Tog et kviklån på 20.000 - nu er gælden vokset til 105.000 kroner

Ifølge SF skal nyt forslag være med til at forhindre, at folk havner i bundløs gæld.

Mads Berthelsen fra Vejle optog for ni år siden et kviklån på 20.000 kroner, da han skulle flytte hjemmefra.

Manglende betalinger af afdrag har medført, at de 20.000 kroner i dag er vokset til 105.000. Da han efterfølgende optog andre kviklån, er gælden i dag på 200.000 kroner.

En gæld som bliver svær at betale tilbage lige foreløbig, da Mads Berthelsen er studerende og har en begrænset indkomst.

- Jeg har været ung, dum og naiv. Jeg havde slet ikke tænkt over, hvordan økonomien hang sammen. Det har jeg slet ikke haft nogen fornemmelse for, siger Mads Berthelsen til TV 2.

- Folk bliver bare ladt til sig selv

Han fortæller, at gælden blandt andet er steget så voldsomt, fordi han ikke har vedligeholdt de aftaler, der blev indgået, da han optog lånene.

Krydret med de høje renter, der er på kviklån sammenlignet med eksempelvis almindelige banklån, er gælden endt med at komme ud af kontrol for ham.

- Jeg synes, at regeringen skulle have været inde og hjælpe mig og mange af de andre mennesker, der står i samme situation i dag. De bliver bare ladt til sig selv og får lov til at lade deres gæld vokse., siger han og fortsætter-

- Det kunne for eksempel være at sætte aldersgrænsen op for at kunne låne penge. Få sat nogle økonomirådgivere indover, når man skal ud og klare sig selv.

Partier vil have renteloft på kviklån

SF vil i samarbejde med Socialdemokratiet og Enhedslisten forsøge at forhindre, at folk havner i bundløs gæld.

Det vil de gøre med et loft på, hvor høj renten på kviklån må være.

Ifølge SF skal loftet være på 15 procent i årlige omkostninger plus nationalbankens udlånsrente. Loftet skal forhindre, at folk havner i bundløs gæld.

- Det er for at beskytte den enkelte forbruger mod de der griske selskaber, som tager meget høje renter. Jeg tror, at der er mange, der bliver fanget i de der lån, som ikke har gennemskuet, hvor høje renterne er, siger SF-gruppeformand Jakob Mark.

Forbrugerråd positive overfor forslag

Hos Forbrugerrådet Tænk er man positivt stemt overfor det nye forslag. Her har man nemlig kæmpet for netop et loft over renten på kviklån i mange år, fortæller seniorforsker Morten Bruun Pedersen.

- De her lån, de er simpelthen så nemme at tage, og der er ikke nogen kreditvurdering, og vi ser konsekvenserne i vores gældsvurderinger. Mange af lånene er gratis det første lån. Men vi kan se, at måneden efter, når lånet skal betales tilbage, så kan folk ikke betale det tilbage. Derfor får de så et lån, hvor der er meget høje renter på. Derfor kommer de ud i et fuldstændig uoverstigelig økonomisk forløb, siger han.

Han mener, at et loft over renten vil gøre det mindre attraktivt at udbyde lånene, da det tvinger udbyderne til at lave en mere grundig kreditvurdering af låntagerne for at undgå at tabe penge.

- De her firmaer kreditvurderer ikke, fordi de har så høj en rente, at de ikke behøver at gøre det. Mekanismen i loftet er, at man tvinger virksomhederne til at kreditvurdere. Så de er nødt til at kigge på den enkelte, om de har en chance for at kunne betale deres lån tilbage, siger han.

Kviklånsudbyder: Kreditvurdering er vejen frem

Jens-Ole Kyhl Klitgaard fra Vivus-selskabet 4finance mener ikke, at SF’s forslag om at hæve loftet på renten er en god ide.

- Vi er enige med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i deres analyse af kviklånsmarkedet i 2015 fastslog, at det er en dårlig idé at sætte loft over renten. Det vil sætte konkurrencen på markedet ud af kraft, og låneudbyderne vil blot placere sig tæt ved loftet. Desuden mindsker dette ikke overforgældning, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

- Vejen frem er i stedet en god kreditvurdering, så man sier de kunder fra, som ikke bør have lån. Som konkret eksempel på dette, undersøger vi inden kunden låner hos os, hvor mange andre lån kunden har via det positive dataregister KreditStatus. Via denne dagligt opdateret gældsinformation kan man altså som låneudbyder være med til at forhindre overforgældning, siger han.

Mads Berthelsen siger, at det selvfølgelig er hans eget ansvar, at han nu står i den situation, som han gør. Han ærgrer sig over, at han optog lånene for ni år siden.

- Der går jo lang tid før, jeg kan få gjort nogle af de ting, jeg gerne vil. Få købt hus og sådan nogle ting. Nu skal jeg jo have betalt det af, siger han.