Tyrkisk stikkerlinje: Hvis personen kommer til Tyrkiet, så bliver der gjort det nødvendige

Danske statsborgere risikerer at komme under den tyrkiske regerings behandling, hvis de rejser til Tyrkiet.

- Det er præsidentkontoret.

Sådan lød det i den anden ende af røret, da TV 2 i august ringede til det telefonnummer i Tyrkiet, hvor man kan angive personer i Europa for at støtte Fethullahçi terrorist organisation (FETO), der er de tyrkiske myndigheders betegnelse for Gülen-bevægelsen.

Da TV 2 ringede til angiver-telefonen, blev opkaldet besvaret af en kvinde i Ankara, der bad os om at sende blandt andet navne og telefonnumre på Gülen-støtter i Danmark.

- Men vi tager kun imod det skriftligt via brev eller email, sagde hun blandt andet på optagelsen, som du kan høre et klip fra øverst i artiklen.

"Så bliver der gjort det nødvendige"

Samme besked fik Berlingske, som har ringet til telefonnummeret, efter flere danskere med tyrkiske rødder er stået frem i avisen og fortalt, at de frygter at være angivet til de tyrkiske myndigheder.

Avisens mand ringede til telefonlinjen og sagde, at han ønskede at angive Gülen-støtter i Danmark, og fik oplyst en internetadresse og et faxnummer til formålet.

- Politiet undersøger navnene. Hvis en af personerne kommer ind eller ud af Tyrkiet, så bliver de tjekket. Hvis de virkelig har forbindelse til det (Gülen-bevægelsen, red.), så kan der blive gjort det nødvendige, fik Berlingske at vide.

Avisen fik også at vide af stemmen i Ankara, at det er ligegyldigt, hvilket statsborgerskab personen, som man vil angive, har. Personen skal bare komme til Tyrkiet, ”så bliver der gjort det nødvendige.”

I telefonsamtalen, som Berlingske har bragt den fulde udskrift af, siger manden på præsidentkontoret, at han ikke ved, hvor mange danskere, der henvender sig på linjen, men at der generelt er mange, der ringer fra Europa.

Strafbart at ringe

Og det kan være strafbart at ringe fra Danmark og angive sin nabo eller andre til den tyrkiske regering.

Det forklarede professor i strafferet Jørn Vestergaard, da TV 2 skrev om sagen i august.

- Strafferetligt er det strafbart som ulovlig efterretningsvirksomhed, hvis man hjælper en fremmed efterretningstjeneste. Det vil i givet fald være det, der er tale om, hvis nogen angiver herboende tyrkiske statsborgere med henblik på, at de skal udsættes for repressalier i Tyrkiet, sagde han.

Benytter man telefonlinjen, kan man risikere at blive dømt for straffelovens paragraf 108, som kan give fængsel i op til seks år.

- Det behøver ikke at være oplysninger, som er fortrolige eller personfølsomme. Det afgørende er, at den udenlandske efterretningstjeneste får mulighed for at operere gennem personer, der foretager sig noget i forhold til folk her i landet, sagde Jørn Vestergaard.

Det er dog ikke så ligetil at straffe en bruger af angiver-linjen. Det er nemlig kun justitsministeren, der kan rejse tiltale i en sag af den type.