Først mistede familien deres far – da de gennemgik hans ting, blev alt forandret

Dette er historien om, hvordan fire søskende, fra en ellers velfungerende familie, pludselig ender i en årelang strid fuld af mistro og had.

Det er søndag i 2013, og solen skinner fra en skyfri himmel i Esbjerg. Charlene har fri fra arbejde og sidder ude på terrassen. Hun tænker på sin far.

Charlene har henover weekenden været i kontakt med sin storesøster, Mette, som er i Tyrkiet med mand og børn, for at besøge faren, Jørn, i hans sommerhus. Jørn har været syg i nogle dage dernede.

Først mente hendes søster, at det måske var influenza, men den seneste melding var, at han nok skulle opereres.

Charlene overvejer at rejse til Tyrkiet, men det er svært at gennemskue, hvor alvorligt det er.

Imens hun sidder på terrassen, ringer Mette igen. Nu er det alvor. Deres far er blevet opereret, men der er ingen bedring. Tværtimod.

Charlene er ikke længere i tvivl, og ringer med det samme til broren Per, og næste dag rejser de, sammen med deres kærester, til Alanya.

Turen føles uendelig, og selvom det er midt om natten, kan de ikke sove. Tankerne kredser om faren:

- Er det nu? Skal han dø? Han er jo slet ikke så gammel… det kan ikke passe… Han har altid været en stærk mand. Han skal nok klare den.

16x9
Charlene ankommer til lufthavnen i Alanya, Tyrkiet. Foto: Privatfoto

Men flyet bliver to timer forsinket, og Charlene får en underlig følelse af, at noget er helt galt:

- Jeg kan ligesom mærke det i kroppen, det er svært at forklare.

Ved ankomsten til lufthavnen bliver de mødt af deres svoger, Mettes mand. Han tager imod dem med nedslået blik og giver den værst tænkelige besked. Deres far, Jørn, døde for to timer siden.

De kom for sent. Præcis de to timer, som flyet var forsinket.

Charlene er som forstenet i en blanding af chok og sorg. De kører mod farens sommerhus for at mødes med Mette. I det mindste har de hinanden.

Men hvad Charlene ikke ved, er, at de næste dage udvikler sig til et inferno af skænderier, mistanker og løgne.

Lå det i kortene?

Charlene havde aldrig troet, at deres familie skulle blive én af dem, man læser om. Én af dem, hvor penge vejer tungere end kærligheden og sammenholdet.

Spørgsmålet er, om der er noget i familiens historie, der kan forklare, hvorfor det hele ender så galt?

Charlene er yngste barn i den sammenbragte familie. De er en søskendeflok på fire med to søstre og to brødre, der alle bor få kilometer fra hinanden i Esbjerg. De fire søskende har samme far, men ikke samme mor.

Spørgsmålet er, hvor godt de egentlig har kendt hinanden?

16x9
Charlene sammen med sin far. Foto: TV 2
16x9
Charlene og faren, Jørn. Foto: TV 2

Charlene husker tilbage:

- Vi havde en ret god barndom, men vi har nok alligevel aldrig været sådan helt tætte alle sammen.

Under opvæksten havde Charlene ikke meget til fælles med sine to brødre Per og Kasper, men storesøsteren Mette tilbragte hun meget tid sammen med. De var der for hinanden i op og nedture, og da Mette blev gravid, var Charlene med helt fra starten:

- Det var noget helt særligt at blive moster. Min søster og jeg har nok aldrig været tættere, end vi var lige i den periode.

Selvom de fire søskende var meget forskellige, sørgede deres far, Jørn, altid for at holde dem samlet.

Hver gang jeg er ude i byen, tænker jeg over, om jeg nu møder én af mine søskende, og hvad jeg skal sige, hvis jeg møder dem.

Charlene

Han var selv født og opvokset i Esbjerg og arbejdede i mange år som fisker. Men med alderen fik han udlængsel og tilbragte det meste af tiden i Tyrkiet eller Spanien. Det var da også i Tyrkiet, at Jørn fik bygget et stort sommerhus lidt uden for Alanya.

Charlene husker det tydeligt:

- Jeg kan huske, hvor glad han var, da det stod færdigt. Det var hans store drøm: at det skulle være et familiehus, hvor vi alle kunne mødes, børn og børnebørn, sammen under varme himmelstrøg. Min bror Per, min søster og jeg var der også i rigtig mange ferier. Lige indtil han døde.

Jørns store sommerhus i Tyrkiet, med udsigt over Middelhavet, skal senere vise sig at danne rammen om både sorg og uvenskab.

Bankboksen

I Tyrkiet har Charlene lige fået at vide, at deres far er død, og er nu ankommet til farens sommerhus, hvor søsteren Mette venter.

Den sidste af de fire søskende, deres storebror Kasper, er i Danmark og ønsker ikke at komme. Han har aldrig været tæt med deres far, så alle er umiddelbart forstående over hans beslutning.

Det føles mærkeligt at være i huset, når deres far ikke er der.

For få dage siden sad han ovre i lænestolen.

Hans kaffekop står stadig ude i køkkenet, tandbørsten ligger på håndvasken…

16x9
Jørn i Tyrkiet. Foto: TV 2

Næste morgen kører de ind til sygehuset for at se deres far og sige farvel.

Nu går det først rigtigt op for Charlene, at han er død:

- Jeg kigger på ham og kan ikke forstå det. Han ligger dér og ser så alene ud. Det føles uvirkeligt, fordi det hele går så stærkt.

Allerede dér, dagen efter farens død, bliver der talt om begravelse, forsikringer og hvilke værdier han havde. Charlene fortæller:

- Måske talte vi allerede om det dér, fordi det var lettere at forholde os til det praktiske, end til at far var død. Set i bakspejlet var det nok dér, det begyndte at gå galt. Vi tog os ikke tid til at være i sorg.

Vores far er lige død, og så står vi der og råber og skriger af hinanden.

Charlene

De begynder nu at lede efter farens vigtige dokumenter i huset. På et tidspunkt overhører Per, at Mette taler med svigerforældrene i Danmark, og at hun beder dem om, at gå ned i banken og tømme Jørns bankboks.

Per går straks til Charlene og fortæller, hvad han har hørt.

Charlene undrer sig:

- Jeg synes, det er vildt mærkeligt. Hvorfor skal de have adgang til fars værdier? Hvor har de nøglen fra? Og hvorfor al hemmelighedskræmmeriet? Hvorfor har hun ikke sagt noget til os? Vi aner jo ikke, hvad der er i den bankboks, så hvorfor skal de gå ind og åbne den.

Per og Charlene konfronterer deres søster. Mette virker helt uforstående og begrunder opkaldet med, at hun tror, at skødet til sommerhuset ligger i bankboksen, og at det skal findes frem nu.

Hun har en nøgle til boksen hjemme i Danmark, som faren engang har givet hende, og den vil hun give svigerforældrene lov til at tage, så de kan tjekke boksen.

Per og Charlene er oprørte, og synes at søsteren opfører sig mærkeligt.

Stemningen begynder for alvor at ændre sig i sommerhuset.

Et skøde dukker op

Alle leder videre og kigger efter forsikringspapirer og alt, hvad der skal bruges til at få afsluttet boet efter faren. De har aftalt, at hvis man finder noget af betydning, så skal man lægge det inde på bordet, så det hele er synligt for alle.

Charlene fortæller:

- På et tidspunkt flytter jeg på min søsters kuffert, og der falder et dokument ud af lommen på tasken. Jeg viser det til Per, og vi går så på nettet for at få teksten oversat. Det viser sig at være skødet på sommerhuset, – dét skøde som vores søster lige har brugt som påskud til at få åbnet fars bankboks hjemme i Danmark. Ord kan ikke beskrive, hvad jeg føler i den situation. Jeg kan fysisk mærke, hvordan det løber mig koldt ned ad ryggen.

I en blanding af forvirring og vrede beslutter Charlene og Per at afvente situationen, og de siger ikke noget om skødet i tasken.

Næste dag kører de igen ind til sygehuset - denne gang for at hente regninger og få alle aftaler på plads, så faren kan blive fløjet hjem.

På vej derhen fortæller Mette, at hun nu har talt med deres bror Kasper hjemme i Danmark. De er kommet frem til, at sommerhuset bør sælges.

Per og Charlene er overraskede over søsterens ordvalg. Det er som om, at beslutningen allerede er taget. Og så undrer de sig over, at Mette og Kasper er begyndt at tale om arven uden at involvere dem.

Charlene og Per er dybt uenige, og ønsker ikke at huset skal sælges. De mener, at sommerhuset blev bygget, netop med det formål, at familien skulle mødes dér og være sammen. Det var farens ønske, at dét sommerhus skulle blive i familien.

Men da Jørn døde, var han ugift, levede alene og havde ikke skrevet testamente. Arveloven gør derfor, at de fire søskende arver alt og skal dele det hele i lige dele imellem sig.

En del af arven efter Jørn er sommerhuset, men faren nedskrev aldrig sin sidste vilje – heller ikke hvad han ønskede, at der skulle ske med sommerhuset.

16x9
Faren Jørns sommerhus i Alanya, Tyrkiet, er genstand for de fire søskendes strid. Foto: Privatfoto

For Charlene er diskussionen om sommerhuset af stor betydning:

- Det vigtigste for mig er, at vi børn respekterer fars ønske. Og selvom han aldrig har skrevet det ned, så ved jeg bare, at det var dét, han ønskede: at vi beholder det sammen alle sammen. Det er jo lidt ironisk og virkelig trist, at vi bliver uvenner bare vi taler om det og næsten ikke kan holde ud at være sammen i huset.

Det er påstand mod påstand.

Charlene og Per mod Mette og Kasper, som er hjemme i Danmark.

Det hele kulminerer, da Mette smider skødet i hovedet på mig og siger, at det hele er min skyld, og at det er mig, der har plantet skødet i kufferten. Det var så modbydeligt. Aldrig har jeg følt mig så trådt på.

Charlene

Men hvem ved, hvad der reelt var farens sidste vilje? Og kan man tvinge nogen til at være medejer af et sommerhus, selvom en død mand har ønsket det?

Beslutningen om sommerhusets fremtid bliver sat på standby, men der går ikke længe, før den anspændte stemning for alvor bryder ud i lys lue.

Konfrontation om skødet i kufferten

Charlene og Per er vrede og skuffede.

Konflikterne har hobet sig op, og diskussionen om sommerhuset var dråben, der fik bægret til at flyde over. Nu vil de have sandheden på bordet, én gang for alle - og beslutter at konfrontere Mette med skødet i kufferten.

Hvad der sker derefter, er ét stort sammensurium af diskussioner og anklager om mistillid og løgne.

Charlene husker det tydeligt:

- Vores far er lige død, og så står vi der og råber og skriger af hinanden. Mette nægter at kende noget til skødet, selvom Per hiver det ud af kufferten.

- Det hele kulminerer, da Mette smider skødet i hovedet på mig og siger, at det hele er min skyld, og at det er mig, der har plantet skødet i kufferten. Det var så modbydeligt. Aldrig har jeg følt mig så trådt på.

Mette og hendes familie flytter over i et andet hus imens Charlene, Per og deres kærester bliver boende i sommerhuset.

Lige dér bliver det tydeligt for mig, at vi fire søskende er blevet opdelt i to lejre, og at Kasper holder med vores søster.

Charlene

Derefter er kontakten overfladisk, og de kommunikerer kun om de sidste praktiske ting, der skal ordnes. Det hele er betændt og præget af sårede følelser.

Efter nogle dage rejser alle hjem. Familien er splittet, der er ikke taget en beslutning om sommerhuset, og der er ikke overblik over, hvad faren efterlader sig.

De ved dog, at faren havde et opbevaringsrum hjemme i Danmark. Hvad de finder der, kan måske senere få en afgørende betydning for familiens arvestrid.

Familiestrid til begravelsen

Kort tid efter flyves Jørn hjem i en kiste og skal bisættes i Esbjerg.

Charlene og Per har kun talt sporadisk med søsteren, efter de er kommet hjem. Forholdet til deres bror Kasper, som ikke var med i Tyrkiet, mener de dog stadig er nogenlunde intakt.

Men til begravelsen bemærker Charlene noget:

- Per og jeg sidder på én bænk. Mette og Kasper sidder sammen på en anden. Da vi skal bære kisten ud og bagefter tage imod kondolencer fra gæsterne, står vi igen på hver vores side, indtil Per og jeg vælger at gå over til dem.

-Lige dér bliver det tydeligt for mig, at vi fire søskende er blevet opdelt i to lejre, og at Kasper holder med vores søster.

Efter begravelsen er der mindehøjtidelighed i forsamlingshuset tæt på kirken. Dét har Charlene planlagt sammen med farmoren. Men Charlene er den eneste, der dukker op af de fire søskende:

- Jeg sidder der, som den eneste repræsentant af fars fire børn. Per siger, at han er så træt af alle uenighederne, at han ikke magter det. De to andre dukker heller ikke op. De kommer ikke engang med en forklaring.

Lige dér bliver det tydeligt for mig, at vi fire søskende er blevet opdelt i to lejre

Charlene

- Senere hører jeg ad omveje, at Mette og Kasper har holdt en anden mindehøjtidelighed hjemme i Mettes have, og at mange af gæsterne først havde været til min mindehøjtidelighed og bagefter hendes.

Fronterne er trukket op. Nu skal arven fordeles.

Der hyres advokater

En uges tid efter begravelsen, ringer Kasper til Charlene og fortæller, at han og Mette har fundet en advokat, der kan hjælpe dem med boopgørelsen. Han beder Charlene og Per om at tage med til et møde, men det er sat op med kort varsel, og de har derfor ikke mulighed for at deltage.

Efterfølgende får Per og Charlene tilsendt et referat af mødet. Der er en lang række beslutninger, som Per og Charlene er lodret uenige i.

De har nu endegyldigt mistet tilliden til deres søskende og beslutter at hyre deres egen advokat.

Charlene forklarer:

-Hér ved jeg godt, at vi har nået lavpunktet, men det kan ikke være anderledes. Vi burde kramme og støtte hinanden i sorgen, men det er der ingen af os, der gør. Vi har alle sammen paraderne oppe og vil have tingene løst på hver vores måde.

Faren har efterladt penge på konti i flere lande, et sommerhus, en bil, personlige ejendele i Danmark og så er der også en mindre gæld til en dansk bank. Der er meget, der skal styr på, men det har lange udsigter, for selv de mindste beslutninger drukner i mistillid og langtrukne forløb med advokater.

På få uger går de fra at være en helt almindelig og velfungerende sammenbragt familie, til at være splittet i et internt opgør, der snart skal vise sig at få store konsekvenser.

Tre år efter farens død

Kommunikationen mellem de to lejre og deres advokater går langsomt.

Uger bliver til måneder, måneder bliver til år og tre år senere er arven stadig ikke fordelt.

Charlene passer sit arbejde som frisør og har i mellemtiden fået en lille søn.

Det er ved at være længe siden faren døde, men hun har stadig ikke fået bearbejdet tabet af sin far. Hun har en konstant knude i maven. Hun føler, at de har svigtet deres far, men også at de har svigtet hinanden:

- Hver gang jeg er ude i byen, tænker jeg over, om jeg nu møder én af mine søskende, og hvad jeg skal sige, hvis jeg møder dem. Det fylder enormt meget, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker over, hvad jeg skal gøre, eller hvordan vi kan komme videre.

Charlene og Pers forhold bliver hele tiden stærkere, men kommunikationen med de to andre søskende er blevet så dårlig, at de aldrig har mødt Charlenes lille søn. Forholdet til Kasper og Mettes børn begynder også at smuldre.

Det ærgrer mig helt vildt, at jeg er alene om det her, men omvendt har det givet mig fornyet energi og en tro på, at hjælpen udefra er dét, der skal til.

Charlene

Arvestriden handler nu ikke kun om de fire søskende, men også om deres børn, som har mistet store dele af deres familie.

I den erkendelse tager Charlene en radikal beslutning, da hun ser, at TV 2 søger medvirkende til et program om familier i arvestrid.

Arvestriden er ved at koste dem ALT

Charlene vil gerne dele sin historie, så andre kan lære af den, og så håber hun, at programmets advokat og mediator kan være den hjælp, der skal til, for at de kan komme videre.

Per støtter Charlene, men ønsker ikke at være alt for involveret, og selvom de to andre søskende anerkender Charlenes beslutning, ønsker de ikke at medvirke.

Derfor er Charlene helt alene, da hun kører mod Aarhus til første møde med arveretsadvokaten Ulrik Grønborg:

- Det ærgrer mig helt vildt, at jeg er alene om det her, men omvendt har det givet mig fornyet energi og en tro på, at hjælpen udefra er dét der skal til.

Det første, der falder advokaten i øjnene, er, at de fire søskende endnu ikke har lavet en opgørelse over boet. Det er tre år siden, faren døde, og familien har ligget i arvestrid lige siden, men der er endnu ingen, der har det fulde overblik over, hvad de egentlig skændes om.

...selv om gælden ikke er kæmpestor, så er hele vores arv er ved at blive ædt op af renter og renters rente

Charlene

Der er ingen oversigt over, hvilke værdier faren havde, hvad sommerhuset er værd, hvad der står på hans konti, og hvad han skyldte.

Charlene og Ulrik Grønborg kontakter Mette og Kaspers advokat og får endelig lavet oversigten. Pludselig bliver det tydeligt, at de fire søskende har mistet overblikket og faktisk er ved at miste hele deres arv.

Charlene fortæller:

- Min far havde mange værdier i udlandet, men han havde også lidt gæld i en bank i Danmark. Og dét har vi nok undervurderet, for selv om gælden ikke er kæmpestor, så er hele vores arv er ved at blive ædt op af renter og renters rente.

For hver dag der går, uden at de gør noget, bliver gælden bare større og større.

I de tre år arvestriden har stået på, er gælden steget med 100.000 kroner.

De fire søskende er i tvivl, om de vil anerkende gælden, da den måske er forældet. Men er det en kamp, de er villig til at tage oveni arvestriden?

Hvis de vil kæmpe for at få gælden erklæret forældet, kræver det, at de samarbejder.

Og hvad så hvis de taber sagen? Jo længere tid der går, jo mere risikerer de at miste af arven.

Måske skal der helt nye metoder til?

Mediation

Charlene kigger lidt opgivende på advokat Ulrik Grønborg og beder om råd. Hvad skal hun gøre?

Hun og Per har for længst opgivet tanken om, at de fire skal beholde sommerhuset sammen. Intet tyder på, at det kan blive det familiehus, som deres far havde drømt om.

16x9
Charlene med advokaten Ulrik Grønborg Foto: TV 2

Advokaten konstaterer, at der ikke er meget jura på spil i deres sag. Hele arvestriden handler dybest set om, at de fire har mistet tilliden til hinanden og derfor ikke kan samarbejde om at få sagen afsluttet. Han foreslår, at de opsøger mediation, så de kan få nogle af uenighederne og misforståelserne ryddet af vejen.

Charlene har aldrig prøvet mediation før. Det er en form for styret samtale, hvor en neutral mediator sidder sammen med dem, der er i konflikt, og prøver at få dem til at tale sammen, sætte sig i hinandens sted og se fremad.

Selvom det virker grænseoverskridende, er Charlene villig til at prøve det:

- Jeg tænker, at tiden er kommet til at droppe alt, hvad der hedder stolthed og stædighed. Det gør mig så ked af det, at jeg har mistet mine søskende, og at min søn derfor også har mistet en masse familie. Der MÅ være en chance for, at vi kan klinke skårene.

Men hvad siger de andre, om udsigten til at sidde direkte overfor hinanden, når de, i tre år, næsten kun har kommunikeret gennem advokater?

Tager de andre imod Charlenes fremstrakte arm?

Følelserne vælter rundt i kroppen på Charlene, da hun får besøg af mediator Tutter Blume.

Tutter forklarer:

- Mediation kræver frivillighed. Man kan ikke tvinge folk til det, for så virker det ikke. Nu vil jeg ringe til dine søskende, og høre om de er indstillet på at mødes.

Charlene nikker forstående og kan mærke, at det hele kommer rigtig tæt på nu. Alle diskussionerne og dagene efter farens død flimrer for hendes indre. Der er sagt og gjort så meget, som aldrig kan tages tilbage. Skødet i kufferten, bankboksen og de to adskilte mindehøjtideligheder. Og hvad med farens ting i opbevaringsrummet? Hvad har han gemt derude? Og hvordan skal det fordeles?

Men, tænker Charlene:

- … Måske, hvis vi ser fremad. Tænker på hvad vores far ville have ønsket og fokuserer på, at vores børn fortjener en familie. Så er der måske en chance.

Tutter ringer først til Per. Charlene sidder overfor, men kan ikke høre hvad der bliver sagt. Selvom Per og Charlene har et stærkt sammenhold, så er hun ikke sikker på, hvordan han reagerer på forslaget om mediation.

Efter en kort samtale bliver der lagt på.

Tutter smiler og citerer Per:

- Hvis det er Charlenes ønske, så er jeg med. Jeg vil gøre alt for hende.

Charlene bliver dybt rørt og er taknemmelig for, at hun og Per i det mindste – i alt dette kaos - har fået et tættere forhold end nogensinde før.

Nu gælder det de to andre.

Tutter tager telefonen og begynder at taste.

Charlene er stille og stirrer tomt ud i luften, mens hun venter på udfaldet.

Telefonen bliver taget.

Mediatoren og broren Kasper begynder at tale sammen. Tutter forklarer, hvad processen går ud på, hvad de kan få ud af det, og at det kan foregå helt uden kameraer.

Så tager Kasper ordet. Han taler længe, men Charlene kan ikke høre noget.

Tutter lægger på. Kasper er ikke interesseret i at mødes til mediation.

Tårerne presser sig på, og Charlene bryder sammen. Hun føler sig ekstremt sårbar, og brorens afvisning forplanter sig i hele kroppen.

Tutter ringer også til søsteren Mette. Charlene er forberedt på svaret denne gang:

- Jeg ved inderst inde godt, hvad svaret bliver. Jeg er sikker på, at Kasper og Mette vil sige det samme.

Og sådan går det også. Mette afviser mediation. Charlene takker mediatoren for at have forsøgt at samle familien, siger farvel og lukker døren.

Kan en familie, der har været splittet i tre år, nogensinde blive samlet? Lige nu er der ikke meget, der tyder på det. Men intet binder en familie sammen, som minderne om alt dét, de engang havde til fælles, og der venter en positiv overraskelse i farens gamle opbevaringsrum.

Kasser fra fortiden dukker op

Mediation er nu ikke længere en mulighed. Derfor må arbejdet med fordelingen af boet fortsætte som hidtil - gennem advokater.

Charlene ved, at faren havde et opbevaringsrum ude i Boxit. Ingen ved præcis, hvad han havde stående, og regningen er ikke blevet betalt i mange måneder, så måske er der slet ikke noget tilbage.

Charlene undersøger sagen, og det viser sig, at Boxit, trods de ubetalte regninger, har gemt nogle gamle kasser med fotos og videoer fra deres barndom.

Mette og Kasper har sagt, at de ikke er interesseret i noget af det. Men da Charlene ser billederne igennem, beslutter hun alligevel at sortere noget fra til Mette:

- At Kasper ikke er interesseret, kommer ikke bag på mig. Men jeg kender Mette, og jeg tror ikke på, at hun er ligeglad med alle de minder.

Charlene tager tyren ved hornene, pakker en kasse med billeder, og banker på hos søsteren. Mettes søn åbner døren og kalder på Mette, som hører forklaringen. Så giver hun Charlene et kæmpe kram.

Selvom alt det dårlige ikke forsvinder, er der alligevel en form for forløsning for Charlene.

16x9
Charlene tager med en veninde til Boxit, hvor faren havde flere ting opbevaret. Foto: TV 2

De taler kort sammen om, at de savner hinanden, og at de nu skal se at få afsluttet sagen. Et kram. En lille åbning i dét, der ellers virker som en blindgyde af konflikter.

Hvad så nu?

Hér vi slipper vi familien fra Esbjerg.

Det går stadig langsomt, men på trods af den manglende mediation, begynder der alligevel at være fremgang i arvesagen.

16x9
Charlene sammen med sin far, Jørn. Foto: TV 2

Papirarbejdet er sat i gang, så pengene fra de udenlandske konti kan blive frigivet, der forhandles med banken om gælden, og alle er enige om, at huset i Tyrkiet skal sættes til salg. Arven er altså ikke endeligt fordelt endnu, men Charlene kan se en ende på det.

Charlene og Pers forhold har aldrig været stærkere.  Per og Kasper virker urokkelige i deres uvenskab på tværs af de ”to lejre”.

Men for Charlene og Mette begynder der at være små tegn på håb om forsoning. De savner hinanden, og de siger det oftere og oftere til hinanden.

Måske er det hér, at deres fortid, det tætte bånd fra ungdommen, får en betydning.

Charlene runder af:

- Jeg ved ikke, hvordan fremtiden ser ud for vores familie. Selvom det stadig er svært, så håber jeg på, at tiden læger alle sår, og at vi en dag kan lægge arvestriden bag os. Det ved jeg, at vores far ville have ønsket.

16x9
Charlene og broren Per ved farens gravsted. Foto: TV 2

Historien er udelukkende baseret på Charlenes udtalelser, som Per bakker op om. De to andre søskende har valgt ikke at medvirke og har ingen kommentarer. Navnene "Kasper" og "Mette" er fiktive.