Fodboldpigen fra Give tør ikke sove: Måske er det i nat, de kommer og henter hende

For seks år siden kom Rokhsar Sediqi til Danmark, men hun lever stadig i uvished om sin fremtid. Psykisk er den glade pige ved at gå helt i stykker.

- Nogle gange spørger mine veninder, om jeg vil med til et eller andet. Jamen, jeg ved ikke helt, for jeg ved ikke, hvad der sker i morgen. Og I taler om næste måned.

Ordene kommer fra en 14-årig Rokhsar Sediqi i dokumentarfilmen 'Mon de kommer om natten?', som vises onsdag kl. 21.05 på TV 2. Hun er en sej fodboldpige, der er populær hos veninderne, ressourcestærk og dygtig i skolen.

Rokhsar bor i den jyske by Give, som for hende er det bedste sted i verden. Hun drømmer bare om at fortsætte med at gå i skole og spille fodbold, men modsat veninderne kan hun ikke tillade sig at være sorgløs.

Den unge pige har et tungt ansvar hvilende på sine små skuldre. Ansvaret for sin egen og hele familiens fremtid, og selv om det umiddelbart ikke er til at se, kredser hendes tanker konstant om liv og død.    

I den stærke dokumentarfilm har instruktør Emil Langballe gennem to år fulgt, hvad der sker med en ung pige, mens hun sammen med sin familie venter i opslidende uvished på afgørelsen: må familien blive i Danmark?

Den unge pige fra Give er den eneste i familien, der kan dansk. Derfor har hun – siden hun var 11-12 år gammel – været tolk og sagsbehandler for sine forældre.

Et ansvar, Rokhsar ikke selv har valgt, og som senere skal vise sig at få store konsekvenser.

April 2014 - heltinden fra Thyregod FREM

Da vi møder Rokhsar Sediqi for første gang i dokumentaren, er hun 14 år.

Hun går i 6. klasse på Thyregod Skole, og i fritiden spiller hun fodbold sammen med flere af sine veninder. Selv om hun er en lille og spinkel pige, er hun en stærk fighter på fodboldbanen, hvor hun ikke er bange for at gå i clinch med selv de største piger.

14-årige Rokhsar Sediqi elsker at spille fodbold og er en fighter på pigeholdet hos Thyregod FREM, hvor hun er en af de bedste spillere.
14-årige Rokhsar Sediqi elsker at spille fodbold og er en fighter på pigeholdet hos Thyregod FREM, hvor hun er en af de bedste spillere. Foto: madeincopenhagen

Fakta om 'Mon de kommer om natten?'

Dokumentarfilmen 'Mon de kommer om natten?' er optaget over en periode på to år - fra foråret 2014 til foråret 2016 - og følger Rokhsar Sediqi, fra hun er 14 til 16 år gammel.

Instruktør Emil Langballe ønsker med dokumentaren at sætte fokus på, hvordan det påvirker børnene i asylsager, at deres familier skal vente I flere år på at få deres skæbner afgjort.

'Mon de kommer om natten' har premiere på TV 2 onsdag d. 25. januar kl. 21.05. Se snigpremieren lige nu på TV 2 PLAY

Det ses tydeligt, da hun sammen med pigeholdet fra Thyregod FREM møder Nørre Snede på udebane. Som bagerste spiller i forsvaret går Rokhsar ind i tacklingerne med alt, hvad hun har, og teknisk er hun også fremragende.

Kort før pausen dribler Rokhsar sig tværs over banen og scorer til 2-1, som bliver kampens resultat.

- Godt spillet, Rokhsar!, lyder det fra flere af holdkammeraterne, der stikker hende en high five.

Vinderholdet danner triumferende en cirkel og hopper energisk rundt med hinanden i hænderne, mens de råber:

”Hvem var det, der vandt i dag, det var dem fra Thyregod af! Ååååååh Thyregod!”, skriger de af fuld hals og slutter af med at smide sig baglæns ned på græsset.

Afghanske Rokhsar Sediqi har integreret sig på rekordtid i det danske samfund. Og i den lokale fodboldklub i Thyregod er hun en af de bedste spillere.

April 2014 - den svære besked

Syv-otte kilometer fra Thyregod ligger Give, hvor Rokhsar bor sammen med sine forældre og fem søskende. Familien har fået et mindre parcelhus stillet til rådighed af Røde Kors, mens de venter på at få afgjort deres asylsag.

Rokhsars forældre er stadig prægede af flugten fra Afghanistan for fire år siden. Hendes far blev skudt i benet og skåret i hånden, og hendes mor lider af posttraumatisk stress.

Som næstyngste medlem af familien er 14-årige Rokhsar den eneste, der taler dansk på et niveau, så hun kan gøre sig forståelig over for myndigheder og sagsbehandlere.

Derfor er det også hende, der må agere tolk for forældrene. Og det er hende, der skal oversætte de vigtige breve, som konsekvent skrives på dansk.

14-årige Rokhsar er den eneste i familien, der kan tale dansk. Så det er hende, der må tage de svære samtaler med myndighederne.

I dag skal hun overbringe en svær besked til familien.

- Der kom et brev for to dage siden, indleder hun forsigtigt og hiver nogle papirer op af sin rygsæk.

De øvrige familiemedlemmer befinder sig rundt omkring i stuen og retter straks opmærksomheden mod hende.

- Hvilket brev?, spørger Rokhsars far, Gulam, der sidder i skrædderstilling i sofaen.

- Hvordan skal jeg sige det…, lyder det tøvende fra Rokhsar. Hun tager en dyb indånding, før hun fortsætter.

Vi skal forlade landet inden for 15 dage... Jeg har ikke sagt det, fordi jeg var bange for, at du skulle blive ked af det

Rokhsar Sediqi, 14 år

Afslag på familiens asylsag

Udlændingestyrelsen skriver blandt andet i sin afgørelse, at den ikke finder Rokhsar Sediqis fars forklaring troværdig og har udfra sin bevisvurdering ikke fundet, at han ved at vende tilbage til sit hjemland risikerer dødsstraf, tortur eller umenneskelig behandling i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1.

Derudover skriver Udlændingestyrelsen, at den ikke finder ’at de generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation i landet, i sig selv kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens §7’.

- Vi skal forlade landet inden for 15 dage... Jeg har ikke sagt det, fordi jeg var bange for, at du skulle blive ked af det.

 Farens neutrale ansigtsudtryk skifter lynhurtigt til vrede:

- Men vi har jo skaffet de dokumenter, de bad om! Hvis de ikke tror på det, kan de selv tage ned og se, hvad der foregår. Hvad mere vil de have?, tordner Rokhsars far, mens moren, Sediqa, lader tårerne trille stille ned ad kinderne.

14-årige Rokhsar oversætter et brev fra Flygtningenævnet. Der står, at familien er udvist og skal forlade Danmark inden for to uger.

Afslaget fra Flygtningenævnet betyder, at familien efter fire års ophold i Danmark, nu befinder sig ulovligt i landet. Hvis de ikke frivilligt rejser ud, risikerer de at blive hentet af politiet.

Efteråret 2014 - sidste forsøg og alt afhænger af Rokhsar

Allerede det første år i Danmark, hvor familien boede på et flygtningecenter i Auderød på Sjælland, viste den dengang 10-årige Rokhsar helt ekstraordinære evner for at integrere sig i det danske samfund.

På rekordtid lærte hun at tale dansk, og efter bare ni måneder i asylskolen kunne hun overflyttes til en almindelig, dansk folkeskoleklasse. 

Rokhsar har integreret sig på rekordtid i det danske samfund. Efter bare et halvt år i asylskolen havde hun lært så godt dansk, at hun kunne overflyttes til en almindelig dansk folkeskoleklasse.
Rokhsar har integreret sig på rekordtid i det danske samfund. Efter bare et halvt år i asylskolen havde hun lært så godt dansk, at hun kunne overflyttes til en almindelig dansk folkeskoleklasse. Foto: screendump / TV 2
Rokhsar sammen med kammeraterne i 6.B. på Thyregod Skole. Hun har kun gået et år i klassen, men er allerede en uundværlig del af venindeflokken. På billedet ser hun lidt trist ud, da familien netop har fået afslag på asyl.
Rokhsar sammen med kammeraterne i 6.B. på Thyregod Skole. Hun har kun gået et år i klassen, men er allerede en uundværlig del af venindeflokken. På billedet ser hun lidt trist ud, da familien netop har fået afslag på asyl. Foto: Privatfoto

Men uanset hvor godt Rokhsar og hendes familie har tilpasset sig i lokalsamfundet i Give, hviler der en konstant trussel over deres hoveder. Truslen om, at politiet vil hente dem og sætte dem på et fly tilbage til Afghanistan og en uvis fremtid.

-  Jeg tør ikke sove om natten. For tænk, hvis det er i nat, de kommer og henter os, siger en tydeligt bekymret Rokhsar til veninderne, når de spørger, hvorfor hun laver Facebook-opdateringer kl. 3.00 om natten.

 De banker ikke på. De kommer bare ind

Rokhsar Sediqi, 14 år

Frygten for den skæbne, der venter deres børn, hvis de sendes til Afghanistan, får Rokhsars forældre til at kaste sig ud i et sidste forsøg på at opnå opholdstilladelse i Danmark. 

Med assistance fra Dansk Flygtningehjælp og en advokat søger familien nu igen ophold hos Udlændingestyrelsen. Men denne gang med udgangspunkt i Rokhsars flotte integration og store tilknytning til Danmark, en såkaldt § 9 stk c om barnets tarv.

Familiens fremtid afhænger nu helt af Rokhsar, og presset på hendes spinkle skuldre bliver ekstra tungt. 

Ikke mindst fordi en begivenhed en tidlig decembermorgen 2014 nu gør truslen om udsendelse meget reel.

Sammen med sin far, Gulam Sediqi, er Rokhsar til møde hos en advokat i København, hvor hun agerer tolk for sin far. Familien vil nu søge om ophold i Danmark på baggrund af Rokhsars flotte integration i landet - efter paragraffen om
Sammen med sin far, Gulam Sediqi, er Rokhsar til møde hos en advokat i København, hvor hun agerer tolk for sin far. Familien vil nu søge om ophold i Danmark på baggrund af Rokhsars flotte integration i landet - efter paragraffen om "barnets tarv". Foto: screendump / TV 2

December 2014 - truslen rykker helt tæt på

I snart fem år har Rokhsar og familien nu levet i uvished om deres skæbne. Det eneste, der holder modet oppe hos dem, er, at de måske en dag vil få tilkendt opholdstilladelse i Danmark.

Men en tidlig decembermorgen i 2014 sker der noget, som gør truslen om en udsendelse af landet meget reel.

Politiet hev dem bare ud af deres senge, og kørte dem til lufthavnen, hvor de blev sat på et fly. Måske er det os næste gang

Rokhsar Sediqi, 14 år

- Vi er virkelig bange. Min veninde Enjila fra asylcentret og hendes familie er blevet hentet af politiet og sendt tilbage til Afghanistan. Der kom pludselig 10 politimænd, mens de lå og sov. Politiet hev dem bare ud af deres senge, og kørte dem til lufthavnen, hvor de blev sat på et fly. Måske er det os næste gang, lyder det fra en åndeløs Rokhsar.

Efter beskeden om, at en anden afghansk familie er blevet hentet af politiet midt om natten og sat på et fly til Afghanistan, bliver Rokhsar dybt bekymret. Hun kan nu slet ikke sove om natten.
Efter beskeden om, at en anden afghansk familie er blevet hentet af politiet midt om natten og sat på et fly til Afghanistan, bliver Rokhsar dybt bekymret. Hun kan nu slet ikke sove om natten. Foto: screendump / TV 2

Den barske nyhed rammer familien hårdt, og igen er det Rokhsars tunge ansvar at kontakte myndighederne for at undersøge, hvordan det kunne ske.

Hun ringer op til Dansk Flygtningehjælp, og som sædvanlig er der kø på linjen. Efter en uendelig ventetid med monoton pausemusik strømmende ud fra mobilens medhør, stilles Rokhsar endelig igennem til en medarbejder.

Jeg får dårlige nerver, mit hoved dunker, hvorfor skal det altid være mig? 

Rokhsar Sediqi, 14 år

- Dansk Flygtningehjælp, goddag, lyder det ud i lokalet, og Rokhsar retter sig op med et ryk.

- Hej, det er Rokhsar. Jeg skulle bare lige spørge om vores sag. Måske har du hørt om en familie, der blev sendt tilbage? Det er sket i går eller forgårs aften, siger hun nervøst.

- Nej, det har jeg ikke hørt noget om. Det må jeg lige undersøge. For indtil nu har de jo ikke sendt nogen familier ud, det har mest været enlige mænd. Jeg skriver det ned i systemet og skal nok holde jer orienteret, lover den travle medarbejder, og samtalen er slut.

Som familiens talerør over for de danske myndigheder udsættes flygtningepigen Rokhsar for mange bebrejdelser fra familien.

Rokhsars tre år ældre søster, Moska, er dog langt fra tilfreds med meldingen fra Rokhsar. Hun er vred og kræver, at søsteren straks går videre med at undersøge sagen.

- Den familie blev uretfærdigt behandlet. Og nu er det vores tur. Tag op i centeret og sig, at det ikke kan passe. Vi har ikke fået noget brev endnu, vi venter på, at de sender et svar til os. Hvor lang tid tager det?

- Jeg får dårlige nerver, mit hoved dunker, hvorfor skal det altid være mig? Du kan selv tage op og snakke med dem, svarer Rokhsar frustreret.

December 2014 - Rokhsar bryder sammen

Efter udsendelsen af venindens familie til Afghanistan går det for alvor ned ad bakke for Rokhsar. Hun får nu slet ingen søvn og spiser meget lidt.

Familien var opløste i gråd. Det var en forfærdelig oplevelse.

Emil Langballe, instruktør

En sen aften, hvor instruktøren Emil Langballe er ved at afslutte nogle optagelser i familiens hjem i Give, går det galt.

Han har netop slukket kameraet, og Rokhsar er på vej ud på toilettet, da hun pludselig falder om på stuegulvet. Hendes bror Morteza sætter sig på hug og dasker forsigtigt sin lillesøster på kinderne, mens far Gulam står lettere apatisk ved siden af.

Rokhsar kollapser på stuegulvet efter, at instruktør Emil Langballe netop har afsluttet nogle optagelser til dokumentaren 'Mon de kommer om natten?'.
Rokhsar kollapser på stuegulvet efter, at instruktør Emil Langballe netop har afsluttet nogle optagelser til dokumentaren 'Mon de kommer om natten?'. Foto: screendump / TV 2

Emil Langballe beslutter sig for at tænde kameraet igen for at filme den stærke scene, men må efter kort tid opgive, da Rokhsar ikke vågner op af sin besvimelse. Hun er stadig slap og livløs, da broren løfter hende op i sine arme.

Rokhsars mor og søstre bryder ud i gråd. Ingen af dem ved, hvad de skal stille op i sådan en situation. Så Emil Langballe griber mobilen og ringer 112.

Først da ambulancefolkene er ankommet, og Rokhsar får professionel hjælp, genoptager han optagelserne til dokumentaren.

Inde i ambulancen kommer Rokhsar til sig selv igen, og hun køres til Vejle Sygehus, hvor hun indlægges natten over til observation. Efterfølgende konkluderer man, ifølge Emil Langballe, at hun har haft et angstanfald.

Ambulancen kører Rokhsar til Vejle Sygehus. Senere bliver hun indlagt på børnepsykiatrisk afdeling med påtrængende selvmordstanker.
Ambulancen kører Rokhsar til Vejle Sygehus. Senere bliver hun indlagt på børnepsykiatrisk afdeling med påtrængende selvmordstanker. Foto: screendump / TV 2

Rokhsars sammenbrud fører til, at familien nu tilkendes en kontaktperson fra Vejle kommune, der kommer en gang om ugen med en tolk og skal bistå familien.

Men hverken kontaktpersonen eller tolken er til stede, når familien får besøg fra Røde Kors, eller når der skal tages kontakt til myndigheder og advokater.

Så Rokhsar føler stadig, at presset hviler på hendes skuldre. 

Marts 2015 - Rokhsar får en aflastningsfamilie

I januar 2015 genoptages familiens ansøgning om opholdstilladelse efter paragraffen om ”barnets tarv”.

Mens sagen kører, må familiens voksne medlemmer igen gå til danskundervisning, og de bliver lovet, at der vil falde en afgørelse senest i oktober måned samme år. 

Alligevel får Rokhsar det gradvist dårligere og dårligere.

I marts 2015 tilbydes hun derfor en aflastningsfamilie, hvor hun kan skabe sig et frirum for alle de bekymringer, hun er tynget af derhjemme.

Rokshar er på weekend hos sin aflastningsfamilie, men tankerne kredser stadig om alvorlige emner.
Rokshar er på weekend hos sin aflastningsfamilie, men tankerne kredser stadig om alvorlige emner. Foto: screendump / TV 2

Hver anden weekend besøger hun ægteparret Berit og Lars i Nordjylland. De tager hende med ud på vandreture langs stranden, bager chokoladekage, laver sjove ting i papmaché, går i biografen og forkæler hende i det hele taget, så godt de kan.

Men selv om Rokhsar slipper for alle sine pligter, mens hun er på aflastningsophold fra fredag til søndag, er hendes hoved stadig fyldt med alvorlige tanker og bekymringer.

Forleden blev en ung, afghansk kvinde stenet til døde og derefter brændt, mens mændene bag ugerningen hujede og lo. Billederne blev vist på en af de mange tv-kanaler, familien har adgang til via parabolen.

Trods 10 års vestlig indgriben er forholdene i Afghanistan stadig kaotiske. Her stenes og tæskes en ung kvinde ihjel, fordi hun angiveligt har vanæret Koranen.
Trods 10 års vestlig indgriben er forholdene i Afghanistan stadig kaotiske. Her stenes og tæskes en ung kvinde ihjel, fordi hun angiveligt har vanæret Koranen. Foto: screendump / TV 2

Rokshar kan ikke lade være med at følge begivenhederne i hjemlandet. Og det ser sort ud. Taleban har styringen, og kvinder har ingen rettigheder.

Berit fornemmer, at Rokhsar har brug for at tale om sine tanker. Så indimellem stikker hun en føler ud:

- Hvad hvis I bliver sendt tilbage? Har i så lavet en plan for, hvad I vil gøre?, lyder det forsigtigt fra Rokshars aflastningsmor.

Vi tør ikke snakke om det. For hvad skal vi snakke om? At min søster skal giftes med ham den ældre, og jeg skal gå med ham der fra Taleban. Og min far, du skal dø, fordi du flygtede... Er det det, vi skal snakke om?

Rokhsar Sediqi, 15 år.

- Helt ærligt, nej. Vi tør ikke snakke om det. For hvad skal vi snakke om? At min søster skal giftes med ham den ældre, og jeg skal gå med ham der fra Taleban. Og min far, du skal dø, fordi du flygtede og nægtede at blive medlem af Taleban. Er det det, vi skal snakke om?, spørger Rokhsar håbløst.

Berit fornemmer opgivelsen i plejebarnets stemme og tænker, at de lige så godt kan kalde en spade for en spade.

- Du har før sagt, at hvis du skal sendes hjem, vil du hellere dø. Er det sådan, du har det?, spørger hun lige på og hårdt.

- Ja. Virkelig!, konstaterer Rokhsar alvorligt.

- Når jeg ikke ved, hvad der sker i morgen, ved jeg heller ikke, hvad der sker i fremtiden, siger Rokhsar Sediqi i dokumentaren 'Mon de kommer om natten?'.
- Når jeg ikke ved, hvad der sker i morgen, ved jeg heller ikke, hvad der sker i fremtiden, siger Rokhsar Sediqi i dokumentaren 'Mon de kommer om natten?'. Foto: screendump / TV 2

Foråret 2016 - familien venter stadig på svar

På trods af at Rokhsars familie blev lovet, at de ville få en endelig afgørelse på deres ansøgning om asyl grundet barnets tarv i oktober 2015, er der i foråret 2016 fortsat intet nyt sket i sagen. Der er nu gået et år, siden ansøgningen blev sendt.

I mellemtiden har Rokshar flere gange været indlagt på børnepsykiatrisk afdeling på grund af tilbagevendende og påtrængende selvmordstanker.

Den evindelige ventetid og konstante usikkerhed om, hvorvidt familien er købt eller solgt, er blevet så belastende for den nu 16-årige pige, at hun har svært ved at koncentrere sig om andet.

- Jeg kan næsten ikke tro på noget. Når man ikke ved, hvad der kommer til at ske i morgen, ved man heller ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden, siger hun.

Rokhsar har ingen anelse om, hvordan det er gået hendes veninde Enjila fra asylcentret, som for snart halvandet år siden blev sendt tilbage til Afghanistan. Kontakten blev afbrudt kort efter, at hun var ankommet til lufthavnen i Kabul og ringede til Rokhsar.

Trods sit psykiske sammenbrud fortsætter Rokhsar med at tage ansvaret for familiens kommunikation med myndighederne. Her foretager hun endnu et af de evindelige opkald til Udlændingestyrelsen.
Trods sit psykiske sammenbrud fortsætter Rokhsar med at tage ansvaret for familiens kommunikation med myndighederne. Her foretager hun endnu et af de evindelige opkald til Udlændingestyrelsen. Foto: screendump / TV 2

I ren desperation over uvisheden om sin egen families fremtid, beslutter Rokhsar at foretage endnu et opkald til Udlændingestyrelsen med det spinkle håb, at de måske endelig vil kunne fortælle, at der er ved at ske en udvikling i sagen.

Den velkendte pausemusik strømmer endnu engang ud fra mobilens medhør. "Du er nu nummer... fem... i køen".

Rokhsar ligger hen over bordet og venter tålmodigt, mens minutterne snegler sig afsted.

- Udlændingestyrelsen, goddag.

- Hej, det er Rokhsar. Jeg ringer, fordi vi venter på at få svar på vores asylsag. Vi har fået at vide, at vi skulle have fået svar i oktober 2015.

Hvem er det, vi snakker om? Du siger "vi"? Er det din eller din families sag?

Medarbejder i Udlændingestyrelsen

- Hvem er det, vi snakker om? Du siger "vi"? Er det din eller din families sag?, lyder det utålmodigt i den anden ende.

- Det er min families sag.

- Okay, men jeg kan kun slå din sag op.

- Jeg har min mors nummer, for jeg er 16 år og har ikke min egen sag. Jeg tilhører under min mors sag, forklarer Rokhsar langsomt og tydeligt.

- Hvor mange år har du været i Danmark?

- Seks år.

- SEKS år?

- Ja.

- Jeg skal bare lige forstå det ret. Har I søgt asyl for SEKS år siden, og I har ikke fået svar endnu?

- Ja.

- Okay, et øjeblik,...

Efter nogle få sekunder vender medarbejderen fra Udlændingestyrelsen tilbage i røret igen:

- Sagen er under behandling, og jeg har ikke noget nyt, desværre.

- Kan du sige, hvilket nummer vi ligger?

- Nej, det kan jeg ikke, desværre. I får besked, når der er noget nyt, lyder den afsluttende bemærkning fra Udlændingestyrelsen.

- Okay.

Rokhsar stirrer ud i luften. Blikket er mørkt og trist. Den glade fodboldpige findes ikke mere.

Se hele den gribende fortælling om Rokhsar i dokumentaren 'Mon de kommer om natten?' onsdag den 25. januar kl. 21.05 på TV 2 - eller lige nu på TV 2 PLAY

TIDSLINJE: Rokhsar og familiens forløb
2010
22. november
Rokhsars bror Abdullah dør - og familien flygter
I Afghanistan bliver Rokhsars ældste storebror, Abdullah, myrdet, og dagen efter flygter familien ud af landet.
Den resterende familie består af forældrene og seks børn, hvoraf Rokhsar er den næstyngste.

De flygter i to biler. I den ene bil sidder Rokhsar, hendes mor og de to ældre brødre, Morteza og Mojtaba. I den anden sidder Rokhsars far, søstrene, Moska og Medina og yngste storebror Mokhtar.

Da de når et checkpoint, bliver farens bil tilbageholdt – og de næste år lever Rokhsar, hendes mor og de to brødre med bevidstheden om, at den anden halvdel af familien sandsynligvis er blevet slået ihjel.
7. december
Halvdelen af familien ankommer til Europa
Sammen med sin mor og to ældre brødre ankommer Rokhsar til Grækenland, hvor de opholder sig i seks måneder. Med hjælp fra menneskesmuglere bliver de sat på en lastbil, som kører op gennem Europa.
 
2011
9. maj
Rokhsar, mor og to brødre når til Danmark
Efter at have tilbragt tre dage i lastbilen uden mad, vand eller toilet, står de fire familiemedlemmer pludselig i Danmark.

De bliver indkvarteret i flygtningelejren, Sandholmlejren, og herfra bliver de overført til asylcentret i Auderød, hvor de bor i to år.
18. maj
De fire familiemedlemmer søger asyl i Danmark
27. maj
Rokhsar, mor og to brødre overflyttes til Auderød
Familien har opholdt sig 15 dage i Sandholmlejren, inden de ankommer til flygtningecentret Auderød, hvor de kommer til at bo de næste to år.

Den 10-årige Rokhsar kommer med det samme i flygtningecentrets folkeskole, hvor hun klarer sig så godt, at hun efter få måneder overføres til en almindelig folkeskole. Hun får danske veninder, begynder at gå til fodbold og lærer sproget i rekordfart.

De to storebrødre Morteza og Mojtaba er begge for gamle til folkeskolen, men modtager ligesom moderen begrænset danskundervisning i asylcenteret sammen med andre asylansøgere. De starter senere i forløbet på et sprogkursus.
18. oktober
Mor Sediqa får afslag på asyl hos Udlændingestyrelsen og søger nu om ophold hos Flygtningenævnet
Den nye status som afvist betyder, at de voksne familiemedlemmer nu kun har adgang til meget begrænset danskundervisning på asylcenteret, mens Rokhsar, der er omfattet af artikel 28 i Børnekonventionen, der siger at et barn har ret til at gå i skole og få en uddannelse, får lov til at fortsætte i folkeskolen.

Det betyder, at Rokhsar reelt set er den eneste i familien, som lærer at tale dansk på et niveau, hvor hun kan klare sig blandt danskere. Hun er derfor også den eneste, der kan tale med myndighederne og læse de vigtige breve, som sendes til familien på dansk; som for eksempel afslaget på asyl.
2012
27. juni
Rokhsars mor får afslag hos Flygtningenævnet
27. juli
Rokhsars mor søger om humanitært ophold ved Justitsministeriet
Da Rokhsars mor, Sediqa Sediqi, får afslag i Flygtningenævnet, ansøger hun om asyl af humanitære årsager hos Justitsministeriet, blandt andet med begrundelse i, at hun som enlig kvinde ikke kan sendes tilbage til Afghanistan.
6. november
Rokhsars far og tre øvrige søskende registreres af politiet i Grækenland
Rokhsar, hendes mor og to storebrødre ved ikke, at resten af familien nu er blevet registreret i Grækenland. De frygter stadig, at de er døde.
19. november
Rokhsar indlægges på Hillerød Hospital efter selvmordsforsøg
Rokhsar har simultant med tre andre flygtningepiger, fordelt på to asylcentre, forsøgt at begå selvmord ved at indtage piller. Dagen efter indlægges hun for første gang på Hillerød Hospital og bagefter på Børnepsykiatrisk afdeling i Glostrup med selvmordstanker.
2013
25. marts
Resten af familien dukker op i Danmark
Rokhsar, hendes mor og de to brødre venter stadig på svar fra Justitsministeriet, da de en dag får et opkald fra Røde Kors, som mener at have fundet resten af familien.

I en blanding af håb og frygt transporteres de til et asylcenter på Sjælland, hvor de til deres store glæde kan konstatere, at det virkelig ER deres familiemedlemmer, der åbner døren for dem, og en rørende gensynsscene udspiller sig. Efter næsten tre års adskillelse kan hele familien for første gang spise et måltid mad sammen.
April
Hele familien flytter til Give og indkvarteres i hus
En måned efter genforeningen får familien stillet et hus til rådighed af Røde Kors i den midtjyske by Give.
Rokhsar begynder i den lokale folkeskole og falder hurtigt til.
30. oktober
Rokhsars mor, Sediqa, får afslag på humanitært ophold
På trods af en udtalelse fra lægen om, at hun lider af PTSD, får Rokhsars mor afslag på humanitært ophold. Afslaget gives blandt andet med den begrundelse, at hun ikke længere er enlig kvinde, da faderen nu er dukket op.

Samtidig søger Rokhsars far, Gulam, nu asyl på egne vegne - og hele processen starter forfra.

De voksne tilbydes danskundervisning på VUC, når deres sager bliver godtaget og verserer – og fratages undervisningen i de tidsrum, hvor der er givet afslag.

Rokhsar er i mellemtiden blevet flydende i dansk. Hun er familiens næstyngste, men har et kæmpe forspring med sproget og kan begå sig allevegne. Hun bliver derfor den, de andre læner sig op ad, når der skal laves lektier, når der skal tolkes, og når der skal holdes møder med advokater.
9. december
Rokhsars far, Gulam, får afslag fra Udlændingestyrelsen og anker til Flygtningenævnet
2014
14. april
Gulam får afslag fra Flygtningenævnet
Afslaget bliver sendt til familien i et brev – på dansk. Rokhsar læser brevets indhold og holder det i to dage skjult for familien, som ikke kan læse indholdet. Flygtningenævnet var familiens sidste chance, og de har nu afgjort, at familien skal forlade Danmark inden for 15 dage.

Men familien har ingen steder at rejse hen, og den da 14-årige Rokhsar forsøger  nu på egen hånd at finde ud af, hvad de så skal gøre. Hun får den nedslående og chokerende besked, at de hvert øjeblik kan blive hentet af politiet og sendt på et fly tilbage til Afghanistan.

Om natten ligger Rokhsar og lytter efter politiet. Hun sover næsten ikke.

De voksne familiemedlemmer fratages igen danskundervisning.
 
Efterår
Ved hjælp af advokat søger familien ophold med baggrund i Rokhsars integration - og barnets tarv
Med assistance fra Dansk Flygtningehjælp og en privat advokat, Aage Kramp, søger familien nu igen ophold hos Udlændingestyrelsen med udgangspunkt i Rokhsars integration og tilknytning til Danmark, en såkaldt  § 9 stk c, som også handler om barnets tarv.
9. december
Rokhsar bryder sammen
Kort efter, at familien har startet en ny ansøgningsproces, bryder Rokhsar sammen og besvimer – hun køres til Vejle Sygehus og indlægges en nat til observation. Sammenbruddet sker efter nyheden om, at en anden afghansk familie, som Rokhsars familie kender fra et asylcenter, er blevet hentet tidligt om morgenen og sendt tilbage til Afghanistan.

Senere tilkendes familien en kontaktperson fra Vejle kommune, der kommer en gang om ugen med en tolk, der skal bistå familien. Kontaktpersonen (og tolken) er dog ikke til stede, når familien får besøg fra Røde Kors, eller når der skal tages kontakt til myndigheder og advokater, og Rokhsar føler derfor stadig, at presset hviler på hendes skuldre. 
2015
13. januar
Udlændingestyrelsen genoptager familiens sag - Rokhsar sendes i aflastningsfamilie
Da Udlændingestyrelsen genoptager familiens sag - nu baseret på § 9 stk c om barnets tarv, får familien igen lov til at opholde sig i Danmark, mens sagen verserer.

Familien stilles en afgørelse i udsigt til oktober 2015.

De voksne familiemedlemmer får nu - igen - lov til at modtage danskundervisning.

Samtidig har Rokhsar det nu så dårligt, at hun får tilbudt en aflastningsfamilie, som hun besøger hver anden weekend for her at kunne få tryghed og ro.
16. september
Rokhsar indlægges med selvmordstanker
Rokhsar indlægges på børnepsykiatrisk afdeling i Odense med "påtrængende suicidale tanker".
2016
2. april
Rokhsars storesøster Moska bliver gift
Rokhsars storesøster, Moska, bliver gift med en mand af afghansk herkomst bosat i Danmark.
10. oktober flytter Moska hjemmefra og til Fredericia sammen med sin mand.

Moska har fået lov til at arbejde, men ingen vil ansætte hende, fordi hun ikke har et cpr-nummer. Hendes højeste ønske er at få et job og bidrage til samfundet.
 

 
Oktober
Rokhsar har det rigtig skidt - og går ud af skolen
Rokhsar har det rigtig skidt og har svært ved at koncentrere sig på grund af ventetiden på familiens sag, som nu endda afhænger af hende.
Hun har det så dårligt, at hun - selv om hun godt ved, at det er bedre både for hende og for familiens sag, hvis hun bliver i skolen - beslutter sig for at stoppe i 9. klasse. Hun kan heller ikke koncentrere sig om at spille fodbold.

Planen er, at hvis familien får lov at blive, så starter hun i 9. klasse efter sommerferien.
 
19. november
Storebror Morteza bliver forlovet med sin danske kæreste
Rokhtars ældste storebror, Morteza, er meget forelsket i sin danske kæreste med tyrkiske rødder. Men parret tør ikke planlægge deres bryllup, fordi de ikke ved, om Morteza bliver i Danmark eller skal tilbage til Afghanistan.
2017
29. marts
Rokhsar og familien får tildelt en midlertidig opholdstilladelse
Familien kan opholde sig lovligt i Danmark i to år indtil 2019. Opholdstilladelsen er dog givet med mulighed for varigt ophold.