Befolkningstallet er udfordret i Danmark: Sådan får vi tallet op

16x9
Børnetallet i Danmark er stigende, og var i 2016 det højeste siden 2010. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Det er svært at presse fødselstallet op i Danmark: Vi ved ikke hvad der virker, og meget er under alle omstændigheder allerede gennemført.

- Vi ved meget lidt om, hvad det er der påvirker børnetallet. Der er prøvet mange ting igennem årene, som ikke har virket. Det eneste vi kan se med sikkerhed er, at når der er krise i samfundet, så falder børnetallet.

Det siger Anette Borchorst, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

Så eksperter har meget svært ved at pege på, præcis hvad der skal til for at få børnetallet yderligere op i Danmark.

Højeste siden 2010

I de seneste år har børnetallet været stigende, og var i 2016 på det højeste niveau siden 2010. Fødselstallet er dog ikke så stort, at det kan holde befolkningstallet i Danmark ved lige. Det er kun indvandring, der forhindrer befolkningstallet i at falde – selv i år, hvor fødselstallet er så højt, som det var i 2016.

- Det allervigtigste ville være at tage en samlet familiepolitisk diskussion af, hvad vi vil med børnetallet.  Ønsker vi, at det skal gå op? Eller er det i orden, at det er uændret fremover? Og hvordan får vi det i givet fald til at stige? Det er en diskussion, som aldrig for alvor bliver taget i Danmark., siger Anette Borchorst.

Pasning og orlov

Internationalt set er Denmark og de nordiske lande i front, når det gælder om at skabe gode betingelser for at kombinere et højt fødselstal med et liv, hvor begge forældre er ude på arbejdsmarkedet.

De vigtigste faktorer er tilsyneladende god adgang til børnepasning og gode betingelser for barselsorlov.

- I Sydeuropa får man markant færre børn end man gør i de nordiske lande. I disse lande efterspørger man netop det, som vi har gennemført i de nordiske lande. Som for eksempel gode, offentlige børnehaver, fortæller Lone Schmidt, der er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Men reelt ved man ikke med sikkerhed, hvad der har virket. Og da slet ikke, hvad der kan virke i fremtiden.

- Vi har kun studier af, hvad de unge forældre ønsker sig. Ikke af, hvad der rent faktisk virker. De unge forældre ønsker sig mere fleksibilitet, så adgangen til arbejdsmarkedet ikke kun er et spørgsmål om enten at være på fuld tid eller på orlov. Så det kan være både/og med deltid og andre tilknytninger til arbejdsmarkedet, siger Lone Schmidt.

Arbejdsmarkedets rolle

Der findes historiske eksempel på, at fødselstallet reagerer hurtigt på ændringer i de økonomiske forhold. For eksempel faldt børnetallet som en direkte konsekvens af, at man ændrede reglerne for børnepenge i 2010.

- Vi kan ikke spørge folk direkte om, hvad der spiller ind på børnetallet. Men det er klart, at det ikke kun er et valg i familien, hvor mange børn man vil have. Det spiller også ind, hvad der kommer fra myndighederne og fra overenskomstforhandlingerne på arbejdsmarkedet. For eksempel var det via overenskomstforhandlingerne, at sådan noget som barsel for mænd relativt tidligt kom ind på industriområdet i Danmark, fortæller Anette Borchorst fra Aalborg Universitet.

Debatten om graviditeter og fødselstal er blusset op, efter den kendte håndboldtræner Jan Pytlick i går kritiserede, at flere kvindelige håndboldspillere i hans klub var blevet gravide få måneder efter de var begyndt på nye kontrakter i klubben: