Søren er topatlet og en erhvervssucces trods handicap: - Jeg må få det bedste ud af det

Eks-topatleten Søren Holmgren er med sit usædvanligt positive livssyn blevet en supersucces i erhvervslivet.

- Der, hvor jeg bliver vred på livet, er, når mine børn kommer og siger ’se far, vi er prinsesser’ eller ’se far, jeg har lavet en tegning til dig’. Dér vil jeg give alt for at se mine piger.

Søren Holmgren har været vred på livet mange gange.

Jeg prøver ikke at give mig selv lov til at drømme om at se igen, for jeg vil ikke hænge mit liv op på en drøm

Søren Holmgren

Men mest af alt, da han som 17-årig fik beskeden om, at han havde øjensygdommen Retinitis Pigmentosa, der ville gøre ham blind. På det tidspunkt havde han kun fem procent syn tilbage. I dag er han 45 år gammel og ser kun lys og skygger.

- Hvis det her er det eneste liv, jeg har, må jeg få det bedste ud af det, siger han om sin situation.

Øjensygdommen Retinitis Pigmentosa

  • Betegner en gruppe kronisk, arvelige sygdomme i øjets nethinde.
  • Starter med orienteringsbesvær i mørke, hvorefter synsfeltet indsnævres, mens det skarpe syn rammes til sidst.
  • Er den hyppigste årsag til blindhed blandt danskere i alderen 20-64 år.
  • Cirka 1500 har sygdommen i Danmark, mens mere end 1 million på verdensplan er ramt. 

Han har besluttet ikke at ville hade livet, men derimod konstant kæmpe for at se det gode i det. Det er han blevet så god til, at han i dag lever af at tage ud og inspirere virksomheder og ledere rundtomkring i verden til at gøre det samme.

PL-medaljer og hæderspriser

At Søren Holmgren ikke kan se har tydeligvis ikke været en stopklods for de mål og ambitioner, han har haft i livet.

I hjemmet i Lynge, hvor han bor med sin kone og to døtre, kan man blandt andet finde to olympiske medaljer fra Sydney og Athen. I 2000 og 2004 vandt han nemlig guld ved De Paralympiske Lege i goalball, et boldspil for synshandicappede.

Kort efter hans anden olympiske triumf fik han, som den første synshandicappede under den daværende chefs ledelse, job ved IBM, et af verdens største IT-firmaer.

For første gang i mit liv spurgte jeg mig selv 'hvor vil jeg gerne arbejde henne?' Og ikke 'hvem vil mon have mig'?

Søren Holmgren

- For første gang i mit liv spurgte jeg mig selv 'hvor vil jeg gerne arbejde henne?' Og ikke 'hvem vil mon have mig'?, husker Søren Holmgren om jobsøgningen.

De olympiske guldmedaljer er derfor ikke de eneste, Søren Holmgren er blevet hædret med, for i 2006 blev han kåret til IBM’s bedste sælger i hele Europa, Mellemøsten og Afrika.

Livshistorien er en kæmpesucces

I dag driver han sin egen foredrags- og kursusvirksomhed, som han for ni år siden startede med sin kone, Nadia Holmgren. Den styrer han blandt andet fra hjemmekontoret i Lynge.

- Hej Søren. Du er meget velkommen til at deltage i første del af mødet, lyder en mail fra computeren.

Den kan læse højt, ligesom hans iPhone også kan det. Og det er både belejligt og uundværligt for en forretningsmand som Søren Holmgren, der ikke selv kan se. For der er travlt i butikken.

Søren Holmgrens syn har altid været dårligt, men heldigvis kan teknologien give ham en hjælpende hånd. Video: Christina Toustrup Eriksen

Siden han startede, har han holdt over 1.000 foredrag i 15 forskellige lande, og virksomhederne står fortsat i kø for at få ham på besøg, så han kan dele ud af sin historie, sit livssyn og erfaringer.

- Søren kan fortælle historier, der bevæger folk – og det er det, der gør, at de flytter sig. Som rollemodel er han med til at skabe håb, fortæller Nadia Holmgren, der sammen med Søren Holmgren snart kan fejre kobberbryllup.

- Vi navlepiller negativitet

Motoren bag foredragene består i, at folk skal sidde tilbage og tænke, at ’hvis Søren kan, så kan jeg i hvert fald også‘, fortæller han selv.

- Jeg vil gerne inspirere mennesker til at se muligheder og til at tro på, at de kan meget mere, end man skulle tro, hvis de sætter sig selv i førersædet.

At fokusere på mulighederne og ikke lade sig trække ned i et stort, sort hul af negativitet er en kamp, som den tidligere eliteatlet kæmper hver dag. Allersværest er det dog, når håbet om at få synet tilbage trænger sig på.

Derfor har han fravalgt at følge med i al slags forskning, der kunne give ham det mindste håb om at blive kureret for sin øjensygdom.

Hvis jeg kommer med den rigtige bus, står der 5-0. Og hvis jeg ikke sætter mig på nogen i bussen, får jeg endnu et point

Søren Holmgren

- Jeg prøver ikke at give mig selv lov til at drømme om at se igen, for jeg vil ikke hænge mit liv op på en drøm, som måske – måske ikke – bliver indfriet. Så flyttes mit fokus væk fra at leve i nuet, og jeg kan tilmed ende med at blive frygtelig skuffet og bitter, siger Søren Holmgren. 

Ifølge ham er han langt fra den eneste, der hurtigt kan forfalde til en negativ livsanskuelse, for vi er nemlig utroligt gode til at fokusere på alt det dårlige.

- Det ligger i den kultur, vi er opdraget i, at tænke negativt. Det er ikke så mange af os, der forsøger at vende det negative til noget positivt. Nej, vi fordyber os i det. Vi analyserer det. Vi navlepiller det, siger Søren Holmgren.

Søren mod resten af verden

Hans kur mod negativitet er i virkeligheden såre simpel: fokuser på det positive. Men selvom det kan lyde enkelt, er det nok nærmere det modsatte. Derfor har den tidligere OL-vinder opfundet et system til at holde styr på hverdagens sejre. Små som store.

Måltavle-tankegangen, kalder han det.

- Når jeg vågner om morgenen, står der 0-0. Søren mod resten af verden. Så drejer jeg hovedet, og der ligger min hustru. Så står der 1-0 til mig. Så kommer mine to dejlige døtre, og så står det allerede 3-0, fortæller Søren Holmgren.

Med tre points i hans favør fortsætter dagen på samme måde, og hvis han klarer morgenmaden uden at spilde grød eller juice på tøjet, kan han tilføje endnu et point til sin måltavle.

- Hvis jeg kommer med den rigtige bus, står der 5-0. Og hvis jeg ikke sætter mig på nogen i bussen, får jeg endnu et point, griner Søren Holmgren med en slet skjult hentydning til, at det vistnok er sket en gang eller to før.

Sådan lever han sit liv, og effekten af måltavle-idéen er ifølge den tidligere topatlet fuldstændig klar. 

- I det øjeblik man gør sig klart, hvad det er, der i hverdagen skal give point på måltavlen, vil man pludselig hele tiden få øje på de ting. På den måde får man i bund og grund mere livskvalitet, slutter Søren Holmgren.