Blev smidt ud af børnehave på grund af diabetes: - Mor, hvorfor vil de ikke hjælpe mig?

Socialministeren vil ændre loven, så handicappede bliver beskyttet mod diskrimination. Det glæder to forældre, hvis søn er blevet diskrimineret.

Jeanette og Bettina Blis havde kun lige afleveret fireårige Mattias i børnehaven, da de fik et opkald.

Institutionen bad dem om at komme tilbage og hente deres søn, fordi de ikke ville give ham den insulin, som var nødvendig for behandlingen af hans sukkersyge.

Forældrene måtte derfor vende om og hente Mattias fra en børnehave, der i praksis havde smidt ham ud.

- Det var frygteligt. Det var en traumatisk oplevelse at se sit fireårige barn blive diskrimineret og afvist på den måde af en institution, der skal være behjælpelig og samarbejdsvillig, siger Mattias’ mor, Bettina Blis.

Mor, hvorfor vil de ikke hjælpe?

Afvisningen fra den private børnehave i København førte til, at Jeanette og Bettina Blis måtte ud og finde en ny. En opgave, der skulle vise sig at blive ret besværlig.

De første mange børnehaver, de havde kontakt til, sagde nej, men efter en anbefaling var der endelig bid i en anden kommune.

Børnehaven tog dog ikke imod børn, der ikke var bosat i kommunen, og derfor var Mattias og familie nødt til at flytte for at få pladsen.

Det værste var dog Mattias’ reaktion over at blive smidt ud fra sin oprindelige institution, siger Bettina Blis.

- Han blev frygtelig ked af det. Det var hans trygge rammer, hans hverdag og hans venner. Han kunne ikke forstå det og sagde 'mor, hvorfor vil de ikke hjælpe mig?'

Minister vil gøre op med diskrimination

I Danmark er der i dag et forbud mod diskrimination på arbejdsmarkedet, men som det eneste land i Skandinavien har vi ikke et generelt forbud mod diskrimination af handicappede.

Diabetes karakteriseres i handicapkonventionen som et handicap, fordi sygdommen medfører varig funktionsnedsættelse. Men da handicappede med de nuværende regler ikke er beskyttede mod diskrimination i Danmark, havde børnehaven loven på sin side, da de afviste at behandle Mattias.

Den form for diskrimination har socialminister Mai Mercado (K) torsdag lagt op til at gøre op med. Hun vil gennemføre et generelt forbud mod diskrimination af handicappede, og selvom ministeren endnu ikke er kommet med et konkret forslag, glæder det Bettina Blis.

- Det betyder, at vi ikke har kæmpet kampen forgæves, og at der forhåbentlig ikke er andre, der skal igennem det samme mareridt, som vi har været igennem, siger hun.

Vigtig at loven skrues rigtigt sammen

Hos Institut for Menneskerettigheder har ligebehandlingschef, Maria Ventegodt Liisberg, længe kæmpet for at få politikerne til at ændre loven.

Hun kalder den nye udmelding fra socialministeren ”fantastisk god” og siger, at Mattias’ forældre og ligesindede i fremtiden vil få mulighed for at klage.

Men før hun letter helt fra jorden i begejstring, vil Maria Ventegodt Liisberg gerne vente og se, hvordan loven konkret bliver skruet sammen.

For hende er det meget afgørende, at loven blandt andet indeholder en såkaldt tilpasningsforpligtigelse.

En tilpasningsforpligtigelse bør ifølge ligebehandlingschefen indebære, at det ikke er nok, at alle bliver behandlet lige. I bestemte situationer kan det nemlig være nødvendigt at yde særlig tilpasning for mennesker med handicap, så de også i praksis bliver stillet lige, siger hun.

- Vi er rigtig glade for, at diskriminationsforbuddet kommer, men spørgsmålet er, hvilket indhold det får. Det er så vigtigt, at det bliver en stærk lov, siger Maria Ventegodt Liisberg til TV 2.