Vil forudsige, hvem der snart bliver ramt af en alvorlig sygdom

16x9
I Horsens satser man på, at blandt andet super-computere skal forudsige, hvilke borgere der vil løbe ind i alvorlig sygdom - og hvornår, så der i tide kan sættes ind med forebyggende indsatser. Arkivfoto fra sygehus. Foto: Morten Stricker / Scanpix Denmark

I Horsens satser man på, at blandt andet super-computere fremover kan give mulighed for at forudsige, hvilke borgere der vil løbe ind sygdom.

Mængden af data om danskernes sundhed og helbred stiger eksplosivt i disse år. 

I Horsens satser man på, at det - med hjælp fra super-computere og kunstig intelligens - kan give mulighed for at forudsige, hvilke borgere der vil løbe ind i alvorlig sygdom - og hvornår, så der i tide kan sættes ind med forebyggende indsatser. Det skriver Berlingske.

I forskningsprojektet TVÆRSPOR, der udgår fra Regionshospitalet Horsens, høster man i disse år erfaringer med prædikationer – forudsigelser – på baggrund af store mængder data fra hospital, kommune og praktiserende læger om samtlige voksne borgere i hospitalets optageområde over en længere årrække.

Computer kan forudsige, hvem der bliver indlagt

Formålet er blandt andet at undersøge, om det ved brug af maskinlæring er muligt at forudsige, hvem der kan blive indlagt akut næste år, og hvem der vil blive indlagt akut af en årsag, som kan forebygges.

I alt indsamles der data om for eksempel diagnoser, indlæggelser og ambulante besøg på sygehuset, sociale oplysninger fra kommunen samt kontakter og medicinordinationer hos den praktiserende læge for cirka 170.000 borgere i Østjylland.

Herudfra vil det ifølge en af ophavsmændene bag projektet, Jørgen Schøler Kristensen, være muligt at komme frem til at lave en profil på de personer, som har en høj risiko for at opleve akut, alvorlig sygdom inden for et år eller to. Det vil typisk være folk med kroniske lidelser, dårlige lunger eller hjerte eller patienter med dårligt reguleret sukkersyge eller blodtryk.

- Vi har fantastiske datakilder i Danmark, og det vil givetvis være muligt at identificere de personer, som med stor sandsynlighed vil blive storkunder i systemet. Dem vil vi kunne tilbyde at hjælpe. Endemålet er jo at bruge den viden, vi får, til en intervention sammen med borgeren for at undgå sygdom, siger Jørgen Schøler Kristensen, der er lægefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens og formand for det nye Medicinråd, til Berlingske.

Potentialet i kunstig intelligens er også blevet undersøgt på kræftafdelingen på Rigshospitalet i form af et projekt med super-computeren 'Watson', som kan 'forstå' 200 millioner digitalt lagrede sider og foreslå en behandlingsplan inden for tre sekunder.

Minister åben over for projektet 

Organisationen har netop fremlagt et udspil med forslag til et investeringsprogram, hvor der over en årrække afsættes fire milliarder til at afprøve og udforske de nye teknologiske muligheder i sundhedssektoren – med en klar forventning om, at det på længere sigt kan føre til, at der både kan ydes en bedre behandling og realiseres store besparelser.

Det forudsætter dog, at regeringen og Folketinget er med og klar til at finde pengene. Og umiddelbart lyder der positive toner fra sundhedsminister Karen Ellemann (V).

- Der er ingen tvivl om, at der er store perspektiver i at bruge teknologi i sundhedsvæsnet i endnu højere grad. Derfor skal vi blandt andet sammen med regionerne også være parate til at investere i ny teknologi og udviklingsprojekter, der kan komme patienterne til gavn. Der bliver investeret i sundhedsteknologi i disse år. I øjeblikket er vi eksempelvis i gang med at realisere en national strategi for personlig medicin, og vi investerer i sundhedsdata og digitalisering. Det er områder med store potentialer, og vi har gode muligheder for at være med helt fremme i førerfeltet, siger hun.

Karen Ellemann ønsker dog ikke at forholde sig til, hvor mange penge det kan komme på tale at investere. Hun peger på, at det ikke nødvendigvis er de dyreste løsninger eller den mest avancerede teknologi, der gør den største forskel for sundhedspersonalet og patienterne til daglig.

Øget data om gener spiller afgørende rolle

Helt centralt er det faktum, at der i de kommende år bliver indsamlet voldsomt mange flere data på den enkelte borger i form af øgede registerdata - og herunder data om vores gener.

Ligeledes vil der blive indsamlet enorme mængder af oplysninger via sociale medier, GPS-sporing og såkaldte wearebles, det vil sige teknologier, som man kan tage på, og som er udstyret med elektronik i form af minicomputere og sensorer, der kan benyttes til at registrere og måle med - eksempelvis skridttællere, intelligente smykker og smartwatches.

I en ny rapport fra forskningsinstitutionen KORA udråbes 'revolutionen inden for data og information' således som en af de såkaldte mega-trends, der på linje med den aldrende befolkning og det stigende antal borgere med kroniske sygdomme vil forandre fremtidens sundhedsvæsen.

Rapporten giver, på baggrund af interviews med danske nøglepersoner samt rapporter og analyser, et dansk perspektiv på de særlige udviklingstendenser, der også internationalt vurderes at kunne ændre vores tilgang til sygdom, sundhed, behandling og forebyggelse.

- Den demografiske udvikling med en voksende andel af ældre borgere er den af de fem faktorer, der er bedst kendt i dag, og der er også allerede fokus på den stigende betydning af kronisk sygdom. Men den revolution, der foregår inden for data, digitalisering og kunstig intelligens, er nok den største udfordring og den potentielt mest revolutionerende trend, siger seniorprojektleder i KORA og forfatter til rapporten Betina Højgaard til Berlingske.

Rapporten fra forskningsinstitutionen KORA nævner, at der findes mere end 165.000 sundheds-apps, som også kan anvendes til diagnosticering og monitorering af kronisk sygdom.

Der tales også om at sensorer i hjemmet og elektroniske chips, der indopereres under huden og vil kunne anvendes til at måle alt lige fra puls, døgnrytme og bevægelsesmønstre til sporstoffer i blodet.