Ekspert i kropssprog: Så hurtigt dømmer vi overvægtige

Vi er meget hurtige til at dømme overvægtige på udseendet, men det er et alt for snævert et grundlag at vurdere mennesker på, siger ekspert.

Når vi møder en overvægtig på gaden, går der typisk ikke mange sekunder, før vi oppe i hovedet har dannet os en mening om vedkommende.

Og den er ikke altid positiv.

Det fortæller kropssprogsekspert Christel Seierø i forbindelse med en ny undersøgelse, som viser, at 82 procent af danskerne først og fremmest betragter overvægt som den enkeltes ansvar.

- Vi har en kultur i Danmark, hvor det er vigtigt, at man er selvkontrolleret og selvbehersket. Der har vi fået skabt en kultur omkring overvægt, hvor det handler om, at man bare skal tage sig sammen, og det er jo ikke så simpelt, siger Christel Seierø.

Inddeler folk i fire kategorier

Hun fortæller, at vi normalt ikke bruger mere end et par sekunder på at inddele folk i fire kategorier, når vi møder nye mennesker.

Kategorierne dækker over ligegyldige personer, potentielle venner, potentielle sexpartnere og potentielle fjender.

Ofte ender de overvægtige i sidstnævnte kategori, men det betyder ikke, at de anses som fjender, siger Christel Seierø.

- Potentielle fjender er en meget bred kategori, så det er også mennesker, der falder uden for normen, eller som ikke ligner mig, eller som potentielt kan være farlige for mig, siger Christel Seierø.

Positivt at se en overvægtig i fitnesscenter

Selvom det virker voldsomt, at overvægtige typisk ender i kategorien med potentielle fjender, understreger Christel Seierø, at der langt fra altid bliver tænkt negativt om overvægtige.

Konteksten har meget stor betydning, siger hun.

- Når vi ser en overvægtig i et fitnesscenter, bliver folk positive og tænker ’nej, hvor er det godt’. Og ser man en overvægtig på McDonalds, så tænker man ’ja, det er jo derfor, du ser ud, som du gør’.

- Det er bare et for snævert grundlag at vurdere mennesker på. Men vi gør det, og det er naturligt, siger Christel Seierø.

Middelalderlig tankegang

Ifølge Christina Lynge, der er psykolog med speciale i overspisning, er det forkert at se på overvægtige som nogle, der selv er skyld i deres lidelse og bare kan tabe sig, hvis de tager sig sammen.

- Det vil jo være det samme som at sige om folk, der lider af anoreksi, stress, depression eller alkoholafhængighed, at det er deres eget ansvar. Og sådan ser vi jo ikke på det. Det får man hjælp til. På samme måde er en overspisningslidelse også en psykisk lidelse, som man skal have hjælp til, siger hun.

Hun får opbakning fra overlæge Jens-Christian Holm. Han mener ikke, det giver mening at koble overvægt til personligt ansvar. Blandt andet fordi, det ofte er forbundet med psykiske problemer som depression og ensomhed.

- Det vidner om middelalderlighed og manglende oplysning. Når man bare 'shamer' (skammer, red.) de svært overvægtige og siger, ’det er sgu deres egen skyld’, så har man ikke forstået noget som helst.

10 grunde til overvægt

Fødselsvægt

Fødselsvægt. Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark
Hvis din fødselsvægt ligger udenfor normalen, enten ved at være markant højere eller lavere, så er der risiko for, at du ender med overvægt senere i livet.

Rygning under graviditet

Rygning. Foto: JØRGEN JESSEN / Scanpix Danmark
Flere undersøgelser har vist, at hvis moderen har røget under graviditeten, så kan det øge risikoen for, at barnet bliver overvægtigt.

Vanrøgt eller misrøgt i opvæksten

Misrøgt. Foto: Niels Ahlmann olesen / Scanpix
En opvækst med alkoholiske forældre, vold i hjemmet, misbrug eller anden form for misrøgt kan være medvirkende årsag til, at et menneske bliver overvægtigt senere i livet.

Kontrol for at leve op til idealer

Vægtændringer. Foto: CARINA HECKSCHER / Scanpix Danmark
Jo mere nogle folk forventer, at de skal leve op til sunde regler, jo mere kan de få lyst til at bryde dem. Nogle kan holde den slanke linje hele dagen lige til om eftermiddagen, andre til weekenden, hvor de så går amok med et højere kalorieindtag, end de har brug for.

Mad som trøst

. Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Scanpix Denmark
Følelsesmæssig spisning opstår ofte i forbindelse med ens opdragelse. Ofte sker den følelsesmæssige spisning, fordi der ikke er blevet taget hånd om en konflikt – og så har man fundet mad som trøst. Følelsesmæssig spisning kan være noget, man gør for at dulme en følelse af uro eller stress.

Sociale regler fører til overspisning

Grillaften. Foto: Shutterstock / Shutterstock
Vi forventer, at folk spiser og drikker til sociale arrangementer – også selvom de ikke har lyst. Ofte føler folk ikke, at de kan sige nej til mad, når det bliver budt i sociale sammenhænge, og det er medvirkende til overvægt.

Opdeling af fødevarer i sunde og usunde kategorier

Ekstrem opdeling af fødevarer i sunde og usunde kategorier kan også føre til overvægt. Foto: Shutterstock / Shutterstock
Dikotomisk tænkning betyder alt eller intet tænkning, og den kan også være problematisk i forhold til vægten. Tankegangen er, at hvis først man har 'syndet' og spist lidt usundt, så kan man lige så godt gå hele planken ud. På den måde kan indtagelse af et enkelt stykke kage eksempelvis føre til, at hele bradepladen spises op. Kaloriemængden løber på den måde løbsk.

Slankekure

Slankekure kan være med til at forårsage overvægt. Foto: Nils Meilvang / scanpix
Slankekure for at øge vægttab sænker vores krops egen evne til at regulere, hvad vi har lyst til - og i hvor store mængder. Slankekure kan påvirke både kroppens naturlige evne til forbrændring, følelse af mæthed og desuden give akutte behov for eksempelvis fedtede og søde ting.

Øget tilgængelighed

Kalorierige fødevarer er let tilgængelige. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark
Det er blevet nemmere for forbrugeren at få fingrene i kalorieholdige og velsmagende fødevarer. Det har været medvirkende årsag til den øgede overvægt.

Stigmatisering af overvægtige

Overvægt. Arkivfoto. Foto: Shutterstock
Overbetoningen af det personlige ansvar hos individet, skyld og shaming øger overvægten. Samfundet skal med andre ord ikke pege fingre af de overvægtige og svært overvægtige, da dette ofte øger inaktivitet, overspisning og ensomhed hos de overvægtige.