Her stjæler de øl - og dagen efter kom de igen: Butikstyve slipper for let, mener købmand

Du får mindre bøde ved at stjæle i en butik, end hvis du parkerer for tæt på et hjørne. Kan det virkelig være rigtigt, spørger en afmægtig købmand? 

En lille gruppe mænd går ind i butikken, tager tre-fire rammer med øl og sodavand hver og bærer dem mod udgangen. En kammerat står klar til at aktivere svingarmene, så de går op, og mændene med rammerne kan gå direkte ud af butikken - uden at betale! 

Det er en klassisk episode, fortæller Brian Rosenstand, der driver to Meny-butikker i Valby. 

- Og dagen efter var de så frejdige, at de kom og gjorde det igen.

Tyvene har frit spil, mener købmanden.

Butikstyveri negligeres

Efter at have drevet dagligvarebutik i 10 år er hans erfaring, at politiet sjældent har ressourcer til at komme. Og hvis ordensmagten bliver involveret, ender de organiserede butikstyve ofte med en bøde, der er mindre end hvis de havde kørt uden lys på cyklen. 

- Det er fuldstændig grotesk, udbryder Brian Rosenstand.

- Der er en tendens til, at man betragter butikstyveri som noget i småtingsafdelingen. Men det er altså ikke naboens børn, der stjæler lidt slik. Det er organiseret, siger købmanden, der dagligt oplever tyveri i en af sine to Meny-butikker.

Ofte for mere end 1000 kroner. 

Butikstyveri straffes typisk med en bøde

Ved butikstyveri er gerningsmanden typisk blevet opdaget og identificeret. Sagen er dermed opklaret. Den kan derfor ofte afgøres med, at politiet sender en bøde til gerningsmanden.

Butikstyveri afgøres typisk med en bøde på det dobbelte af det stjålnes værdi. Bøden kan dog ikke være under 500 kr., når gerningsmanden er over 18 år.

Hvis gerningsmanden ikke accepterer bøden, eller sagen af andre årsager ikke kan afgøres med, at gerningsmanden accepterer en bøde, vil sagen komme for en dommer.

Kan gerningsmanden ikke identificeres, gør politiet ikke mere.

Kilde: Politi.dk

- Bøderne starter i 500 kroner. Det er mindre end en parkeringsbøde. Der sender vi altså nogle helt forkerte signaler om, hvad der er dit, og hvad der er mit, lyder det samstemmende fra Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd.

- Det er indlysende forkert

Købmændenes opråb var for en uge siden på dagsordenen på konferencen "Sikker butik" på Christiansborg, hvor justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og repræsentanter fra Folketingets tre største partier debatterede problemet og løsningsforslag.

Når et supermarked pludselig får hylden tømt for V6-tyggegummi, så er det jo ikke fordi, tyven vil ned på værtshuset og sælge tyggegummi til vennerne. De sælger det videre.

Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør, De Samvirkende Købmænd.

Venstres Jan E. Jørgensen, der er medlem af folketingets retsudvalg, erklærede sig enig i, at butikstyveri ikke bliver taget alvorligt nok.

- Det er dyrere at parkere syv meter fra et gadehjørne end at stjæle fra en butik. Det er indlysende forkert, sagde han. 

Ifølge De Samvirkende Købmænd er det ikke kun Meny i Valby, der er voldsomt plaget af tyverier. Tyveriet er omfattende, det er organiseret og tyvene slipper billigt - hvis ikke gratis - fra det, lyder opfattelsen fra brancheorganisationen. 

Sælger videre til kiosker

Marabou-plader, Redbull, nescafé, tyggegummi og barbergrej slipper i en lind strøm ud af dagligvarebutikker uden at have kørt den påkrævede tur på kassebåndet først.

Butikkerne oplever ifølge De Samvirkende Købmænd, at smårapseri er blevet sjældnere. Til gengæld er de mere udsatte for større tyverier, der virker planlagte.

Butiksansatte oplever flere tyverier

Fire ud af 10 butiksansatte oplever, at butikstyveri er blevet hyppigere.

Næsten lige så mange oplever, at der er flere butikstyverier, hvor tyvene kommer i grupper på tre eller flere.

44 procent har oplevet, at de må lade tyvene gå, selv om de ved, at de har stjålet varer i butikken.

Halvdelen har enten selv eller fået en kollega til at melde tyveri til politiet.

Omtrent lige så mange har oplevet, at politiet ikke kunne komme.

Kilde: Undersøgelse foretaget for HK Handel ifølge De Samvirkende Købmænd

Tyvene kommer i grupper og går målrettet efter bestillingsvarer, præcis som almindelige handlende med en indkøbsseddel.

- Når et supermarked pludselig får hylden tømt for V6-tyggegummi, så er det jo ikke fordi, tyven vil ned på værtshuset bagefter og sælge tyggegummi til vennerne. De sælger det videre til kiosker, siger Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd.

Rittersport og Redbull skal stå ved kassen

- De er iskolde. Vi har set masser af eksempler på, at de fylder kurve eller kundevogne og så bare løber ud gennem kassen. De er fuldstændig ligeglade, fortæller Brian Rosenstand fra Meny i Valby.

Han har arbejdet i butik i 25 år. Og især de seneste fire år er tyveriet blevet langt værre, mener han. 

Energidrikken Redbull er i så høj kurs, at den bliver stjålet, hvis ikke den står helt tæt på kassen. Det samme med Rittersport og Marabou-chokolade. 

Spiritus og dyre kødudskæringer skal i aflåste glasbure. Ligeså skal cremer og barberblade. Nescafé leveres uden skruelåg, og nogle varer udstyres med "købt i Meny"-klistermærker, så de forhåbentlig er sværere at sælge videre. 

- Jeg synes, det er vanvittigt, at vi er nødt til at fjerne så mange ting. Du kan ikke finde Marabou på vores slik-hylder. Folk tænker da, at det er en underlig butik, der ikke har Marabou-chokolade. Og mange gider ikke besværet med at skulle få låst et skab op, så de går et andet sted hen, og så har vi mistet den kunde, siger købmanden ærgerligt. 

Mister varer for en million 

Hvis politiet kommer ud til et butikstyveri, er "betjentene lige så frustrerede" som købmændene, fortæller Brian Rosenstand. 

Hans oplevelse er, at hovedparten af de organiserede tyverier begås af østeuropæere. Og de slipper uden straf, selvom de bliver taget på fersk gerning. 

Når politiet bruger kræfterne på terrorbekæmpelse, kommer vi meget langt ned på listen. Det er demoraliserende for alle dem, der får stjålet deres varer. Det sender også et helt forkert signal til dem, der begår kriminaliteten. 

Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør, De Samvirkende Købmænd 

- Vi kan ikke gøre noget. De har ingen legitimation, penge eller betalingskort på sig. Og hvis de har, så kan de ikke huske koden. De vil ikke sige noget. Og hvis de får en bøde, lader de bare være med at betale den. Det har overhovedet ingen konsekvens for dem. 

- Så står man her som erhversdrivende og borger og føler sig magtesløs og frustreret. Hvorfor kan man ikke gøre noget, spørger Brian Rosenstand, der anslår, at han får stjålet varer for mindst en million om året i sine to butikker. 

Som konsekvens har han opgraderet overvågningen, så der nu hænger kameraer på rad og række i hans Meny'er i Valby. En medarbejder er ansat til at kigge på overvågningsbillederne og holde øje med potentielle butikstyve.

Desuden underviser han sine ansatte i, hvad de skal kigge efter. Han har set så mange udspekulerede måder at stjæle på, at han efter eget udsagn nærmest er blevet ekspert på området. 

Demoraliserende for tyvenes ofre

Opgiver købmændene at melde det til poltiet? 

- Sådan må det jo aldrig blive, siger Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd.

- Men i virkelighedens verden er det jo sådan, det ender. Hvis man oplever, at der aldrig er nogen konsekvens, så vil folk da hellere betjene kunder og bestille varer hjem end holde på butikstyve og vente på politiet. 

Hvad skal man stille op? 

- Der findes ikke noget quick-fix. Når politiet skal bruge mange kræfter på terrorbekæmpelse og bandekrige, så kommer vi meget langt ned på listen. Det er demoraliserende for alle de mennesker, der får stjålet deres varer. Det sender også et helt forkert signal til dem, der begår kriminaliteten, mener han. 

Politiet: Vi har svigtet

Da emnet blev debatteret på konferencen på Christiansborg, lovede politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet, at politiet "ser på systemerne i afsætningskanalerne for tyvekoster". 

Han fortalte, at dansk politi er i kontakt med forbindelsesofficerer fra Rumænien og de baltiske lande i et håb om at komme de udenlandske tyvebander til livs.

Formanden for Politiforbundet var mere direkte: 

- Som politi kan vi ikke servicere brugerne godt nok. Det er åbenlyst, at detailhandelen svigtes, sagde Claus Oxfeldt ifølge dsk.dk og forklarede, at politiet er helt i knæ med 1.200 årsværk bundet op på terror og bander.

Tyve gik fri uden straf

Brancheorganisationen har selv foreslået politikerne flere tiltag.

  • Blandt andet ønsker købmændene at få ændret reglerne, så de må dele deres videoovervågningsbilleder med hinanden og dermed advare om tyve. 
  • Øget kontrol af dele af kioskmiljøet, der efter købmændenes opfattelse aftager de stjålne varer. 
  • Flere betjente, så der er ressourcer til at tage sig af butikstyverierne.
  • Og bøder af en størrelse, der signalerer, at butikstyveri er en grovere forseelse end at parkere for tæt på et hjørne. 

Gruppen, der stak af med flere rammer øl og sodavand, gik ifølge Meny-købmanden fri uden straf. Dét til trods for, at han pågreb dem og kunne vise politiet tydelige overvågningsbilleder af to dages tyverier. 

Præcisering: I tv-klippet herunder, der blev vist i TV 2 Nyhederne 10. februar kl 19, bliver der sagt, at "i dag får man en bøde på 500 kroner for butikstyveri, hvis man er over 18 år". Det er ikke helt korrekt. Bøden er på minimum 500 kr., men kan også være højere. Hvordan den præcis udregnes, kan du læse i faktaboksen højere oppe i artiklen.