Supercomputer skal forudsige sygdomme - her er bekymringerne det skaber

Seneste forskning inden for sygehusvæsenet er maskiner, der kan forudse, hvornår patienter bliver akut syge. Etisk Råd er bekymret.

En super-computer på Regionshospitalet Horsens vil muligvis fremover kunne forudse, hvem der kan blive indlagt akut næste år, og hvem der vil blive indlagt af en årsag, som kan forebygges.

I Østjylland er omkring 170.000 borgere nemlig en del af et større projekt, hvor deres diagnoser, indlæggelser og ambulante besøg på sygehuset, sociale oplysninger fra kommunen samt kontakter og medicinordinationer hos den praktiserende læge bliver indsamlet.

Men Etisk Råd er bekymret for den seneste digitalisering inden for sygehusvæsenet.

Rammer forudsigelsen plet?

Et medlem af Etisk Råd udtaler, at hun frygter, at super-computeren på sygehuset i Horsens risikerer at ramme forkert, når den fremsiger diagnoser og akutte sygdomme.

- Patienten kan risikere unødig bekymring og unødigt besvær, siger Signild Vallgårda, professor ved Etisk Råd, der har undersøgt dilemmaerne ved forebyggelsestiltag.

Denne bekymring deler Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der er en uafhængig organisation, som er sat i verden for at fremme patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen. For selvom super-computere og kunstig intelligens kan være med til at tegne et meget nuanceret og detaljeret billede af en patients journal, så frygter den uafhængige organisation, at der via en digitalisering kan finde flere fejl sted, hvis først der går koks i systemet.

- Når man automatiserer noget, så kan man øge risikoen for, at fejl kan gentage sig mange gange, inden man opdager det, siger Inge Kristensen, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Får patienten den rette behandling?

Et andet etisk dilemma melder sig, når det gælder den behandling, der bliver tilbudt. 

Professoren fra Etisk Råd påpeger, at det bør være den rette behandling, som patienten tilbydes med det samme. Samtidig sætter hun spørgsmålstegn ved, om det altid er korrekt at behandle. Nogle sygdomme er der eksempelvis ikke noget vundet ved, at behandlingen påbegyndes tidligt. 

- Den tidlige indsats skal gøre en forskel. Ellers gør man bare folk unødigt bekymrede, ved at de kommer til at leve længere med bevidstheden om deres sygdom, siger Signild Vallgårda. 

Inge Kristensen tilføjer, at det er vigtigt at se på forholdet mellem læge og patient, da også det kan ændre sig ved øget digitalisering. 

- Man skal være mere opmærksom på, hvornår en sundhedsprofessionel person og borgeren skal være der. Den opmærksomhed bliver med en øget digitalisering endnu vigtigere at være mere fokuseret på, siger direktøren for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

- Du er syg

Som idéen er nu, skal borgerne have besked om, hvornår de bliver akut syge, eller hvis de er i risiko for akut sygdom, men de skal stadig kunne nå at forebygge den. 

Medlemmet af Etisk Råd vurderer ikke, at det er i alles interesse at få at vide, at de bliver, eller er i risiko for at blive syge. Alt afhængigt af om patienternes information er givet frivilligt eller ufrivilligt til super-computerne, kan patienterne risikere at blive presset til at få noget at vide, som de ikke ønsker. 

Den sidste bekymring går på, at der ved brug af kunstig intelligens - som eksempelvis en super-computer med over 200 millioner patientjournaler - også er en risiko for et læk af en stor mængde personfølsomme informationer.