Pigerne spurter fra drengene: Så stor er karakterforskellen nu

Siden 2008 er karakterforskellen mellem piger og drenge i gymnasiet fordoblet, det viser nyeste tal fra Undervisningsministeriet.

Nanna går i 3.g på Brønderslev Gymnasium og drømmer om at blive dyrlæge - men det kræver et af landets højeste gennemsnit, og derfor går hun benhårdt efter at score topkarakterer i alle fag. 

- Jeg vil rigtig gerne have 12, men jeg bliver glad for en 10’er. Jeg bliver knapt så glad, hvis jeg får syv, siger hun om sine forventninger til sine karakterer i programmet 'Drengene mod pigerne', der sendes på TV 2 onsdag klokken 21.05.

Ligesom mange af sine gymnasieveninder stræber Nanna efter de højeste karakterer, mens flere af hendes mandlige klassekammerater er stået fuldstændig af karakterræset. 

Drengene mod pigerne

I dokumentaren ’Drengene mod pigerne’ møder vi en række danske gymnasieelever i 3.g på Brønderslev Gymnasium.  

Her følger vi blandt andet Nanna og Rikke, der går benhårdt efter et karaktergennemsnit, der ligger et godt stykke over 10, mens deres mandlige klassekammerater Hans og Mikkel er stået helt af karakterræset og har svært ved at finde motivationen i undervisningen.

'Drengene mod pigerne' vises onsdag på TV 2 kl. 21.05 og på TV 2 PLAY

Siden 2008 er karakterforskellen mellem piger og drenge i landets gymnasier fordoblet, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. I 2008 lå drengenes karaktergennemsnit ved studentereksamen på 6,7, mens pigerne lå på 7. I 2016 var drengenes karaktergennemsnit steget til 7, mens pigernes lå på 7,6. Pigernes karaktergennemsnit er altså gået fra at være 0,3 procentpoint højere end drengenes til 0,6 procentpoint. 

Rektorer: Pigerne er mere resultatorienterede

- Vi ser en tendens til, at der er en forskellig kultur omkring det at være dreng og pige på uddannelser. Pigerne har meget fokus på at præstere godt, og det bliver hurtigt en hel kultur omkring dem og den måde de er sammen med hinanden og forstår sig selv på, forklarer Anne Görlich, der er Post Doc ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, og har været med til at skrive rapporten 'Drenge og piger på ungdomdsuddannelserne'.

- For drengene er det en anden kultur, der gør sig gældende. Nogle vil også præstere godt, men andre tager afstand fra alt det med at skulle præstere. Så definerer de sig selv som nogen, der ikke er en del af karakterræset, siger hun.   

Man kan ikke være verdensmester til det hele. Jeg har ikke prioriteret skolen særlig højt, nogensinde.

Hans, gymnasieelev på Brønderslev Gymnasium.

Søren Brøndum, der er rektor på Herning Gymnasium er ikke specielt overrasket over udviklingen og kan nikke genkendende til tendensen med, at pigerne overhaler drengene med fuld fart. 

- Vi har særligt inden for de seneste tre år set en klar tendens til, at pigerne ligger højere i karakterer end drengene. Man sorterer uddannelsespladser på karakterer, og dermed er opmærksomheden på karakterer blevet større. Det tager pigerne mere til sig end drengene, og det er ikke, fordi drengene er dumme, men de tænker bare ikke så langt. De tænker, at det går nok alt sammen. Der er en sorgløshed i drengenes adfærd, siger han. 

"Det er min motivation, der mangler"

En af de drenge, der har svært ved at tilpasse sig gymnasiet og dets undervisning er Hans, der også går i 3.g og medvirker i programmet. Han er ifølge lærerne en ganske kvik dreng, der lagde ud med fine karakterer i 1.g, men han har svært ved at finde motivationen og nu rasler karakterne nedad til 4, 02 og 00. Han vil nemlig hellere spille musik, og det går næsten al hans tid med. 

- Man kan ikke være verdensmester til det hele. Jeg har ikke prioriteret skolen særlig højt nogensinde. Jeg går klart mere op i musik end i skolen. Det er motivationen, der mangler, siger han. 

Andre måder at undervise på

Rektor Søren Brøndum mener, at det vil være givtigt at give plads til en anden form for læring, for drengene trænger efter hans mening til at føle mere ansvar. 

- Jeg tror, at vi skal finde andre måder at undervise på, som forpligter eleverne meget mere, så de kan opleve, at de har ansvar. Hos os på Herning Gymnasium laver vi hvert år en professionel musical og her udviser drengene en enorm ansvarlighed. De bliver voksne mænd under forestillingen og flytter sig enormt, fordi de får ansvar, siger han. 

Kvinder stormer ind på lægeuddannelsen

Når pigerne får højere karakterer end drengene til deres studentereksamen sætter det også et præg på kønsforskellen på de videregående uddannelser, hvor man de seneste år har set en øget tilstrømning af kvindelige ansøgere på en række uddannelser. 

Det var ikke godt, da der var for mange mænd, der var læger, det er heller ikke godt, når der er for mange kvinder.

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker.

På medicinstudiet er cirka tre ud af fire studerende kvinder, mens mens hele 88 procent af de studerende, der blev optaget på dyrlægestudiet i 2016 var kvinder. 

Det er langt fra ønskværdigt, at kvinder dominerer en enkel uddannelse, lige så lidt som det er ønskværdigt, at mændene gør det. Det mener fremtidsforsker hos Future Navigator Liselotte Lyngsø. 

- Det var ikke godt, da der var mange mænd, der var læger, og det er heller ikke godt, når der er mange kvinder. Det er bare aldrig særlig godt at have en erhvervsudvikling, hvor folk bliver for ens, det ødelægger innovationskraften og udviklingen, siger hun. 

Mændene laver cowboytricks

Til gengæld mener hun ikke, at vi skal være bange for, at drengene bliver fuldstændig tabt på gulvet, mens pigerne stormer derudaf med de fine videregående uddannelser. 

- Det kan godt være, at vi har kvinder, der slår sig ned og får lange uddannelser, men mændene vil finde cowboy-løsninger og sidde i silicon valley, starte tech-virksomheder og lignende. Og så nytter de lange uddannelser ikke nødvendigvis noget, siger hun. 

Du kan se 'Drengene mod pigerne' på TV 2 onsdag klokken 21.05 eller på TV 2 PLAY