Ramadanen begynder i aften - sådan foregår den

16x9
En kvinde beder i sit hjem i Jordan i løbet af ramadanen. Foto: ALI JAREKJI / Scanpix Danmark

Den muslimske faste begynder tirsdag aften, men det kan for nogle ikke-muslimske danskere være svært at forstå, præcis hvad det betyder.

Tirsdag aften går vi ind i den muslimske fastemåned ramadanen.

Her faster muslimer over hele verden fra solopgang til solnedgang i 30 dage.

Men hvad er ramadanen, og hvad betyder den for den danske muslims hverdag? Bliv klogere på fastemåneden her. 

Hvornår falder ramadanen?

Ramadanen er en fejring af profeten Muhammeds første åbenbaring, som han fik for omkring 1400 år siden. Det skete angiveligt på den 27. dag i den niende måned i den muslimske kalender. Det betyder, at fasten ikke følger det danske kalenderår – og derfor heller ikke falder samme tid hvert år.

I år begynder ramadanen om aftenen tirsdag den 15. maj, og den slutter om aftenen torsdag den 14. juni. 

Hvordan faster man?

I løbet af ramadanen må man hverken spise, drikke, ryge, onanere eller have sex, mens solen er på himlen. 

Medicin er dog en undtagelse, og det er derfor tilladt at spise eksempelvis piller i den forbindelse. 

Derudover må man slet ikke have smag i munden - så derfor må man heller ikke børste tænder efter solopgang, selvom man ikke sluger tandpastaen. 

Hver aften bryder man fasten efter solnedgang, hvor man igen må spise og drikke. Nogle muslimer står ligeledes op før solopgang og spiser tidlig morgenmad, inden solens stråler rammer himlen. 

Indenfor nogle geografiske egne må man heller ikke bruge parfume eller have make up på, men i nyere tid og i de vestlige lande bliver netop denne regel ikke altid håndhævet eller anerkendt. Det fortæller Brian Arly Jacobsen, der er adjunkt ved Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet

- Der er nogle grundlæggende normer og regler, som man skal følge inden for de forskellige muslimske retninger. Men der er også forskellige regionale eller lokale forskelle på, hvilke traditioner man har i forbindelse med ramadanen, siger Brian Arly Jacobsen.

Hvem faster under ramadanen?

Under fastemåneden skal alle muslimer som udgangspunkt overholde fasten.

Gravide, ammende, syge, menstruerende, rejsende, ældre og børn er dog undtaget. Undtaget de ældre og børn skal disse personer faste et tilsvarende antal dage, når de ikke længere er i de omstændigheder, der gjorde det umuligt at faste under ramadanen. Denne faste skal ske inden næste ramadan. 

Hvorfor faster muslimer under ramadanen?

- Helt grundlæggende er ramadan en måned, hvor muslimerne faster for at rense sig selv og ihukomme Allah. Gennem renselsen oplever man en særlig tilstand, der gør en i stand til at opnå en højere åndelighed, forklarer Brian Arly Jacobsen.

En afgansk mand i Kabul læser koranen i en moské på den første dag i ramadanen.
En afgansk mand i Kabul læser koranen i en moské på den første dag i ramadanen. Foto: MOHAMMAD ISMAIL / Scanpix Denmark

Foredragsholderen Tarek Ziad Hussein skrev i 2016 en guide til, hvordan ikke-muslimske danskere skal forholde sig under ramadanen. Her prøver han også at svare på hvorfor.

- Du vil opleve, at folk har forskellige forklaringer strækkende fra sympati med de fattige til samling om familien. Hovedformålet med fasten er dog den indre renselse og ønsket om at blive et endnu bedre menneske over for sig selv såvel som ens omgivelser. Af samme grund er fasten og afholdelsen fra mad og drikke uden megen værdi, hvis ikke den medfølges af en afholdelse fra at lyve, bagtale, snyde med videre. Ting, som man selvfølgelig skal afholde sig fra året rundt, men som man skal være ekstra opmærksom på nu, skriver han.