Uanset hvor sundt du lever: Det er sort uheld, når kræften rammer

16x9
De fleste tilfælde af kræft skyldes hverken arv eller livsstil. Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Måske tror du, du kan holde kræften væk ved at lægge smøgerne på hylden eller smøre solcreme på huden. Men de fleste kræftsygdomme er helt tilfældige.

Livsstil og arv spiller slet ikke så stor en rolle for, hvem der bliver ramt af kræft, som man tidligere har troet. 

- Vi må se i øjnene, at vi ikke kan sikre os mod kræft, uanset hvor sundt vi lever. Vi har fundet de faktorer i arv og livsstil, som forårsager kræft, men nu er der en anden gruppe kræftsygdomme, siger forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, Jørgen H. Olsen. 

Han er netop blevet præsenteret for et nyt internationalt studie, der viser, at hele to ud af tre kræfttilfælde skyldes fejl i kroppens celler, som lægerne intet kan stille op overfor.

Det viser det nye studie af kræft

Amerikanske professorer har undersøgt 17 forskellige kræftformer i 69 lande verden over.

De fandt, at livsstilsfaktorer forklarede 29 procent af kræfttilfældende, mens genetisk arv kunne forklare fem procent.

De resterende 66 procent, altså to tredjedele, skyldes tilfældige fejl i kroppens celledeling.

Cellerne deler sig oftere og oftere med alderen. Derfor mener professorerne at have forklaringen på, hvorfor kræft rammer så mange ældre. 

- Den største fjende findes inde i os selv

Cellerne i vores krop deler sig flere milliarder gange i løbet af et liv, men ofte sker der fejl i celledelingerne, og er der mange af dem, bliver det til kræft.

- Den slags mutationer, som giver kræft, når der er mange nok af dem, kan vi ikke forhindre, siger Jørgen H. Olsen. 

Derfor bliver lægerne nødt til at tænke anderledes i fremtiden, hvis færre skal dø af sygdommen.

- Nu ved vi, at den største fjende findes inde i os og er umulig at undgå. Derfor må vi dedikere vores opmærksomhed til at blive bedre til at opdage og behandle kræften tidligt, siger Finn Cilius Nielsen, professor i klinisk molekylærbiologi og leder af genomisk medicin på Rigshospitalet, til Videnskab.dk. 

Forsker i løsning

Lige nu gøres der mange forsøg på at finde en markør, der nemt kan sladre til lægerne om, hvorvidt en patient har kræft.

Det vil kunne forhindre sunde og raske mennesker i at blive tilfældigt ramt. 

- Det kan være en blodprøve eller en urinprøve, som man kan undersøge for kemiske forandringer, der fortæller, om der er kræft under udvikling. Jo tidligere man kan afsløre sygdommen, jo nemmere er det at helbrede, så det er helt afgørende. Men man har endnu ikke fundet markører, der er sikre nok, så det er ikke noget, man kan gribe til her og nu, fortæller Jørgen H. Olsen, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse. 

Opgiv ikke kampen

Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at man fortsat selv gør, hvad man kan for at undgå dårlig livsstil, selv om kræften kan ramme tilfældigt.

- Den lidt nedslående meddelelse ændrer ikke ved, at vi skal holde fast i, at vi kan reducere risikoen gennem sund livsstil. Derfor fortsætter vi med kampagner, men vi skal supplere med forskning i de tilfælde, hvor kræften skyldes de spontane mutationer i stamcellerne, siger Jørgen H Olsen.

Se de tolv europæiske råd mod kræft nederst. 

Støtte til de uheldige

Forskerne bag det banebrydende studie, der viser, at kræften rammer tilfældigt, er godt klar over, at deres gennembrud kan være nedslående for almindelige raske personer. Specielt fordi lægerne endnu ikke kan stille noget op over for det.

Alligevel håber de, at en bestemt gruppe kan søge trøst i studiet.

- Vi håber, at det giver støtte til de mange millioner patienter, der har fået kræft på trods af en forbilledlig livsstil. Det samme gælder forældre med kræftramte børn. Budskabet er, at det ikke er deres skyld, siger professor Bert Vogelstein, der leder Kimmel Cancer Center og er en af forfatterne bag studiet. 

Hvert tredje dansker rammes af kræft i løbet af livet, og hvert år dør 15.500 danskere af sygdommen. 

Se de officielle råd mod kræft her. 

De 12 europæiske råd mod kræft

Undgå en hver form for tobak

Tobak er internationalt set den største årsag til sygdomme og død, der ellers kunne have været forhindret.
Tobak er den væsentligste årsag til kræft og cigaretrygning dræber over halvdelen af langtidsbrugerne.

Gør dit hjem røgfrit

Hjemmet er ofte det sted, hvor man udsættes for passiv rygning. Hvis der er røg på arbejdspladsen eller i hjemmet, er man mere udsat for alvorlige sygdomme som kræft. 

Hold vægten

Har du et BMI mellem 18 og 24,9 kilo og lever du sundt, har du en nedsat risiko for kræft. 

Vær fysisk aktiv

Det er dokumenteret, at man kan reducere risikoen for at få kræft ved at spise sundt og have en aktiv livsstil.
I Europa har personer, der følger anbefalingerne, 18 procent lavere risiko for at få kræft, sammenlignet med dem, hvis livsstil og vægt ikke følger anbefalingerne.

Spis sundt

Spis rigeligt med fuldkorn, ærter, bønner, linser, grøntsager og frugt.
Begræns mængden af fødevarer med mange kalorier og undgå sukkerholdige drikkevarer.
Gå uden om forarbejdet kød, rødt kød i store mængder og fødevarer med meget salt.

Gå uden om alkohol

Begræns dit indtag af alkohol i enhver form. Det er bedre helt at undgå alkohol, når kræft skal forebygges.

Bliv ude af solen

Nogle typer UV-stråler er nødvendige for menneskets optagelse af D-vitamin, mens andre forårsager skader i huden, der på lang sigt kan føre til hudkræft.
Undgå derfor for meget sol, brug solbeskyttelse og gå langt uden om solarier. Det gælder især for børn. 

Beskyt dig mod kræftfremkaldende stoffer

Der findes tusindvis af producerede eller naturlige stoffer i miljøet, som i nogle tilfælde kan være kræftfremkaldende. Mange af disse stoffer er kemikalier.
Hvis menneskers eksponering for kræftfremkaldende stoffer skal nedsættes, kræver det en indsats fra myndighedernes side for at fastlægge foranstaltninger og politikker, der beskytter borgerne mod sundhedsskadelige stoffer.

Find ud af, om du i dit hjem er udsat for stråling

Dit hjem kan blive kræftfremkaldende, hvis der et højt niveau af naturlig radon i luften. Radon er en radioaktiv gas, der findes i naturen, og som kan gøre, at du bliver udsat for stråling. Sørg for at få sænket et højt radonniveau.

Specielt for kvinder

Amning mindsker moderens risiko for kræft, så giv dit barn brystmælk, hvis du kan. 
Undgå homonpræparater når du rammer overgangsalderen. Det øger risikoen for visse kræftformer. 
 

Tag imod vaccinationer

Sørg for, at dine børn de vaccinationer, sundhedsvæsenet tilbyder. Det gælder blandt andet vaccine mod hepatitis B for nyfødte og HPV-vaccine for unge piger.

Sig ja til screening

Deltag i de organiserede kræftscreeningsprogrammer, når du får det tilbudt. Begge køn kan blive screenet for tarmkræft, mens kvinder også screenes for brystkræft og livmoderhalskræft.