80 procent af danskernes sukkerindtag kommer fra mellemmåltider

16x9
Slik. Foto: Shutterstock / Shutterstock

Danskerne er vilde med mellemmåltider, men de er ikke særlig sunde, viser nye tal fra DTU Fødevareinstitut.

Det er de færreste, der ikke er bekendt med 'den lille sult': En snack eller et mellemmåltid, der lige tager den værste lyst til mad.

Men nye tal fra DTU Fødevareinstitut viser nu, at hele 80 procent af vores daglige sukkerindtag kommer fra de små mellemmåltider.

Det skriver magasinet Samvirke.

Der er blandt andet tale om det sukker, der er tilsat i kager, kiks, chokolade og sodavand.

Etnolog Mine Sylow har undersøgt mellemmåltidsmønsteret på kontorarbejdspladser, og hun har fundet ud af, at mellemmåltiderne oftest er de sundeste, fordi de er pakket hjemmefra.

Sukkerkold om eftermiddagen

Men om eftermiddagen bliver vi anderledes usunde, når vi er ved at gå sukkerkolde. Så går vi i stedet i slikautomaten eller køber et rosenbrød fra bageren på vejen hjem.

- Som en sjov detalje er der altid en person i kontormiljøet, der har en skål med lakridser stående til fri afbenyttelse, og andre ved præcis, hvor den findes, og at det er i orden at forsyne sig fra den, mens det kræver særlig tilladelse at gå i kollegernes skuffer efter for eksempel knækbrød, siger Mine Sylow til magasinet.

Der er faktisk ingen officielle anbefalinger, der tilråder voksne at spise mellemmåltider i løbet af en dag.

Myten om mellemmåltidet

Alligevel lever myten om, at mellemmåltider er gode i bedste velgående, fortæller klinisk diætist Stine Kjær til Samvirke.

Gennem sit arbejde med at vejlede danskere om deres kost hører hun om folk, der ligefrem presser sig selv til at spise mellemmåltider.

- 'Jeg spiser 6 gange om dagen, for det skal man jo,' lyder det typisk, siger Stine Kjær til Samvirke.

- Eller: 'Jeg kan mærke, jeg får lavt blodsukker, hvis jeg ikke spiser mellemmåltider.'

Har du også brug for et fix sukker i løbet af dagen? Læs, hvordan du får styr på din sukkertrang herunder:

Sådan tester du dig selv, om du er sulten

Om eftermiddagen føler jeg mig sukkerkold. Hvordan ved jeg, om jeg er rigtig sulten?

Mærk efter, hvor følelsen af sult sidder henne.
Føles maven tom? Rumler den og gør næsten ondt? Har du lyst til at spise næsten hvad som helst? Så er du rigtig sulten, fortæller klinisk diætist Stine Kjær til Samvirke.
Hvis sulten sidder i mundregionen og du har lyst til speciel mad, så er det lysten til mad og ikke sult.

Skal man ikke passe sine mellemmåltider?

Hvis man er fysisk aktiv, så jo, men for de fleste er mellemmåltider faktisk ikke et reelt fysisk behov, og det er muligt at træne sin sultfornemmelse, så man ved, hvornår behovet er ægte.

Hvis jeg ikke er rigtig sulten, hvad skal jeg så gøre i stedet for at spise?

Lav noget, der vanskeliggør spisning, er Stine Kjærs råd. Man kan aflede opmærksomheden fra lysten til mad ved for eksempel at bevæge sig.
En anden måde er at fortælle sig selv, at man faktisk ikke er sulten og i stedet reflektere over, hvorfor man egentlig har lyst til mad. Måske er man træt eller har brug for at røre sig.