Sådan overvåger man hinanden på telefonen

Rigtig mange danskere overvåger hinanden med GPS-apps. Her kan du se, hvordan det virker.

Det er ganske nemt. Med få tryk på din skærm kan du få adgang til din partner eller venners GPS-lokalitet. Det kræver bare, at begge parter har en smartphone. Og det har 84 procent af befolkningen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Langt de fleste apps fungerer således, at begge parter skal ind og godkende, at det er i orden, at den anden overvåger.

Hvis man har adgangskoden til en andens smartphone - for eksempel sin partners - kan man dog nemt skjule appen, så den overvågede aldrig finder ud af det.

Sådan virker det

På iPhone kan du downloade forskellige GPS-apps i App store. En simpel søgning viser, at der findes op mod hundrede af slagsen. Hvis du har en Android, kan du søge efter apps i Google Play.

Den mest udbredte app er 'Find venner', som automatisk ligger på din iPhone.

Hvis du bruger 'Find Venner'-appen til at følge en andens færden med GPS, skal du få den person, som du vil følge til at oprette dig som kontakt. Derefter skal personen gå ind og dele sin lokalitet med dig. Så kan du åbne 'Find Venner' appen og se, hvor personen befinder sig.

Her er nogle af de mest udbredte overvågnings-apps