Nu får Danmarks største og mest oversete videnskabskvinde sin egen statue

16x9
Den danske videnskabskvinde Inge Lehmann gjorde en banebrydende opdagelse i 1930'erne. Foto: Scanpix

Inge Lehmann satte et afgørende aftryk på videnskaben. Men i Danmark er det de færreste, der kender hendes navn.

Et nyt monument i indre København hædrer nu den danske opdagelse af Jordens inderste kerne. Bag den banebrydende opdagelse står en af Danmark mest oversete videnskabsfolk.

Da den videnskabelige artikel med titlen 'P' udkommer i 1936, skaber det stor debat blandt videnskabsfolk i hele verden. Artiklen argumenterer for en grundlæggende ændring af Jordens opbygning, og forfatteren er den danske seismolog Inge Lehmann.

- Det er nok den mest selvsikre, videnskabelige artikel, jeg nogensinde har læst, lyder det fra forsker og arkivar ved Rigsarkivet Lif Lund Jacobsen, der blandt andet arbejder på en engelsksproget bog om Lehmann.

Gennem nyskabende læsninger af seismografiske målinger af Jordens rystelser kommer Inge Lehmann frem til en hidtil uhørt tanke i 1930’erne: 

Jordens indre må bestå af noget andet end en flydende masse, som man hidtil har troet.

- Hun finder en af de sidste store puslebrikker til Jordens opbygning, og opdager dermed noget helt banebrydende, siger Lif Lund Jacobsen.

Atomprøvesprængning i USA

I udlandet skaber opdagelsen, og Lehmanns måde at analysere Jordens rystelser på, stor interesse, og få år efter er det alment accepteret, at Jordens indre består af en fast indre kerne.

Inge Lehmann modtager adskillige hædersbevisninger og medaljer i udlandet.

Inge Lehmann bliver hurtigt en kendt videnskabskvinde i udlandet.
Inge Lehmann bliver hurtigt en kendt videnskabskvinde i udlandet. Foto: Scanpix

På den anden side af Atlanten bliver Lehmanns kloge hoved eftertragtet, og i begyndelsen af Den Kolde Krig, hvor atomprøvesprængninger er en del af den globale dagsorden, bliver hun kontaktet af USA.

- Man finder ud af, at man kan måle atombombens rystelser under Jorden på samme måde som ved jordskælv, og at man derved kan opdage hemmelige prøvesprængninger. Der kommer rigtig mange penge i det, og hun ender med at arbejde på de store atomprøvesprængninger i USA, forklarer Lif Lund Jacobsen.

Ukendt navn i Danmark

På trods af sin videnskabelige succes i udlandet forbliver Inge Lehmann et ukendt navn i den danske offentlighed, ligesom hun heller aldrig bliver optaget i Videnskabernes Selskab, en institution hvor videnskabsfolk og professorer blandt andet varetager grundvidenskabernes interesser.

- Hun var Danmarks eneste seismolog, så der var ikke særlig stor opmærksomhed på det her felt, og så blev hun aldrig professor, hvilket undrer mig meget, lyder det fra forsker og arkivar ved Rigsarkivet Lif Lund Jacobsen.

En seismograf er et apparat, der måler og optager jordens rystelser.
En seismograf er et apparat, der måler og optager jordens rystelser. Foto: Arkiv

Hun gisner om, hvorvidt Lehmanns kvindelige køn kan have spillet en rolle. Men i Inge Lehmanns private breve finder man intet, der tyder på kønsdiskrimination.

- Hun nævner aldrig køn eller diskrimination, men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at det ikke har fundet sted. Der er nogle indirekte beviser på, at det har været der, og jeg kan ikke tro andet, end at hun må have oplevet det. Men hun var meget dedikeret til forskningen, og kønsdiskrimination ser ikke ud til at have optaget hende.

Det er nok den mest selvsikre, videnskabelige artikel, jeg nogensinde har læst.

Lif Lund Jacobsen, forsker og arkivar ved Rigsarkivet

En stærk kvinde

I 1993 dør Inge Lehmann i en alder af 104 år. Hun bliver aldrig gift og får heller ingen børn.

- Hun levede og åndede for sin forskning. Hun var selvforsørgende og en benhård kvinde. I Danmark er hun kendt for at være en skrap dame. Men i sine breve havde hun også en underspillet, dansk selvironisk form for humor, lyder det fra Lif Lund Jacobsen.

Selvom Lehmanns anerkendelse aldrig når ud blandt det danske folk i hendes levetid, bliver den banebrydende opdagelse nu, 81 år efter udgivelsen af artiklen 'P', hædret på Københavns Universitet.

Det nye monument har blandt andet en levende digital historiefortælling og er placeret på Frue Plads.

Monumentet er skabt af billedkunstneren Elisabeth Toubros og blev afsløret på Lehmanns fødselsdag den 15. maj.
Monumentet er skabt af billedkunstneren Elisabeth Toubros og blev afsløret på Lehmanns fødselsdag den 15. maj. Foto: Scanpix

Dermed har Lehmann fået en plads blandt andre vigtige personer fra den danske videnskabshistorie, fortæller prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis, i en pressemeddelelse.

- Med skulpturen bliver hendes betydning for videnskabens og universitetets historie mejslet i sten og bronze, lyder det.

Den nye statue af Inge Lehmann har fået plads på Frue Plads sammen med en række andre danske videnskabsfolk.
Den nye statue af Inge Lehmann har fået plads på Frue Plads sammen med en række andre danske videnskabsfolk. Foto: Scanpix