Jyske drenge overgår alle forventninger: Bliver tre år 'klogere' på 12 dage

16x9
Matematikopgaverne blev blandt andet lavet på fodboldbanen i stedet for i klasselokalet i Drengeakademiet - og det gav resultater. Foto: Esbjerg Kommune

I Esbjerg har 34 skoletrætte drenge skiftet skolen ud med leg og anderledes læring. Det har vist sig at løfte deres faglige niveau enormt.

I stedet for at få det tegnet på tavlen, render de rundt på basketballbanen, når de skal løse arealregning i matematik.

I stedet for at sidde ved bordet, ligger de henslængt i sækkestole - nogle endda med musik i ørene - når de skal læse i dansk.

Og så bliver de jævnligt afbrudt af et "powerbreak" med armbøjninger og løbeture, så de får sved på panden.

Sådan har et lille udsnit af hverdagen set ud for 34 drenge fra syvende og ottende klasse i Esbjerg. 

Fra tidligt om morgenen til sent om aftenen blev de pisket af sted mellem de mange faglige og fysiske opgaver - og med et overraskende resultat:

Efter 12 dage på den alternative skole er de i gennemsnit blevet 2,8 læringsår dygtigere i læsning, stavning og matematik. Et læringsår betegner den læring et gennemsnitligt barn tillærer sig i løbet af et år.

TV 2 besøgte drengene efter 12-dages-campen - nu mødes de én gang ugentligt for at vedligeholde deres fremskridt. Se indslaget her:

En øjenåbner for skoletrætte drenge

Drengene var del af Drengeakademiet, et samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Løkkefonden for drenge med store faglige problemer. 

Tesen var, at ved at tilpasse undervisningen efter, hvordan de bedste lærer, kunne de mange teenagere igen blive motiveret til den skole, de halter bagud i.

- Det var en øjenåbner for dem at se, hvordan de pludselig blev klar til at lære. Hvor meget læringsstil, kost, søvn og motion egentlig betyder, siger akademiets projektleder i Esbjerg Kommune, Jakob Petersen.

Flere gange dagligt blev drengene hevet udenfor til fysiske aktiviteter.
Flere gange dagligt blev drengene hevet udenfor til fysiske aktiviteter. Foto: Esbjerg Kommune
Der var kun enkelte pauser i løbet af dagen.
Der var kun enkelte pauser i løbet af dagen. Foto: Esbjerg Kommune

En af deltagerne er 14-årige Lasse Madsen fra Vitaskolen i Esbjerg.

Han havde store faglige udfordringer og blev for et år siden erklæret ordblind. Alligevel løftede hans niveau sig betydeligt. 

Lasse Madsen var en af de 34 drenge på akademiet.
Lasse Madsen var en af de 34 drenge på akademiet. Foto: Privatfoto

-  I den test, vi fik i dansk læsning fra starten, fik jeg kun 19 procent rigtige ud af 100. I den afsluttende test fik jeg 78 procent, siger han.

Ligeledes i matematik og stavning gik det bedre. I begge discipliner fik han 30 procentpoint flere rigtige svar. 

- Jeg tænkte bare: ”Wow, kan man det? Hvordan kan man gøre så meget på så kort tid, når jeg aldrig har kunnet finde ud af det før?”

Hård kamp for resultaterne

Efter den afsluttende test er alle drengenes resultater blevet behandlet, og det har vist sig, at Lasse Madsen langt fra er den eneste, som har forbedret sig, så det kan mærkes.

Særligt i læsning tog drengene et højdespring. Her blev de fire læringsår bedre. 

14-årige Lasse Madsens lærere har da også kunnet se en forskel, efter han kom tilbage fra det intensive forløb 

Drengeakademiets resultater

  • I matematiske færdigheder svarer fremgangen til 2,01 læringsår
  • I læsning svarer fremgangen til 4,20 læringsår
  • I stavning svarer fremgangen til 2,10 læringsår

Læringsår betegner den læring et gennemsnitligtbarn tillærer sig i løbet af et år.

Kilde: Drengeakademiet i Esbjerg 2016-2017 - Campprojektets resultatet, Løkkefonden (Udarbejdet af uafhængig konsulent)

- Min matematiklærer har sagt, at han kan se, at jeg klarer det meget bedre. Jeg får heller ikke så mange fejl i mine test mere, siger han. 

De gode resultater kom da heller ikke af sig selv.

Drengene havde næsten ingen fritid, fik taget deres mobiltelefoner fra sig og skiftede konstant mellem de mange forskelligartede udfordringer - men ifølge Lasse Madsen var det også det, der virkede.

- Det var virkelig hårdt, og der var mange gange, hvor vi havde lyst til at give op, men vi støttede hinanden og blev ved. Det er jeg virkelig glad for, siger han. 

Tekniske udfordringer var en del af hverdagen i Drengeakademiet.
Tekniske udfordringer var en del af hverdagen i Drengeakademiet. Foto: Esbjerg Kommune

- Nu gør jeg det bare 

En af akademiets strategier har været at give drengene "hjælp til selvhjælp", så de kan bruge det, de har lært, når de kommer tilbage i klasseværelset.

- Mange af dem har jo været vandt til at blive undervist på en bestemt måde, og de skal opdage, at de kan lære på deres egen måde. Måske er det bedst for dem at sidde, stå eller lære i bevægelse, siger Jakob Petersen, projektleder i Esbjerg Kommune.

Svend Erik Schmidt er ekspert i læringsstile og har været med til at vejlede Drengeakademiet undervejs.

Han er ikke overrasket over, at campen har kunne løfte drengene på så kort tid.

- Det er bevist, at læringen opleves sjovere, og du husker det langt bedre, hvis du har lært noget via din stærkeste læringsstil. Så kan man ikke bare huske det til eksamen, men også om tre år, siger han.

Derudover er det langt mere effektivt, når først de er bevidste om det.

Det kan Lasse Madsen sagtens genkende. Efter de 12 dage med legende læring sidder det nu på rygraden: 

- Før kunne jeg bruge fem timer på at lave lektier, fordi jeg hele tiden mistede koncentrationen eller fik lyst til at lave noget andet. Måske også, fordi jeg havde svært ved det. Nu gør jeg det bare - det skal jo laves, så kan man ligeså godt gøre det med det samme, siger han. 

Andre skoler kan tage ved lære

Mens drengene nu mødes en gang om ugen for at vedligeholde resultaterne, så skal erfaringerne også deles. 

Kommunens projektleder Jakob Petersen håber, at det kan blive udbredt endnu mere, når det har vist sig at give drengene så meget.

- Vi vil rigtig gerne have bredt læringen og pædagogikken fra Drengeakademiet ud i folkeskolerne i kommunen og arbejde for, at vi på sigt kan lave flere turboforløb efter dets model, siger han.

Akademiet har været målrettet drenge, fordi en analyse fra Den Sociale Kapitalfond viser, at drengene halter efter pigerne i grundskolen. 

I 2008 var pigerne i gennemsnit 0,5 karakter-point bedre end drengene ved grundskolens afsluttende ekssamen. I 2016 var forskellen steget til 0,85 karakter-point.