Skoleelev kæmper en kamp hver dag: - Jeg får alle de værste tanker

Flere skoleelever oplever hovedpine, mavepine og sidder med en følelse af ikke at kunne leve op til de krav, der bliver stillet.

Det er langtfra alle børn, der glæder sig til at komme i skole, når alarmen lyder om morgenen.

Flere har rigtig svært ved at falde i søvn om aftenen, mens andre kæmper med hjertebanken og en følelse af at være udenfor. Det viser nogle af de besvarelser, TV 2 har fået på et spørgeskema, vi har delt ud til 199 skolelever fra Kerteminde Skole.

Her forklarer en elev, hvornår det er sværest i hverdagen:

Det er sværest i min hverdag, når mine venner ikke gider være sammen med mig, hvilket er tit (…) Når jeg kommer hjem, lægger jeg mig på min seng og får alle de værste tanker, skriver en elev.

Når jeg kommer hjem, lægger jeg mig på min seng og får alle de værste tanker.

Anonym

Selvom de unges besvarelser ikke kan bruges i en videnskabelig sammenhæng, så er det ifølge Bjørn Holstein, professor i børnesundhed ved Statens Institut for Folkesundhed, udtryk for, at der er et stigende mindretal af børn i skolen, der trives dårligt.

- På mange, mange måder går det ned ad bakke med børn og unges mentale sundhed, siger han.

Jeg har det svært, når jeg skal et sted hen med mange mennesker, så får jeg hjertebanken.

Anonym

Mistrivsel kan mærkes i kroppen

Professor Bjørn Holstein har hjulpet TV 2 med at udforme spørgsmålene, der handler om elevernes trivsel. 199 elever i aldergruppen fra 4.-9. klasse har deltaget i stikprøven.

square to 16x9
square to 16x9
square to 16x9

Bjørn Holstein har forsket i børnesundhed i 40 år - alligevel bliver han rørt, da vi viser ham svarene.

..(Hverdagen) den er mørk og dyster. Er normalt den glade, men det er for det meste bare en facade.

Anonym

- Man bliver jo altid lidt tung om hjertet, når man ser de her elever, der har så mange problemer, siger Bjørn Holstein, professor ved Statens Institut for Folkesundhed.

De fleste børn har det godt i skolen og i livet generelt, men ifølge Bjørn Holstein er der et stadigt større mindretal, der mistrives alvorligt. Han vurderer, at det er op imod hver tiende elev på alderstrinnet fra 4.-9. klasse.

- Der er mange faktorer på spil, og man kan ikke give et markant svar på, hvorfor det er sådan. Men det er så åbenlyst nu i de unge menneskers optik, hvem der er en succes, og hvem der ikke er en succes. Tænk at være en 13-årig pige, der går i skole og ikke får nogle likes, når hun skriver noget på facebook, så er det tydeligt for hende selv og alle de andre, at hun ikke er en, der er inde i varmen, siger Bjørn Holsterin, der også peger på, at faktorer såsom færre voksne i daginstitutioner, stressede voksne, søvnmangel og et stigende antal skilsmisser kan være årsager til elevernes mistrivsel.

Han mener, at vi i langt højere grad bør tale med eleverne om, hvordan de har det.   

- Der er mange skoleelever, der har det rigtigt skidt, og tit er de glade for, når nogen gider interessere sig for det, fordi så ser de en mulighed for, at der måske er et håb. Nogen, der vil gøre noget – nogen der vil hjælpe dem, siger Bjørn Holstein, professor ved Statens Institut for Folkesundhed.

De lærer ikke, at det er normalt at være ked af det

Det er skolepsykolog Maria Dressler meget enig i. Hun står bag det såkaldte Diamantforløb, hvor hun og en tidligere skoleleder tager rundt på skoler og forsøger at skabe et rum, hvor børn kan tale om det, der kan være svært i skolen, derhjemme eller andre steder.

- Børnene lærer ikke, at det her med at blive afvist af en god ven eller blive ulykkelig forelsket i en, det afstedkommer helt naturligt alle mulige følelser. Det er en del af et helt almindeligt liv, og det behøver der ikke være noget galt med. Man skal bare vide, at sådan er det - og at det kan man godt lære at håndtere, siger Maria Dressler, psykolog.

Et stigende antal børn oplever fx skilsmisser eller psykisk sygdom og stress i familien, men det er ikke noget børnene får lov til at tale om i skolen. Og det er et problem, mener Maria Dressler.

- Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke snakker mere om det, men faktum er, at når børnene får mulighed for det, og når de voksne opsætter nogle rammer, så oplever vi gang på gang, at de vildt gerne vil snakke om det og dele deres – også svære erfaringer. Det der med at opdage, at andre har det på samme måde, gør jo også, at man tænker: "Så er der måske ikke så meget galt med mig," siger Maria Dressler.

I aftenens nyheder klokken 19 på TV 2 kan du se første del af serien om børn og unge, der mistrives.