Afliv din flyskræk på fire minutter

16x9
Arkivfoto. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix

Mange lider af flyskræk på trods af, at flytransport er langt mere sikkert end at køre i bil.

Er du bange for at styrte ned fra himlen, når du sidder flere tusinde meter oppe i luften i en flyvemaskine? Så bør du læse med her, for måske er det ikke så slemt, som du tænker.

Et studie viser i hvert fald, at risikoen for at dø i et flystyrt blot er én ud af 11 millioner. Til sammenligning er risikoen for at miste livet i en bilulykke én ud af 5.000. Det påviste David Ropeik fra Harvard University i 2007.

At risikoen for at ende sine dage i et fly er lille, er Paul Harrison, formand for Ingeniørforeningens flyvetekniske selskab, enig i.

- Hvis du flyver konstant i 14 år, har du cirka fløjet 100.000 timer, og så vil du formentlig være vidne til en alvorlig hændelse. Men du skal flyve 1.400 år, før du er med i et decideret flystyrt, siger Paul Harrison til TV 2.

Skulle uheldet på trods af alle statistikker dog være ude, viser en undersøgelse lavet af National Transportation Safety Board, at 95,7 procent af alle passagerer involveret i flystyrt i perioden 1983-2000 faktisk overlevede.

Nedenfor har TV 2 forsøgt at afmystificere en række af de ting, der kan give anledning til flyskræk.

Afliv din flyskræk