Politiet efterlyste 29-årig: Er nu fundet i god behold

16x9
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix Danmark

Han var gået fra en institution i Lemvig.

Midt- og Vestjyllands Politi bad tidligere torsdag om hjælp til at finde en 29-årige mand. Men han er nu fundet i god behold, oplyser politiet klokken 12.37.

Manden var ikke set siden onsdag omkring klokken 19.30, hvor han gik fra en institution i Lemvig.

Ledte med hunde

- Han bor på et bosted, og han er ofte gået derfra og kommet tilbage igen, sagde vagtchef Anders Olesen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

- Men nu er der gået så lang tid, og det har været en kold nat, så vi er lidt bekymrede, tilføjede han.

Institutionen og mandens familie har ledt efter ham natten til torsdag, og i løbet af dagen har politiet ledt med hunde, oplyser vagtchefen.