Hemmelig udgravning: Stor guldskat fundet på jysk mark

Efter fund af flere, store guldskatte iværksætter danske arkæologer nu en særlig udgravning på en ellers hemmeligholdt mark øst for Ribe.

Mandag begynder en ganske særlig udgravning på en mark mellem Fæsted og Harreby i det sydlige Jylland, cirka ti kilometer øst for Ribe. 

Stedet har været holdt hemmeligt indtil nu, for det er lige præcis på denne mark, at landets hidtil største guldskat fra Vikingetiden er fundet. Det skriver Kristeligt Dagblad

Det skete i sommer, da tre amatørarkæologer ved hjælp af metaldetektorer fandt syv armringe fra 900-tallet med en samlet vægt på cirka 900 gram. Seks i guld og en enkelt i sølv.

I sommer fandt tre amatørarkæologer ved hjælp af metaldetektorer syv armringe fra 900-tallet på samme mark.
I sommer fandt tre amatørarkæologer ved hjælp af metaldetektorer syv armringe fra 900-tallet på samme mark. Foto: Nick Schaadt / Scanpix

For nogle uger siden bippede deres metaldetektorer så igen. På den samme mark. Den 30. oktober fandt den ene af dem et vedhæng af guld, der forestillede den øverste del af en thorshammer, mens det nederste, på nær nogle smådele, er forsvundet gennem de mange år under jorden.

Opfølgende udgravning

Vedhænget har været savnet siden 1911, hvor man dengang fandt kæden, som hammeren efter al sandsynlighed har hængt i. 

- Guldgenstandene har ligget derude som en samlet skat. Men der er fundet rigtig mange ting i sølv og kun enkelte i bronze i området også. Så det tyder på, at det har været en boplads med meget stor rigdom. Nu går museet så i gang med en opfølgende udgravning derude, hvor vi forhåbentlig får større viden om stedet og eventuelt finder mere af skatten, fortæller museumsleder, ph.d. Bo Ejstrud, fra Museet på Sønderskov. 

- Smykket er lavet omkring år 950 og er af så fin en kvalitet, at vi ikke kan finde paralleller i Skandinavien. Samtidig tyder den store mængde guld og de tidligere armringes såkaldte ­Jelling-stil på, at guldtingene har med Gorm den Gamles regeringstid at gøre, siger han. 

Politisk kamp bag guldsmykkerne

- Og det var på den tid meget udbredt, at når en konge skulle befæste og etablere sin magt, så gjorde han det blandt andet ved at give dyrebare gaver til folk, hvis loyalitet var afgørende for at bevare magten, fortsætter museumsleder Bo Ejstrud. 

Derfor kobler han de mange guldfund på egnen med en langt større kamp om både politik, magt og religion. 

- Man kunne jo godt tolke netop en gave som Thors hammer som et udtryk for, at Gorm den Gamle spiller aktivt ind i den religionskamp, der var på det tidspunkt. For vi ser faktisk først de mange smykker med Thors hammer, efter der er begyndt at dukke smykker med kors-vedhæng op. Så på den måde er netop en kæde med en thorshammer et vigtigt signal og også politisk om, hvor man står i kampen mellem asatroen og kristendommen, siger han.