Sygehuse straffes økonomisk for bedre patientforløb: - Vi vil spare os ihjel

Vejle Sygehus taber millioner af kroner på at gøre det lettere at være patient. Systemet skal laves om, mener flere sygehusdirektører.

På mange måder er Vejle Sygehus i en succesfuld udvikling. Det behandler flere danskere, det er blevet hurtigere til at udrede patienternes sygdomme på en række områder og det har generelt højere patienttilfredshed end tidligere.

Bag udviklingen er en ny dagsorden, der sætter patienten mere i fokus, men det har i 2015 og 2016 kostet Sygehus Lillebælt, som Vejle Sygehus hører under, 50 millioner kroner i tabt indtægt.

- Vi har tabt i budgetterne i år, selvom vi reelt har set flere patienter end vi plejer. Vi har bare set dem færre gange, og derfor er det ikke nogen god forretning. Men det er det rigtige at gøre for patienternes skyld, lyder det fra administrerende sygehusdirektør Dorthe Crüger, som oplyser, at Sygehus Lillebælt i 2015 og 2016 så 5.000 flere personer sammenlignet med tidligere år.

Afregnes for aktivitet

Årsagen skal findes i det afregningssystem, som hospitalerne er underlagt. Når Vejle Sygehus for patienternes skyld samler blandt andet undersøgelser og lægesamtaler på samme dag, så bliver de kun afregnet for én aktivitet – havde de i stedet spredt det ud over tre dage med en lægesamtale en dag, en undersøgelse en anden dag og en afsluttende lægesamtale efter undersøgelsen, så havde de fået penge for tre aktiviteter.

- Den måde vores afregningssystem er indrettet på, så er det sådan, at man kun får penge for den dyreste undersøgelse, der bliver lavet den dag og ikke for de andre undersøgelse, man så kunne have lavet en anden dag, siger Dorthe Crüger og fortsætter.

- Jeg er en af dem, der tror, at tiden er til at kigge på om det her, det afregningssystem, også er det vi skal fortsætte med.

Opbakning fra sygehusdirektører

Det er hun ikke ene om. I en rundspørge til landets 23 sygehusdirektører, der er underlagt afregningssystemet, som TV 2 har lavet, fortæller de 14, der har ønsket at deltage, at de også er kritiske over for afregningssystemet.

- Det største problem er, at den nuværende model belønner enhver aktivitet uanset hvor meningsfuld den er for patienten og uanset resultatet af den pågældende procedure, lyder det fra hospitalsdirektør for Rigshospitalet Per Christiansen.

Samme holdning har Jens Ole Skov, der er hospitalsdirektør på Aalborg Universitetshospital.

- Tiden er kommet til i højere grad at fokusere på de ydelser der giver værdi for patienten og borgeren, og dermed undgå incitament til flere ydelser, som ikke modsvarer et tilsvarende løft i kvalitet for borgeren, siger Jens Ole Skov.

En åben dør

Ifølge innovationsminister Sophie Løhde (V), der sidder med ved forhandlingerne om sygehusenes fremtidige økonomistyring, har aktivitetsafregning gjort en række positive ting for sundhedsvæsenet og blandt andet været afgørende i forhold til at gøre ventelisterne til sygehusene kortere. Men hun anerkender, at der er behov for at se på systemet nu.

- Vi synes, at der er gode årsager til at se på hvad der fungerer og ikke fungerer i den nuværende styringsmodel, med henblik på at lave en model, som er mere forberedt til fremtiden, siger Sophie Løhde.

Aktivitetsafregning har eksisteret i sundhedsvæsenet siden 1990'erne og under skiftende regeringer. Samlet får sygehusenes stadig langt størstedelen af deres finansiering gennem bloktilskud, mens det er omkring 1,4 milliarder kroner, der bliver direkte fordelt efter aktivitetsafregning. 

- Sygehusdirektørerne sparker jo i virkeligheden en åben dør ind. For regeringens klare budskab er nemlig, at vi nu tager initiativ til – som led i regeringens sammenhængsreform – at se på styringen af vores sundhedsvæsen. Hvordan vi kan understøtte mere sammenhængende fremfor fragmenterede patientforløb, lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde.

Spare os ihjel

I flere regionerne har man lavet forsøg med at fritage sygehuse eller afdelinger fra aktivitetsafregning for at høste erfaringer med et nyt system. Fra i år har Region Syddanmark også besluttet at kompensere Sygehus Lillebælt for de tab, som de får på grund af at tilrettelægge de samlede patientforløb.

Men det virker jo til, at I har fundet en løsning inden for det system og de rammer, der er i dag, så hvorfor er det overhovedet et problem?

- Man kan sige, at hvis det her blev ved i alt evighed, så vil vi langsomt men sikkert få mindre og mindre budget fra år til år, samtidig med at vi behandler flere patienter. Det vil vi ikke kunne blive ved med at holde til, så nu har vi indtil videre tabt 50 millioner af vores budget. Det holder vi stadig til. Men det er ikke en varig løsning for os. Vi vil spare os ihjel, hvis du kan sige det på den måde, siger administrerende direktør for Sygehus Lillebælt Dorthe Crüger.