Tusinder af små børn kommer unødvendigt på hospitalet

16x9
Arkivbillede Foto: WANG ZHAO / Scanpix Denmark

I Region Hovedstaden kommer næsten 9000 små børn unødigt på hospitalet med forkølelse, feber og infektioner fire eller flere gange om året.

Det vrimler med små patienter på Hvidovre Hospitals børneafdeling, men en gruppe af patienterne behøver slet ikke at være der. Børnene bliver bragt ind af deres bekymrede forældre flere gange om året, selvom de ikke fejler noget særligt og ville have bedst af at blive passet derhjemme, skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge en ny rapport, udarbejdet af Region Hovedstaden på baggrund af oplysninger fra 2013 om regionens 360.000 børn i alderen 0-18 år, er der cirka 8800 børn mellem 0 og 4 år, der unødigt er i akut kontakt med hospitalet fire eller flere gange om året.

Og disse hospitalsbesøg kostede cirka en halv milliard kroner i 2013, hvor børn i Region Hovedstaden i alt modtog 2,3 milliarder kroner i sundhedsydelser.

På Hvidovre Hospitals børneafdeling er der i de seneste tre-fire år sket en stigning på 20-30 procent i gruppen af almindeligt syge børn, der kommer på afdelingen, fortæller ledende overlæge på Hvidovre Hospital Klaus Børch.

Forældre ved ikke, hvad de skal gøre

Symptomerne er ofte forkølelse, astmatisk bronkitis, feber og maveinfektioner, som normalt kan håndteres derhjemme.

- Forældrene ved ikke, hvad de skal gøre, når et barn har feber. Det afgørende er at holde øje med barnet, men forældrene holder øje med feberen og ikke barnet, siger Klaus Børch.

For det meste vurderer lægerne, at barnet ikke har brug for behandling og beder forældrene om at tage hjem og observere barnet. I rapporten fremgår det, at det ofte er socialt betingede forhold hos forældrene, der gør, at de oftere tager på hospitalet. Forældrene er yngre, lavere uddannede og bruger selv sundhedsvæsenet i højere grad.

Vi ser en tendens til, at forældrene bruger deres netværk mindre og har en øget forventning om, at tager man på hospitalet, så går barnets sygdom væk

Klaus Børch, overlæge på Hvidovre Hospital

Det mønster kan de genkende på Hvidovre Hospital, hvor de oplever, at socialt udsatte forældre ikke bruger deres netværk og ikke er specielt modtagelige over for eksempelvis pjecer, der vejleder forældre med syge børn.

- Vi ser en tendens til, at forældrene bruger deres netværk mindre og har en øget forventning om, at tager man på hospitalet, så går barnets sygdom væk, siger Klaus Børch, der beskriver det som et stort problem og en stor belastning for børneafdelingen på Hvidovre Hospital.

- Det største problem er, at en stor gruppe børn med småsygdomme kommer til at skygge for de svært syge børn, siger Klaus Børch.

Mere hensigtsmæssigt at passe mindre syge børn i hjemmet

Derudover er det også mest hensigtsmæssigt for de mindre syge børn at blive passet hjemme, hvis det er muligt, og det skal forældrene informeres om.

- Forældrene skal lære, hvordan et sygt barn opfører sig, og hvilke alarmsignaler man skal holde øje med, siger han.

Og ifølge Region Hovedstaden skal den information ikke bare komme fra kommunerne, men fra en bredere og mere koordineret indsats, der skal forebygge de mange hospitalsbesøg. Men først skal årsagen findes, fortæller Sophie Hæstorp Andersen (A), som er regionrådsformand i Region Hovedstaden.

- Vi mangler de direkte årsager til, hvorfor forældrene henvender sig til akutmodtagelsen, hvorfor de ikke går til egen læge, og hvorfor vi ikke opdager dem noget før, hvis de er udsatte, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Undersøgelse sat i gang

Derfor bliver der nu igangsat en kvalitativ undersøgelse, og Sophie Hæstorp ønsker, at problemet bliver taget op i sundhedsaftalen i 2018, som er et samarbejde i sundhedsvæsenet mellem Region Hovedstaden, regionens kommuner og praktiserende læger.

Men selvom forebyggelse klinger positivt, er det et felt, hvor der mangler utrolig meget viden, fortæller Jakob Kjellberg, som er professor og programleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora.

- Vi ved rigtig meget om, hvad der ikke virker. Men vi ved ikke nok om, hvad der virker, siger Jakob Kjellberg.

Han peger på, at man skal droppe den brede problemstilling og den brede løsning. I stedet skal man zoome ind på problemerne og helt konkret finde ud af, hvad der skal gøres.

- Man skal starte med at finde ud, hvad problemet præcist er, og så skal man lave en skræddersyet handlingsplan til problemet, siger Jakob Kjellberg.