- Familien er stærkt fortvivlet: Godsejer nægter at betale for ødelagte grave

Mandag falder der afgørelse i sag med godsejer og tidligere forsvarsminister Bernt Johan Collet.

Godsejer og tidligere forsvarsminister Bernt Johan Collet er endt som hovedperson i en sag om forhistoriske gravhøje, der er blevet jævnet med jorden for at gøre plads til hans plantage, men han nægter at betale for genopbygningen.

En historie, som han helst havde været foruden.

- Den her sag, vi er havnet i, gør jo familien stærkt fortvivlet, fortæller han i en fløj på godset Lundbygård ved Vordingborg, der har tilhørt familien Collet i syv generationer.

Ikke desto mindre er det Collet selv, der har startet den retssag, som mandag bliver afgjort i Østre Landsret. Han nægter nemlig at betale for at genskabe de 11 gravhøje og den såkaldte langdysse på hans grund, som er blevet jævnet med jorden for at gøre plads til hans juletræsplantage. Derfor har han slæbt Slots- og Kulturstyrelsen i retten.

Det er selvom, det kan give ridser i det ry som forkæmper for fortidsminder, som Collet-slægten ellers har opbygget gennem flere generationer.

- Der er ikke nogle opmuntrende ting ved den her sag. Den er, ja.. fortvivlende, siger han omgivet af de tusindevis af stenøkser, knogler og andre oldtidsfund, som udgør familien Collets private samling.

Jævnede gravhøje for at plante juletræer

Før familien Collet flyttede ind i begyndelsen af 1800-tallet, har prominente navne som Christian d. 4 og Gøngehøvdingen boet på den sydsjællandske herregård, der stammer fra middelalderen. Men historien om de ødelagte fortidsminder startede i februar 2009, da Museum Sydøstdanmark besigtigede 11 gravhøje på Bernt Johan Collets jord og konstaterede, at de var beskadigede.

Senere viste det sig, at det også gjaldt en langdysse fra yngre stenalder på godsejerens plantage.

- Sådan en langdysse har været der i omkring 6000 år, og så er den pludselig væk på en eftermiddag, har kulturarvschef Kristoffer Buck Pedersen fra Museum Sydøstdanmark fortalt til Information, hvor han også forklarede, hvorfor gravhøjene bør bevares.

Lundbygård Gods på Sydsjælland er et stykke danmarkshistorie og har haft en lang række prominente ejere. I 1660’erne var det Svend Poulsen Gønge, der beboede herregården.
Lundbygård Gods på Sydsjælland er et stykke danmarkshistorie og har haft en lang række prominente ejere. I 1660’erne var det Svend Poulsen Gønge, der beboede herregården. Foto: TV 2

- Fortidsminderne er fredede, fordi man vurderer, at der er noget i de høje, der skal gemmes for eftertiden, sagde han til avisen.

Der er ingen tvivl om, hvordan de 12 fortidsminder blev jævnet med jorden. Det skete, da Bernt Johan Collet fik ryddet skov for at udvide sin juletræsplantage. Men spørgsmålet om hvem, der har ansvaret, er aldrig blevet afgjort. Ødelæggelsen var ulovlig, og derfor forsøgte myndighederne at retsforfølge godsejeren for at have gjort skade på dansk kulturarv. Han blev dog frifundet, fordi det ikke var ham selv, men et entreprenørfirma, der stod for skovrydningen.

Dommeren fandt det ikke bevist, at Collet havde givet ordre om at jævne gravhøjene med jorden eller for den sags skyld, at han skulle have været vidende om, at det skulle ske. Heller ikke entreprenøren eller hans ansatte blev dømt. Det lykkedes nemlig aldrig myndighederne at bevise, hvem af entreprenørens skovarbejdere, der havde ødelagt fortidsminderne.

Men historien stoppede ikke her.

Regning endte hos godsejer

Slots- og Kulturstyrelsen gik efter ødelæggelserne i gang med at genopbygge de 11 gravhøje og langdyssen. Regningen lød på 587.021,80 kroner, og den endte hos Bernt Johan Collet.

Selvom han er blevet frikendt, har han nemlig pligt til at betale, fordi de ødelagte fortidsminder ligger på hans jord. På trods af hans store interesse for fortidsminder og arkæologi, er han dog langt fra tilfreds. Han mener det er blevet dyrere end nødvendigt.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at jeg som almindelig borger skal gå ud og betale, fordi Slots- og Kulturstyrelsen har lyst til at lave et stort og flot monument.

Bernt Johan Collet, godsejer

- Jeg vil vældig gerne betale for at føre fortidsmindet tilbage til den tilstand, det var i før beskadigelserne. Det synes jeg er helt i orden, og det er fuldt ud rimeligt, for det står i loven. Men det er ikke rimeligt, at jeg skal betale så frygtelig meget mere, siger han ude ved den genopbyggede langdysse, der i dag er en høj på omkring halvanden meters højde omkranset af store sten.

Sådan så det langt fra ud, før skovarbejderne jævnede den med jorden, lyder det fra godsejeren.

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at jeg som almindelig borger skal gå ud og betale, fordi Slots- og Kulturstyrelsen har lyst til at lave et stort og flot monument.

Han mener, at de 12 fortidsminder var stort set umulige at se før ødelæggelserne, og henviser for eksempel til to arkæologers beskrivelser af den omdiskuterede langdysse.

- Fortidsmindet er svært erkendeligt i landskabet (bør afmærkes), skrev museumsinspektøren fra Vordingborg Museum i en afrapportering fra 2008, mens en anden arkæolog i tingbogen fra 1945 skriver, at der var ’næsten ingen jordhøj’.

Samtidig er der et billede fra før ødelæggelserne.

I en rapport fra Museum Vordingborg fra 2008 står der om langdyssen, som er et af de fortidsminder, som striden handler om: ”Fortidsminder er svært erkendeligt i landskabet (bør afmærkes)
I en rapport fra Museum Vordingborg fra 2008 står der om langdyssen, som er et af de fortidsminder, som striden handler om: ”Fortidsminder er svært erkendeligt i landskabet (bør afmærkes) Foto: Museerne Vordingborg
Langdyssen som den ser ud efter Slots- og Kulturstyrelsen har genopbygget den. Godsejer Bernt Johan Collet mener, at den nu ligner ”et stort og flot monument”
Langdyssen som den ser ud efter Slots- og Kulturstyrelsen har genopbygget den. Godsejer Bernt Johan Collet mener, at den nu ligner ”et stort og flot monument” Foto: TV 2

Derfor lagde han i begyndelsen af 2015 sag an mod Slots- og Kulturstyrelsen i protest over regningens størrelse. Københavns Byret frifandt dog myndighederne med den begrundelse, at Collet og hans advokat ikke havde dokumenteret, at langdyssen og de 11 gravhøje ikke var synlige før ødelæggelserne. Den utilfredse godsejer ankede dommen, der mandag bliver afgjort i Østre Landsret.

- Det er jo selvforsvar forstået på den måde, at jeg forsvarer mig selv mod at skulle betale for meget, siger han og tilføjer, at et eventuelt nederlag vil give ’et blåt øje rent økonomisk’.

- Enhver ved, at jordbrug ikke er nogen guldrandet forretning, så det vil da gøre ondt, hvis vi skal betale de penge, lyder det fra Bernt Johan Collet.

Kammerherre og minister

Bernt Johan Collets CV tæller ikke kun titlerne godsejer, juletræsproducent med en plantage på cirka 600 hektarer og indehaver af en af Nordeuropas største private samlinger af oldtidsfund. Han var forsvarsminister i Schlüter-regeringen i årene 1987-88, og siden var han en af de bærende kræfter ved stiftelsen af den liberale tænketank Cepos, som han var bestyrelsesformand for indtil 2014. Desuden er han kammerherre og hofjægermester for Dronning Margrethe og er dermed en fast gæst ved kongelige fester og arrangementer.

- Når man har så mange fortidsminder på sine jorde som godsejer, så har man en ekstra forpligtelse.

Suzanne Wowern Rasmussen, stifter af gruppen 'Bevar Fortidsminder i Danmark'

Netop hans position i samfundet er noget af det, Suzanne Wowern Rasmussen hæfter sig ved. Hun har stiftet Facebook-gruppen ’Bevar Fortidsminder i Danmark’ og har fulgt retssagen om de nedpløjede fortidsminder på Bernt Johan Collets grund.

Hun mener, han bør betale. Især fordi han har markedsført sig selv som en passioneret samler af dansk kulturarv.

- Man har privilegier, men også forpligtelser, og når man har så mange fortidsminder på sine jorde som godsejer, så har man en ekstra forpligtelse, siger Suzanne Wowern Rasmussen.

Men han har vel også krav på retfærdighed, hvis han mener, at han er blevet opkrævet et urimelig højt beløb?

- Det skulle han jo have tænkt over noget før. Selvfølgelig har alle krav på retfærdighed, og det er jo også derfor, sagen kommer for retten. Men det står jo helt klart i museumsloven, at han skal genoprette skaderne på sin grund, siger hun.

Bernt Johan Collet står dog fast på, at regningen for genoprettelsen af de 12 fortidsminder er alt for høj.

Og på trods af retssagen og de ødelagte fortidsminder mener han ikke, at det ændrer ved Collet-slægtens ry som forkæmpere for dansk kulturarv.

- Vi ankede dommen i håb om, at vi fik en mere fornuftig afgørelse, forsvarer godsejeren sig.

Men du bliver jo anklaget for at være en godsejer, der vægter penge højere end fortidsminder, og det er vel ikke helt forkert?

- Jo, det er fuldstændig forkert. Sådan ser jeg slet ikke på det. Altså, vi har en dyb interesse for fortidsminder og kulturarv i vores familie, og det er ulykkeligt, at det er gået, som det er, siger han.

Mandag den 23. januar klokken 10 falder dommen i Østre Landsret.