TV 2 tilbage i Gellerup: - Jeg tror, ’Moskeerne bag sløret’ var et nødvendigt program

Hvilke konsekvenser har dokumentaren 'Moskeerne bag sløret' haft? Vi har spurgt i Gellerup og hos Aarhus Kommune.

Det er fredag eftermiddag sidst i december. Kvindeforeningen ’Bydelsmødrene’ siger farvel og tak for året der er gået.

Jeg håber bare at det fremover ikke er mit tørklæde eller min religion det handler om...

Ilham Mohamed

Med på besøg er TV 2. Det diskuteres, hvilken betydning dokumentaren ’Moskeerne bag sløret’ har haft for området. For der er sket meget siden.

- Det år, der er gået, er efter min mening med pilen opad. Jeg tror, det var nødvendigt, at der blev lavet sådan et program. Folk herude er blevet meget mere motiverede, engagerede og fokuserede på deres eget liv. Også selvom det har været hårdt i området siden. For det har det virkelig, siger Maria Arianfar, der er beboer i Gellerup.

Fokus på muslimske kvinder

Hårdt. Især fordi afsløringerne bragte fokus på den muslimske kvindes rolle i et udsat boligområde. Blandt andet udtalte fremtrædende imamer, at kvinden ikke må nægte sin mand sex, at en kvinde ikke må tage et arbejde sammen med andre mænd. Og at en kvinde ikke må lade sig skille fra sin mand, selv hvis han slår hende.

Dokumentaren har sat sit store præg på at skabe politisk vilje og fået mange til at se virkeligheden i øjnene...

Bünyamin Simsek, rådmand, Venstre

Udtalelser, som kvinderne i Gellerup siden mener, de har skullet forsvare over for resten af samfundet.

- Man kan simpelthen bruge alle sine frokostpauser på at forklare og forsvare. Hele året er vi blevet spurgt, om vi er undertrykte, fordi alle har set dokumentaren. Jeg går med tørklæde, men det er altså ikke ensbetydende med, at jeg er en undertrykt kvinde, siger Wissal El Arid.

Støtte til stormoske droppet

I dokumentaren blev flere imamer afsløret i amoralsk adfærd i moskeer og foreninger i den vestlige del af Aarhus. Og det har fået konsekvenser.

Først røg kommunens støtte til en ny stormoske i bydelen Gellerup, og siden har byrådet iværksat en lang række tiltag, der skal bekæmpe parallelsamfund.

 - Dokumentaren har sat sit store præg på at skabe politisk vilje og fået mange til at se virkeligheden i øjnene og til at handle på den virkelighed, der eksisterer i vores by, siger Venstres rådmand, Bünyamin Simsek.

Man bliver socialt kontrolleret af selve byrådet, som begynder at lovgive omkring, hvordan jeg skal leve mit liv.

Wissal El Arid

Konkret er der vedtaget en række initiativer, der er samlet i et dokument under titlen: ”Vi accepterer ikke samfundsundergravende parallelsamfund”.

Du kan se en liste med de væsentligste tiltag i bunden af denne artikel.

Mere kontrol af førtidspensionister

Blandt andet skal kontrollen med støttekroner til foreninger skærpes. For eksempel ved hjælp af uanmeldte kontrolbesøg.

En spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens medarbejdere viser, at de støder på social kontrol i deres arbejde. Derfor er pligten til at indberette episoder skærpet.

Og så bliver en række førtidspensionssager lige nu gennemgået for at vurdere, om de har ret til ydelsen, eller om den skal tages fra dem.

- Det er klart, at hvis det viser sig, at nogen uberettiget har fået førtidspension, så skal de jo helt klart ud af den igen og tilbage på arbejdsmarkedet, siger Radikale Venstres rådmand, Rabih Azad Ahmad.

Politikeres indgriben er et overgreb

Men hos dem, der færdes dagligt i miljøet i Århus Vest, har dokumentarens indhold været en lærestreg i sig selv. Politikernes hanekampe om, hvordan man bedst kan granske ghettoen, er unødvendig, lyder det samstemmende fra kvinderne

- Det er uheldigt, at politikerne tager deres beslutninger på baggrund af fordomme, efter de har set en TV 2-dokumentar. Man bliver socialt kontrolleret af selve byrådet, som begynder at lovgive omkring, hvordan jeg skal leve mit liv, siger Wissal El Arid.

Alt andet en religion

Mest af alt håber de blot, at det fremover kan handle om alt andet end religion, når de fortæller, at de bor i Gellerupparken.

- Jeg håber bare, at det fremover ikke er mit tørklæde eller min religion det handler om, men i stedet om min personlighed og om mine ressourcer. Det jeg kan byde ind med, slutter en jobsøgende Ilham Mohamed.

Herunder har vi samlet Aarhus Kommunes væsentligste tiltag mod blandt andet socialt bedrag, social kontrol og tvang og snyd med tilskud til foreninger - alle ansporet af dokumentarserien 'Moskeerne bag sløret'.

Tiltag efter 'Moskeerne bag sløret'

Snyd med førtidspension

Aarhus Kommune har gennemført kontrol af, om modtagere af førtidspension rent faktisk er berettiget til at modtage ydelsen, og om nogle udfører sort arbejde samtidig med, at de modtager pengene.
Der er endnu ikke truffet afgørelse om at frakende eller stille førtidspension i bero i nogen sager.

Fiktive adresser

Kommunen har undersøgt om nogen borgere benytter sig af en falsk eller ukendt adresse for at kunne modtage offentlige ydelser, som de ikke er berettiget til.
Kommunen er fortsat i gang med at undersøge 52 sådanne tilfælde.

Snyd med formue

Aarhus kommune har iværksat en undersøgelse af om nogen borgere har haft indtægter eller formuer, som ikke harmonerer med de ydelser, de får fra det offentlige.

Sort arbejde

Der er indført kontrol af en række virksomheder som mistænkes for at benytte sig af medarbejdere, der ikke betaler skat.

Længerevarende udlandsophold

Kommunen har indført kontrol af modtagere af offentlige ydelser, der rejser til udlandet på længere ophold uden kommunens accept og dermed bør miste retten til deres ydelser.

Social kontrol

Aarhus Kommune har foretaget en undersøgelse blandt kommunens socialrådgivere, der viste, at medarbejderne oplever social kontrol blandt visse af de borgere, de er i kontakt med.
En af konsekvenserne er, at nærtstående familiemedlemmer ikke længere må fungere som tolke ved samtaler med kommunen.

Snyd med tilskud

Kommunen har iværksat yderligere kontrol af foreninger, hvis der er berettiget tvivl om eksistens, formål og aktiviteter, eller ved mistanke om bedrageri eller urigtige oplysninger.

Parallelsamfund

Aarhus Kommune understreger, at ulovligheder og mistanke om ulovligheder altid skal rettes til politiet. Her med henblik på mistanke om ulovlige retssystemer som for eksempel sharia-råd. Kommunen har opstillet en handleplan, hvis kommunens medarbejdere får mistanke om eller kendskab til den slags.