Trods planer om det modsatte - arbejdsulykker koster samfundet milliarder

16x9
I sommeren 2015 blev Jens Kure ramt af 600 kilo stilladsgrej. Udover store skader på ben og knæ, kostede det ham tre diskusprolapser, og han har derfor ikke kunnet arbejde siden. Han er dermed en del af en trist statistik. Foto: Amalie Allarp / TV 2

Trods intentioner om det modsatte er det slet ikke lykkes at mindske antallet af danskere, der rammes af en arbejdsulykke.

Knap 6 milliarder kroner. Det er den pris, arbejdsulykker hvert år koster samfundet. For første gang har staten regnet på, hvad arbejdsulykker koster for henholdsvis virksomheder og staten.  

For virksomheder koster det årligt 5,1 milliarder kroner, mens prisen for staten er 800 millioner kroner. Penge, som går til udbetaling af sygedagpenge, til merudgifter til sundhedsvæsenet samt manglende skatteindtægter.

- Selvom det ikke umiddelbart lyder af meget, når man kigger på det store samlede budget, så er det faktisk et stort tal, og det er et tal, som man let kunne reducere omfanget af, hvis man gjorde noget, siger professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve.

Jeg troede faktisk, at der var mere fokus på det her problem ude i virksomhederne

Bent Greve, professor.

- Jeg troede faktisk, at der var mere fokus på det her problem ude i virksomhederne, men de her tal illustrerer i virkeligheden, at der er brug for mere kontrol på området, tilføjer han.

Triste tal

Statens beregninger er baseret på de arbejdsulykker, der skete i 2011. Her var der 42.516 – et tal der har været nogenlunde konstant lige siden til trods for at både politikere, organisationer og fagforeninger har været enige om, at det er alt, alt for mange.

- Jeg synes, det er ganske forfærdeligt, for bag de tal er der mennesker som dig og mig, der er udsat for en ulykke, mens de går på arbejde, lyder reaktionen fra Kim Lind Larsen, der er formand for Byggegruppen i fagforeningen 3F.

16x9
Sådan ser udviklingen ud. Foto: Screendump/Arbejdstilsynet

I perioden fra 2010 til 2015 har 37 personer i gennemsnit mistet livet i en arbejdsulykke. Tallene her er ’meget triste’, fastslår  beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til TV 2.

- Vi ser stadig for mange alvorlige ulykker, og vi ser desværre også for mange dødsfald. Det har vi jo ikke fået brudt gennem de sidste årtier.

'Regeringens egen skyld'

Ministeren har derfor nu nedsat et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan udviklingen kan vendes.

Men det er slet ikke godt nok, mener 3F.  For selvom det i sidste ende er arbejdsgiverens ansvar at sikre sikkerheden på arbejdspladsen, så er der også brug for flere penge til Arbejdstilsynet, som er det organ, der netop skal kontrollere virksomhederne og sikre, at sikkerheden er, som den skal være.

- Vi sidder med en beskæftigelsesminister, som indrømmer, at det har været en kæmpe fiasko med arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Og samtidig ved vi, at det er den selvsamme regering, der har været med til at skære 25 % af Arbejdstilsynets ressourcer væk. De 25 % er altså dem, der mangler ude på byggepladserne nu, fastslår Kim Lind Larsen.

Siden 2014 har Arbejdstilsynet mistet omkring 100 årsværk. Af årsrapporten fremgår det samtidig, at hvor der i 2014 blev foretaget 62.600 tilsynsbesøg, blev der sidste år – altså i 2016 – lavet 48.100.

I SF er man derfor enige med 3F. Der skal flere penge til Arbejdstilsynet, hvis man for alvor vil mindske antallet af arbejdsulykker.

- Hvordan nogen regering kan finde på at sige, at svaret på den udfordring er, at vi skærer ned på Arbejdstilsynet, er mig fuldstændig ubegribeligt, lyder det fra beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF).

- Det er jo indlysende, at når vi har en udfordring, der skal løftes, så bliver vi nødt til at putte flere ressourcer ind i Arbejdstilsynet. For hvis ikke kontrolorganet fungerer, så vil der være virksomheder, der springer over, hvor gærdet er lavest, når det gælder sikkerheden.

Derfor foreslår han nu, at der øremærkes 200 millioner kroner til Arbejdstilsynet.

- Vi bliver simpelthen nødt til at give Arbejdstilsynet nogle flere muskler.

Åbner pengepungen op

Beskæftigelsesministeren erkender da også, at indsatsen langt fra er god nok. Derfor er også han parat til at ’kigge på om Arbejdstilsynet skal tilføres flere ressourcer’.

- Det er en kritik, jeg tager til efterretning. Skiftende regeringer har skåret på Arbejdstilsynet, og derfor ser vi jo også nu et behov for at endevende Arbejdstilsynet. I den forbindelse kommer jeg til at se på, om det er nødvendigt at tilføre flere ressourcer, siger Troels Lund Poulsen.

- Vil det sige, at du erkender, at nedskæringerne har haft konsekvenser?

- Det tror jeg ikke, man kan udelukke, men jeg mener heller ikke, at man kan sige, at det er hele årsagen til, at vi ser de ulykker.

Om ministeren vil være parat til at bruge de 200 millioner kroner, som SF foreslår, er dog usikkert.

- Om det er 200, 100 eller 50, det synes jeg er alt for tidligt at sige noget om på nuværende tidspunkt, siger Troels Lund Poulsen.