Medarbejdere i Billund Airport genoptager arbejdet - fly fortsat forsinkede

16x9
Billund Lufthavn er ramt af forsinkelse. Foto: CLAUS FISKER / Scanpix

Flere flyafgange er forsinket, fremgår det af lufthavnens hjemmeside.

Passagerer, som skal flyve fra lufthavnen i Billund onsdag, skal væbne sig med tålmodighed.

Selv om medarbejdere ved 13.30-tiden har genoptaget arbejdet efter en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse tidligere på dagen, vil der fortsat være forsinkelser i lufthavnen.

 - Vi forventer fortsat uregelmæssigheder i flytrafikken eftermiddagen igennem, men hold dig orienteret på flyselskabernes og lufthavnens hjemmeside, står der på Billund Airports hjemmeside.

Forsøger at afvikle trafikken

lufthavnens hjemmeside fremgår det, at flere fly er forsinkede resten af eftermiddagen.

- Arbejdet er genoptaget, og vi arbejder nu på at få afviklet de fly, der er blevet forsinkede, og den bagage, der har hobet sig op, siger lufthavnens administrerende direktør, Kjeld Zacho Jørgensen, til TV 2.

- Vi forsøger at gøre situationen normal så hurtigt som muligt og håber, at alt kører efter planen igen i løbet af eftermiddagen.

Ifølge lufthavnsdirektøren bundede arbejdsnedlæggelsen i lønforhandlinger mellem medarbejdere og ledelsen, som er gået i hårdknude.

- Vi har gang i lokale lønforhandlinger med flere faggrupper i lufthavnen - og det har onsdag formiddag udløst nogle arbejdsnedlæggelser, som jeg beklager meget, forklarede Kjeld Zacho Jørgensen til TV SYD tidligere onsdag.