Betjente vil have samme hjælp som soldater: - Vi er også i krig hver dag

16x9
Leif Voigt er formand for Politiveteranerne, der består af 80 - 100 betjente, der er blevet syge i tjenesten. Foto: TV 2

Angst, ensomhed og selvmordstanker er blot nogle af de ting, en gruppe traumatiserede politiveteraner kæmper med. De føler sig ladt i stikken.

Trafikuheld og drab. Dobbeltdrab. Underretning af familien.

Listen over, hvad politiet bliver kaldt ud til, er lang.

Det samme gælder listen over hændelser, der kan udløse traumer hos de betjente, der ankommer som de første på et gerningssted.

Men når traumerne er så store, at de tvinger politibetjentene til at stoppe i korpset, er det begrænset, hvad der er af hjælp, siger Leif Voigt, som er formand for den frivillige forening ’Politiveteranerne’, der består af 80 – 100 sygepensionerede betjente.

Og det er helt urimeligt, mener han.

- Når du først har afleveret dit politiskilt, så er du ude. Så er der ingen til at samle dig op, og ingen til at takke for din indsats. Så er du overladt til dig selv, lyder kritikken fra formanden.

Derfor kræver de sygdomsramte betjente nu, at de bliver sidestillet med soldaterveteraner.

- PTSD-ramte soldater har – og fuldt fortjent – fået rigtig meget anerkendelse og hjælp fra Forsvaret. Men hvad med politifolk? Har vi ikke også ydet en indsats for Danmark, spørger Leif Voigt.

Syge betjente drukner i sofaen

TV 2 har talt med fem politiveteraner, som alle har været udsat for så voldsomme hændelser i deres arbejdsliv, at de er blevet diagnosticeret med PTSD af læger og psykiatere. Ligesom størstedelen af 'Politiveteranernes' medlemmer er blevet det.

For Didde Rovsing Knudsen var det en enkelt episode, der fik filmen til at knække, mens det for Ida Jørgensen, Lars Kallesøe, Michael Junker og Leif Voigt var en lang række af grimme sager.

I dag kæmper de alle for at få hverdagen til at hænge sammen. De husker dårligt, har mareridt om natten, lunten er blevet kortere, og ofte har de lyst til at isolere sig.

De føler sig ladt i stikken, og kræver mere hjælp:

- Jeg har stillet mig selv og mit arbejdsliv til rådighed for rigspolitichefen og staten, og så synes jeg også, at staten har et ansvar for at tage hånd om os bagefter, siger Lars Kallesøe, som har været ude til adskillige drab, og som har været millimeter fra at få halsen skåret over.

Jeg har stillet mig selv og mit arbejdsliv til rådighed for rigspolitichefen og staten, og så synes jeg også, at staten har et ansvar for at tage hånd om os bagefter

Lars Kallesøe, PTSD-ramt betjent

- Politikerne har ikke forståelse for, at betjente i Danmark også kan få ar på sjælen, og det er skideærgerligt, for i mellemtiden er der gode, gamle kolleger, der er ved at drikke sig selv ihjel, begår selvmord eller sidder i sofaen og har det ad helvede til, siger han.

Politiveteranerne

Politiveteranerne er en frivillig forening, som har til formål at yde støtte til de mange politifolk, der gennem udførelsen af den daglig tjeneste er blevet udsat for fysiske og, eller psykiske skader.

Foreningen er privat, politisk uafhængig og drives af pensionerede og tjenestegørende politifolk, som på grund af fysiske eller psykiske skader har været igennem et forløb, der for de flestes vedkommende er endt med førtidspension.

Formanden oplyser til TV 2, at der pt. er 80 - 100 medlemmer, og heraf er "langt størstedelen" blevet diagnosticeret med PTSD.

Kilde: Politiveteranerne.dk

Didde Rovsing er enig. Hun stod i forreste række, da fyrværkerifabrikken i Seest sprængte i luften i 2004. I dag er hun sygemeldt med PTSD og forsøger at få et normalt liv, fortæller hun:

- Jeg står med den følelse af, at vi slet, slet ikke bliver anerkendt på samme måde som soldaterne. Jeg vil ikke forklejne soldaterne overhovedet, men vi har altså også reddet menneskeliv. Vi har også ar på sjælen.

På billedet set Didde Rovsing til fyrværkerikatastrofen i Seest.
På billedet set Didde Rovsing til fyrværkerikatastrofen i Seest. Foto: TV 2

Adgang til soldaternes veterancentre

Soldaterne har de sidste år fået en lang række tilbud, som for eksempel retten til livslang psykologhjælp, familieterapi og adgang til veterancentre.

I marts 2016 fik udsendte politibetjente med sår på sjælen også lov til at benytte sig af Forsvarets veterancentre. Men det er underordnet, om traumet er sket i Kabul eller København. Et traume er et traume, siger Leif Voigt.

- Vi har ikke været udsendt, men vi har været i krig hver dag herhjemme, og du kan se på medlemmerne, hvor hårdt det har været, siger Leif Voigt og peger på, at den manglende hjælp allerede har fået alvorlige konsekvenser:

- Vi havde en kollega, der tog livet af sig selv sidste år, og for fire – fem år siden var der en anden kollega, der døde af stress. Han kunne slet ikke komme ned igen.

FAKTA om PTSD

  • PTSD er en angstsygdom.
  • PTSD kan optræde, efter man har været vidne til, eller selv har deltaget i, livstruende hændelser såsom krigshandlinger, overfald, alvorlige ulykker eller røveri.
  • Med PTSD genoplever man den angstfremkaldende situation, og kroppen reagerer på samme måde, som da man var i situationen. Mange forsøger at undgå personer, steder og tanker, som minder om situationen.
  • Mange med PTSD oplever en ligegyldighedsfølelse, søvnbesvær, mareridt, konstant følelse af utryghed, trang til isolation, øget mistænksomhed over for andre, vredesudbrud, nedsat hukommelse og fysiske smerter.
  • PTSD er ofte skyld i, at man fungerer dårligere både på arbejdet og i familien.


Kilde: Psykiatrifonden

Helt konkret vil foreningen have et sted, de kan søge hen, hvis det virkelig brænder på. Et sted, hvor de kan mødes med ligesindede, og hvor de kan få ekstra psykologhjælp, så de ikke selv skal tale syge kolleger fra selvmord.

Det kunne eksempelvis ske ved at give dem adgang til landets veterancentre, som deres udsendte kolleger. Men mindre er også fint, lyder det.

- For min skyld kunne det være en gammel lade, vi kunne gå og bygge om på. Det vigtigste er at have et sted, hvor man kan snakke med nogen, der forstår, hvad man siger. Nogen, der forstår, hvad man føler, og som kan vejlede og rådgive, siger Lars Kallesøe.

Professor: Et fuldstændigt rimeligt krav at stille

Og det er ikke noget urimeligt krav, mener Poul Videbech, som er professor og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup med speciale i traumer.

- Man ved fra forskning, at det at have et fællesskab med ligesindede betyder utroligt meget, når man har PTSD. Én ting er behandlingen, men det, der virkelig batter, det er støtte fra baglandet. Det er fuldstændig uvurderligt, siger han og fortsætter:

- Folk med kronisk PTSD er meget hårdt ramt og kan klare meget lidt. Derfor synes jeg, det er et fuldstændig rimeligt krav at forlange, at korpset støtter dem, når de er ude af politiet.

Folk med kronisk PTSD er meget hårdt ramt. Derfor synes jeg, det er et fuldstændig rimeligt krav at forlange, at korpset støtter dem

Poul Videbech, professor og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup

Politiforbundet oplyser, at betjente altid bliver tilbudt psykologisk debriefing, hvis de har været udsat for noget, der kunne give ar på sjælen. Desuden bliver betjentene tilbudt ekstra psykologtimer, hvis de har brug for det.

De fem politiveteraner, som TV 2 har talt med, roser da også den hjælp de fik, da de var ansat i politiet. Det er forløbet bagefter, de kritiserer.

Og det forstår Poul Videbech godt.

- Der er behandlingstilbud til folk med PTSD, men det er meget vigtigt, at man har et beredskab til den her gruppe af mennesker; et sted, hvor der er kolleger og et beredskab, som kan henvise til eksperter, der kan behandle, hvis sygdommen udvikler.

Rigspolitiet oplyser i en mail til TV 2, at de tager Politiveteranernes kritik alvorligt, og at PTSD vil blive drøftet i en arbejdsgruppe, som Justitsministeriet har nedsat.