Kvinde livestreamede hasarderet kørsel - nu har hun kontaktet politiet

Kvinden, der natten til mandag sendte live på Facebook, mens hun med op mod 100 kilometer i timen kørte galt, skal formentlig afhøres onsdag.

Københavns Vestegns Politi har nu været i kontakt med den 31-årige kvinde, der natten til mandag torperede to parkerede biler, mens hun livestreamede seancen på Facebook.

- Vi er i kontakt med hendes advokat, som fortæller, at hun gerne vil afhøres, fortæller politikommissær ved Københavns Vestegns Politi Ulrik Hove til TV 2.

Kvinden stak af efter ulykken og har været efterlyst siden da. Det er selvom politiet hele tiden har været bekendt med hendes identitet.

Grundet sagens karakter har politiet valgt ikke at opsøge kvinden, men opfordret hende til at melde sig selv.

- Det er rart, at vi har fat i hende den vej rundt, siger Ulrik Hove, som mener, beviserne mod kvinden er klare.

Politiet oplyser, at hun står til at blive sigtet for overtrædelse af færdselsloven samt overtrædelse af straffelovens §252, der lyder:

”§ 252 Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.”

Det står dog først helt klart, hvordan sigtelsen kommer til at lyde, når afhøringen er gennemført. Afhængigt af afhøringens udfald står kvinden både til bøde og fængselsstraf.

Den 31-årige torpederede en bil på Buddinge Hovedgade i Søborg natten til mandag.
Den 31-årige torpederede en bil på Buddinge Hovedgade i Søborg natten til mandag. Foto: alarm112danmark.dk
Ulykken skete, imens kvinden sendte live på Facebook.
Ulykken skete, imens kvinden sendte live på Facebook. Foto: Alarm112danmark.dk

- Ulovligt at køre med sin mobiltelefon

Som langt de fleste bilister allerede ved, så er det strengt forbudt at bruge sin mobiltelefon samtidig med, at man kører bil. Færdselslovens § 55 a lyder:

”§ 55 Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner.”

 Fra politisk side er der ingen tvivl om, at den 31-årige kvinde har handlet i strid med lovgivningen.

- Det er ulovligt at køre med sin mobiltelefon. Det er så selvfølgelig også ulovligt at køre og filme samtidig, og det vil den her kvinde også blive straffet for, lyder det fra Venstres medieordfører, Britt Bager.

De kan med stor nidkær fjerne bare bryster. Så kan de altså også tage ansvaret for at fjerne den her slags indhold.

Mogens Jensen, medieordfører for Socialdemokraterne

- Det er totalt hul i hovedet og en forbrydelse mod færdselsloven, siger medieordfører for Socialdemokraterne, Mogens Jensen, og uddyber:  

- Hun må ikke bruge eller tale i mobiltelefon, mens hun kører. Det er uanset, om hun livestreamer eller ej. Hun bringer andres liv og hendes eget i fare. Det er jo sindssygt.

Benyttelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel anses for at indebære en særlig færdselssikkerhedsmæssig risiko. Bøden for overtrædelse af færdselslovens § 55 a er derfor som udgangspunkt fastsat til 1.500 kroner.

Kan de fjerne bryster, så kan de også fjerne live-videoer

Spørger man medieordførerne, så er det umuligt at afholde brugerne fra at sende live på Facebook, og man kan ikke lukke ned for funktionen. Muligheden for at sende live er en del af fremtiden, som ikke kan forhindres.

Løsningen er derfor banal, hvis man spørger ordførerne – vi skal lære at opføre os ordentligt.

- De sociale medier er stadig nye, så derfor skal vi blive bedre til at undervise og danne de unge, mener Britt Bager.

Hos Socialdemokraterne peger de på, at der skal en helt kulturændring til. Derfor er oplysning og kampagner nødvendige for at forhindre, at de sociale medier bliver udnyttet til forkerte formål.

Men også Facebook har et ansvar for at kontrollere, hvad folk lægger op, lyder det.

- Helt ærligt. De kan med stor nidkær fjerne bare bryster og billeder af nøgne mennesker. Så kan de altså også tage ansvaret for at fjerne den slags indhold her, der helt uacceptabelt findes på Facebook, siger Mogens Jensen.

- Det er ulovligt at køre med sin mobiltelefon. Det er så selvfølgelig også ulovligt at køre og filme samtidig, og det vil den her kvinde også blive straffet for, siger Venstres medieordfører, Britt Bager, efter en 31-årig kvinde filmede sin ulovlige