TV 2 møder Lars Kallesøe i hans udestue i hjemmet i Middelfart. Han kigger ud på trækronerne, mens han langsomt genkalder sig episoden med traktoren fra den 29. august 1999.

Det er ikke ret mange, han har fortalt om den sommernat.

Faktisk er det kun hans ekskone, politikollegerne og hans psykolog, der kender historien.

- Det var jo det, der for alvor fik mig til at knække sammen, siger Lars.

Førhen var Lars Kallesøe meget social, og en af dem, der satte gang i tingene. I dag er forventninger og krav noget af det værste, han ved.
Førhen var Lars Kallesøe meget social, og en af dem, der satte gang i tingene. I dag er forventninger og krav noget af det værste, han ved. Foto: TV 2

Udenfor løber hans yngste datter og en veninde omkring. I ungdomsværelset i kælderen er hans søn. Men i udestuen er der helt stille, ligesom han bedst kan lide.

- Nogle gange føler jeg ikke, at jeg kan være den far, jeg gerne vil være, men jeg gør det bedste, jeg kan, siger Lars.

Næsten hver dag tænker han på, hvordan hans liv kunne have set ud, hvis han ikke havde haft vagten den nat for 18 år siden.

Bøjede skilte og flækkede træer

Lars og makkeren stiger ud af patruljevognen. De er netop nået ud til anmelderens have i Varnæs, og i nattemørket prøver de at få et overblik over situationen.

Kvinden fortæller chokeret, hvad hun har set og hørt.

Ret hurtigt går det op for betjentene, at det ikke er en lastbil, der har kørt kvindens hæk ned, men en traktor med en stor plov.

Det afslører sporene i græsset.

De to betjente skynder sig beslutsomt ind i bilen og sætter efter traktoren, som de har set oppe i lyskrydset. Fra bilens radio kalder de den vagthavende chef.

- Hallo, siger Lars.

- Vi sætter efter en traktor, der er kørt mod Aabenraa by. Du må hellere sende hundepatruljen.

I den anden ende af røret kan Lars høre, at det bimler og bamler. Den ro, der var på politigården for blot en halv time siden, har ændret sig til et inferno af anmeldelser fra bekymrede borgere.

De har alle set en blå traktor buldre forbi i fuld fart.

Traktoren buldrede ind i alt, hvad den kom i nærheden af.
Traktoren buldrede ind i alt, hvad den kom i nærheden af. Foto: TV 2

Lars og makkeren træder på speederen. Varnæs ligger cirka 12 kilometer fra Aabenraa, og de har endnu ikke fået færten af traktoren. Den får de dog, da de passerer bygrænsen. Den otte tons tunge traktor med den store seksfurede vendeplov på yderligere fire et halvt tons har været der.

De to betjente følger et spor af smadrede biler, knækkede gadeskilte, ødelagte butiksruder, en væltet dieseltank og smuldrede husmure.

Biler blev bulet.
Biler blev bulet. Foto: Hans Lausten / TV Syd
Skilte blev væltet.
Skilte blev væltet. Foto: Hans Lausten / TV Syd

Mange af de sønderjyske beboere er blevet vækket af de bump og brag, som traktorens møde med facader, biler og skilte har ført med sig, og derfor er der lys i flere vinduer. En mand fortæller, at han har set traktoren komme tromlende ned ad gågaden med ploven svingende efter sig, så gnisterne sprang.

Unge mennesker, der er i byen for at feste, fortæller, at de måtte flygte for livet, da traktorens chauffør drønede lige imod dem.

Det var et rent held, at han ikke ramte mig

Lars Kallesøe

Store træer, der kom i vejen for ploven, blev fældet på stedet, lyder det.

- Hold da kæft, tænker Lars.

Én gang politi’er – altid politi’er

Lars har sat sig i en af udestuens to bløde stole.

Han er en høj mand med skuldre og arme, der ser ud til, at han snildt kunne klare en svømmetur over ellers uroligt vand. Men hans 12 år i politiet har budt på store ”bølger”.

Lars har været ude til voldsomme brande med døde mennesker, gaseksplosioner med døde mennesker, trafikdrab, døde børn, værtshusslagsmål og husspektakler for blot at nævne nogle.

Engang var en psykisk syg mand få milimeter fra at skære hans hals over med en kniv. Lars nåede kun lige akkurat at undgå snittet.

- Det var et rent held, at han ikke ramte mig, siger han.

BLÅ BOG Lars Kallesøe

  • Lars Kallesøe startede i Gladsaxe Politi i 1992
  • Siden har han arbejdet i Sønderjylland, Odense og Fredericia
  • Han har været i både nærpoliti, kriminalpolitiet og i en hundeførerstilling
  • Lars Kallesøe blev sygemeldt i 2004, og fik året efter sin PTSD-diagnose
  • I 2006 sagde han op og kom på en såkaldt ’tilskadekomstpension’

Politiet er hans drømmejob. Hans identitet. Det er det stadigvæk.

- Jeg kan ikke gå ned gennem byen uden at være politimand. Jeg ser alt, fortæller han.

Lars udstråler autoritet. Han er den type politimand, der straks gør én tryg; hvis der er problemer, skal han nok løse dem.

Men stemmen og blikket afslører, at han ikke er den samme mand, som før.

Traktor-episoden bærer en stor del af skylden.

Blindgyde

Lars og kollegaen har fulgt sporet af ødelæggelser i flere minutter uden at finde traktoren.

Det er derfor følelsen af angst og frustration, der fylder mest i bilen, da de to betjente pludselig får øje på det store køretøj.

Nede ved Brundlund Slotspark, inde i midtbyen, finder Lars og makkeren den brølende traktor i aktion.

Den kører absolut alt, hvad den 200 hestekræfters motor kan trække.

Den blå New Holland-traktor vejer otte tons.
Den blå New Holland-traktor vejer otte tons. Foto: TV 2

Betjentene sætter efter, men finder hurtigt ud af, at de er magtesløse. Det er praktisk talt umuligt at stoppe en traktor, som - med kæmpeploven bagpå - har en samlet kampvægt på 12 tons, når man kun har en lille Ford Mondeo på lidt mere end to tons at gøre godt med.

Det eneste, de to betjente kan gøre, er at lægge sig på hjul, og håbe på, at synet af en politibil får chaufføren til at bremse.

De sætter alt i gang; blå blink og sirener, men intet hjælper. Traktoren pløjer stålsat gennem byen. Forbi travle barer og diskoteker og gennem gågaden. Brosten, som ploven lirker fri, flyver til siderne og smadrer flere butiksruder, men betjentene kan kun se til.

Først da traktoren drejer til venstre ind i en gyde ved byens posthus, øjner Lars og makkeren en chance.

- Gyden er for smal til, at traktoren kan komme ud, konkluderer de.

De to betjente parkerer to til tre meter bagved, tager deres pistoler og skal til at træde ud af politibilen. Men så slår traktoren pludselig bak. Direkte mod de blå blink.

Traktoren slår bak

Sekunder efter, at traktoren har slået bak, brager den store vendeplov ind i fronten af politibilen, og fortsætter ind over køleren. Det lyder, som når en skraldebil kvaser sit affald.

Hverken Lars eller kollegaen er nået ud.

Fra ploven stikker en stor jernstang, som i løbet af ingen tid skræller hele siden op på politibilen. Den stopper 10 centimeter fra Lars' makker, der sidder som forstenet.

Den seksfurede vendeplov vejer 4.500 kilo.
Den seksfurede vendeplov vejer 4.500 kilo. Foto: Hans Lausten / TV Syd

Så kører traktoren lidt frem igen.

Lars' kollega, der sidder bag rattet, kan ikke få sin egen dør op, så han springer efter Lars ud af passagerdøren, hvor de lander i en blomsterrabbat. De er begge grebet af panik.

Ploven sidder stadig i bilen, men traktoren er stoppet igen. Lars kigger op på skikkelsen i førerhuset, der ser ud, som om han har problemer. I hvert fald rører traktoren sig ikke længere ud af flækken.

For første gang kan Lars tage initiativ.

Jeg skulle følge mine to drenge i børnehave og skole, men da vi skulle ud ad døren, faldt jeg omkuld. Altså rent fysisk, så tiltede jeg

Lars Kallesøe

Den erfarne betjent griber sin tjenestepistol, en ‘Walther’ magen til den fra James Bond-filmene. Han løber ud foran førerhuset og sigter op mod chaufføren, der nu er tre meter fra ham. For første gang får de øjenkontakt.

Og Lars genkender ham.

Start på kollaps

I hjemmet i Middelfart læner Lars sig tilbage i stolen. Han elsker sit job, fortæller han, men tiden i korpset har haft sin pris.

- På et tidspunkt er man så presset af alle de grimme oplevelser, at hjernen lukker, og så magter man ikke mere. Det er ikke bare, fordi en rocker har råbt ad én. Det er voldsomme ting, og på et tidspunkt knækker filmen, siger han.

For Lars skete det i efteråret 2004.

På det tidspunkt var en lang række sager begyndt at påvirke ham; færdselsuheld, drab og døde.

- Jeg så hele tiden de gamle sager for mig; det gav mareridt, og jeg fik ikke sovet ordentligt, fortæller han i udestuen.

Og efter lidt tid væltede den fynske politimand. Bogstavelig talt.

- Jeg stod ude i gangen og skulle følge mine to drenge i børnehave og skole, men da vi skulle ud ad døren, faldt jeg omkuld. Altså rent fysisk, så tiltede jeg, siger han og peger ud i gangen, der ligger ved siden af udestuen.

Lars Kallesøe blev pludselig svimmel, da han var på vej ud af døren. Og så kollapsede han.
Lars Kallesøe blev pludselig svimmel, da han var på vej ud af døren. Og så kollapsede han. Foto: TV 2

Lars forklarer med hænderne, hvordan det flimrede for øjnene, og hvordan hans hjerte uhæmmet hamrede løs.

- Jeg troede, at det var hjerteflimmer, men jeg blev undersøgt i alle ender og kanter, og jeg fejlede ingenting, sagde lægerne. Jeg skulle bare slappe af.

Lars nåede kun at være hjemme i en uges tid, så skete det samme igen. Samtidig fortsatte mareridtene om blandt andet traktoren fra Aabenraa. Hver gang han lukkede øjnene, begyndte den indre filmrulle at køre, og følelsen af magtesløshed kom tilbage.

Flygter med en traktor lige i hælene

Bag rattet i Aabenraa sidder en tynd, 19-årig mand med leverpostejsfarvet hår, som Lars var stødt på i nattelivet et par gange tidligere på ugen. Det er ikke mere end nogle måneder siden, manden blev prøveløsladt, efter at have afsonet en dom for vold og trusler.

Han har haft et hårdt liv.

Nu sidder han i førerhuset med et spor af massiv ødelæggelse efter sig, der senere skal vise sig at løbe op i 1,5 millioner kroner.

Beboere i Aabenraas gader vågnede af de mange brag, det gav, da traktoren kørte ind i talrige biler.
Beboere i Aabenraas gader vågnede af de mange brag, det gav, da traktoren kørte ind i talrige biler. Foto: TV 2

Lars har aldrig skudt mod nogen før, men få gange har han prøvet at trække sit våben.

Med adrenalinen pumpende rundt i kroppen gør Lars sig klar til at skyde. Han afsikrer pistolen og lægger hanen ned, og i et dobbeltgreb strækker han armene frem og sætter fingeren på aftrækkeren. Lars lukker det ene øje og sigter, så løbet peger direkte på manden i førerhuset.

Tankerne vælter rundt i hovedet på ham; er det lovligt, at jeg skyder nu?

Lars åbner øjet igen for at være helt sikker, og dér går det op for ham, at den unge mand bag rattet slet ikke har fokus på hverken ham eller Walther-pistolen. Traktoren har sat sig fast.

Sådan så en af patruljebilerne ud efter mødet med traktoren.
Sådan så en af patruljebilerne ud efter mødet med traktoren. Foto: TV 2

Lars øjner muligheden for at flå chaufføren ud af køretøjet i stedet. Han sætter pistolen i hylsteret og hopper op på trinbrættet ved siden af døren.

Men i det øjeblik Lars sætter sin fod på trinbrættet, sætter traktoren frem i et voldsomt ryk, og Lars falder ned på jorden. Den unge fyr har fået koblet ploven af, og sætter nu kursen mod manden i uniform.

Med traktoren lige i hælene spurter Lars over på en nærliggende parkeringsplads. Han løber alt, hvad han har lært, men hver gang han svinger til den ene side, føler han, at den tonstunge traktor følger brølende efter.

Pludselig bryder flere projektiler gennem ruden i førerhuset. Kollegaen og de to hundeførere er kommet til, og skuddene rammer chaufføren i armen. Til sin lettelse ser Lars, den 19-årige falde ind over rattet.

Men som i et ondt mareridt, stopper han ikke her.

Rækværket på Lillebæltsbroen trækker

Efter Lars' andet fald i hjemmet, slår psykologer fast, at han har både angst og depression.

Den endelige PTSD-diagnose får han i 2005, og pludselig er han i samme båd som rigtig mange af hans tidligere kolleger, der også kæmper for at klare sig gennem dagene.

FAKTA om PTSD

  • PTSD er en angstsygdom.
  • PTSD kan optræde, efter man har været vidne til, eller selv har deltaget i, livstruende hændelser såsom krigshandlinger, overfald, alvorlige ulykker eller røveri.
  • Med PTSD genoplever man den angstfremkaldende situation, og kroppen reagerer på samme måde, som da man var i situationen. Mange forsøger at undgå personer, steder og tanker, som minder om situationen.
  • Mange med PTSD oplever en ligegyldighedsfølelse, søvnbesvær, mareridt, konstant følelse af utryghed, trang til isolation, øget mistænksomhed over for andre, vredesudbrud, nedsat hukommelse og fysiske smerter.
  • PTSD er ofte skyld i, at man fungerer dårligere både på arbejdet og i familien.


Kilde: Psykiatrifonden

Robuste, intelligente mennesker, som har nået grænsen, og fået traumer, der aldrig forsvinder.

- Jeg har mange gode, gamle kolleger, der er ved at drikke sig selv ihjel, begår selvmord, eller som sidder i sofaen og har det ad helvede til. I forhold til dem har jeg det fornuftigt, siger Lars i udestuen.

På et tidspunkt turde jeg ikke køre over den gamle Lillebæltsbro, fordi rækværket trak voldsomt i mig

Lars Kallesøe

Rigspolitiet betalte 10 konsultationer hos en krisepsykolog, efter at Lars sygemeldte sig i 2004. Men den fynske politimand havde også sin gang på voksenpsykiatrisk hospital i Kolding gennem fire år.

Han har stadig sine ups and down, fortæller han.

- Når du bliver sluppet fra politiet, er du overladt til dig selv. Der er ingen til at hanke op i dig, og derfor er der også en del, der tager sit eget liv. Man kan slet ikke klare den nye situation alene, siger han.

Lars nævner flere eksempler på tidligere kolleger – og venner – der har taget deres eget liv; nogle har skudt sig, andre har hængt sig.

- Mange er gået helt ned med flaget, siger Lars med en alvorlig mine.

Han har selv haft samme tanke. Mange gange.

- På et tidspunkt turde jeg ikke køre over den gamle Lillebæltsbro, fordi rækværket trak voldsomt i mig. Der sker sgu et eller andet oppe i hovedet på en, som gør, at man ikke er den samme.

Traktorepisoden i 1999 var dråben, der fik bægeret til at løbe over for Lars. Flere gange den nat var han sikker på, at han aldrig ville se sin familie igen.

Politichef beordrer Lars til at skyde traktortyv

Lars hiver efter vejret, mens han prøver at ryste traktoren af. Efter en længere fangeleg forsvinder traktoren dog fra de fire betjente, som nu er til fods.

Lars griber forpustet den håndholdte radio og kalder vagthavende op for at informere om situationen. Det samme gør hundepatruljen:

- De små Walther-pistoler er ikke fem potter pis værd. Traktoren kørte bare videre, lyder beskeden.

En Walther PPK.
En Walther PPK. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

Vagthavende siger, at Lars og makkeren skal komme op på stationen hurtigt. Så lader han en maskinpistol op. Når fire betjente ikke kan stoppe traktoren, skal der kraftigere våben til, lyder det.

De to betjente møder den vagthavende på hans kontor, hvor han overrækker maskinpistolen til Lars.

- Så må vi se, om vi kan stoppe ham med den, siger chefen.

Vagthavende understreger, at alle betingelser for at skyde den 19-årige er opfyldt, hvis han stadig kører rundt i traktoren, når Lars og kollegaen møder ham. Han har bevist, at han er klar til at gøre voldsom skade og klar til at bringe menneskeliv i fare, så han skal stoppes effektivt, lyder det.

Om han så skal dræbes.

Politiets våben. Heckler og Koch MP5 maskinpistol.
Politiets våben. Heckler og Koch MP5 maskinpistol. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix

Lars har det skidt, da han genoptager forfølgelsen med maskinpistolen i hænderne. Han ved, at hvis de ser traktoren igen, så kommer han til at dræbe den unge mand.

Med mindre han skyder ved siden af med vilje.

Kaster op på politiets toilet

- Jeg drømmer stadig om det om natten, fortæller Lars til TV 2’s journalist.

Han har prøvet at komme tilbage til politiet. Efter sygemeldingen indgik han en aftale med sin chef om, at han skulle prøve at være der i korte perioder. Han fik sågar lov til bare at gå rundt i civilt på stationen. Men det gik slet ikke.

- Bare det at skulle møde op gjorde, at jeg skulle tage afslappende piller, og jeg måtte ud at kaste op på toilettet. Jeg kunne slet ikke være der.

- Jeg forsøgte igen og igen, men måtte sygemelde mig hver gang. På et tidspunkt prøvede jeg også at tage uniformen på ovre på stationen.

Men med uniformen følger et ansvar og forventninger, og uniformen føltes så tung og stram, at Lars dårligt kunne trække vejret, fortæller han.

I 2006 sagde han op og gik på en såkaldt 'tilskadekomstspension'.

- Jeg måtte aflevere mit skilt og min tjenestehund. Det var en forfærdelig dag, men også en lettelse. Jeg måtte jo indse, at jeg ikke kunne klare jobbet mere.

Som politibetjent skal man være forberedt på alting - og hele tiden. På at blive skudt efter - og på selv at skyde. Det var Lars den nat i Aabenraa.

Er du klar over, hvad den her maskinpistol er til?

På Ringriderpladsen midt i Aabenraa finder Lars og kollegaerne den blå traktor.

Den er forladt.

- Heldigvis, tænker Lars, som sidder med maskinpistolen i hænderne.

Efter to timers kørsel og mere end 30 færdselsuheld er traktoren kørt fast i mudderet på Ringriderpladsen. Men den 19-årige chauffør er væk.

square to 16x9

Lars dirigerer kollegerne til den unge mands adresse.

De banker hårdt på døren, og en ung mand åbner. Betjentene spørger, om han har set den 19-årige, men bofællen benægter.

Er du klar over, hvad den her maskinpistol er til? Jeg kunne have skudt dig!

Lars Kallesøe

Lars er ikke i tvivl om, at den unge mand er der, så han og kollegaen sparker døren ind.

Hjertet banker ekstra hurtigt, idet de går ind i huset for at se sig omkring. Betjentene kigger over det hele. Lars er sikker på, at han må være der et sted.

Og så pludselig får betjentene øje på noget, der bevæger sig. Under sofaen, ligger traktorchaufføren og gemmer sig. Der er ingen tvivl om, at det er ham, for han bløder fra skulderen, hvor kollegernes skud ramte.

Lars flår ham ud. Han griber ham i armene og råber ham ind i hovedet:

- Er du klar over, hvad den her maskinpistol er til? Jeg kunne have skudt dig!

Frustrationerne vælter ud af den fynske mand i uniform.

Den 19-årige mand siger næsten ingenting. Han ser ydmyg og forpint ud - formentlig på grund af smerterne fra projektilerne i hans arm og skulder. Lavmælt undskylder han igen og igen.

Pyjamasdrabet

Lars har ligesom fem andre politiveteraner besluttet sig for at dele sin historie for at gøre opmærksom på, at politifolk ikke er usårlige, og at de trænger til hjælp. Akkurat som soldaterveteraner.

Modsat PTSD-ramte soldater og udsendte politibetjente har betjente, der kun har arbejdet i Danmark, nemlig ikke adgang til veterancentre, og der findes ingen hjælp, der er målrettet betjente, som har måttet opgive arbejdet på grund af traumer.

Man kan forberede sig på rigtig mange ting, men ikke det her, siger han.

Lars Kallesøe

- Jeg har stillet mig selv og mit arbejdsliv til rådighed for rigspolitichefen og staten, og så synes jeg også, at staten har et ansvar for at tage hånd om os bagefter – uanset, om man får piskesmæld, mister et ben eller en arm eller får PTSD, siger Lars.

Det er nemlig ikke kun i udlandet, man kan få traumer. Oplevelserne herhjemme kan også være altødelæggende, siger han.

Lars Kallesøe er ligesom en række andre kolleger stærkt utilfredse med, at sygepensionerede betjente ikke får mere hjælp, når de er færdige i tjenesten.
Lars Kallesøe er ligesom en række andre kolleger stærkt utilfredse med, at sygepensionerede betjente ikke får mere hjælp, når de er færdige i tjenesten. Foto: TV 2

Præcis 40 dage inden episoden med traktoren var Lars ude til en sag, der er en af de mest mærkværdige herhjemme.

En kvindelig hundelufter ringede ind til stationen og fortalte, at hun havde gjort sig et makabert fund. På en mark ved haveforeningen Skovgården lige uden for Aabenraa var hendes hund blevet underligt ustyrlig.

Det viste sig, at hunden havde fået færten at et lig i stærk forrådnelse. I hjørnet af marken stak en menneskefod op. Flere dyr havde lugtet sig frem til den, så den lignede mest af alt rester af et gnaveben.

Det meddelte hun Lars.

Han og en kollega tog ud for at kigge på sagen, og under jorden fandt de noget, han senere ikke har kunnet slå ud af hovedet.

Her lå en 29-årig egyptisk mand, der var blevet dræbt og begravet i en mørkeblå pyjamas med røde og gule prikker. Han havde ligget nedgravet i næsten to måneder.

- Så kan du måske forestille dig, hvordan han så ud. Pyjamasdrabet var voldsomt, siger Lars.

- Man kan forberede sig på rigtig mange ting, men ikke det her.

Hash og en kasse øl i blodet

Traktorchaufføren fra Aabenraa nåede at køre 10 kilometer, inden Lars og kollegerne fik fat på ham.

Den 19-årige mand blev kørt direkte på skadestuen, hvor han blev behandlet for sit skudsår. Her afslørede en blodprøve en promille på mindst 1,05.

I retten har han forklaret, at han ikke rigtigt havde lavet noget den lørdag.

Han var hjemme om dagen og besøgte en bekendt om aftenen. På vej hjem kom han forbi svømmehallen, hvor han stjal en bil. Nøglen sad i.

Selvom han havde røget hash og drukket omkring en kasse øl, vurderede han, at han godt kunne køre hjem.

Men foran et maskinhus gik bilen i stå. Til gengæld stod der en traktor, og igen sad nøglerne i.

Den unge mand havde traktorkørekort, så han tænkte, at han ville køre ind til Aabenraa og så gå det sidste stykke hjem. Hans eneste formål var at komme hjemad, forklarede han i retten.

Ved Enstedværket i Aabenraa opdagede han, at en patruljevogn fulgte efter ham med blå blink. Han ved ikke, hvorfor han ikke stoppede, men muligvis var det på grund af de 105 dage, han havde stående efter sin prøveløsladelse, sagde han til dommeren.

Han havde ikke lagt mærke til, at han ødelagde noget.

Den unge mand fik et års fængsel og blev frakendt kørekortet i fem år.

I dag, 18 år efter, kæmper Lars stadig med PTSD’en. Det kan gå godt det ene øjeblik, men pludselig er der lyde eller dufte, der bringer traumet frem igen. For eksempel kan han ikke længere tåle synet af blå Ny Hollænder-traktorer.

Rekonstruktionen bygger på interviews med Lars Kallesøe, en aktindsigt hos Syd og Sønderjyllands Politi, artikler fra Flensborg Avis, Jyske Vestkysten, Ekstra Bladet og Ritzau, samt en samtale med en af de hundeførere, der skød mod den 19-årige. Hundeføreren betegner episoden som den mest voldsomme, han nogensinde har været ude til.