Fortalte med tårer i øjnene om faste toilettider - nu er det nye tider på plejehjemmet

For et plejehjem i Maribo har det betydet en kæmpeomvæltning at blive privatejet. Færre regler, færre sygedage, glade beboere - og en ny bus.

På Svend Olsens køleskabsdør hænger en seddel med tiderne for fodpleje.

Men det er også det eneste tidsskema han har tilbage.

For et år siden besøgte TV 2 Svend Olsen på plejehjemmet Margrethecentret i Maribo. Dengang beklagede han sig med tårer i øjnene over, at hans toiletbesøg var lagt ind i et stramt skema – fire toiletbesøg om dagen.

- Jeg vil være mig selv. Jeg vil ikke være deres marionetdukke, sagde han dengang til TV 2.

Det er afskaffet

I dag lyder der andre toner fra Svend Olsen:

- Det der med bestemte tider for, hvornår man skulle på toilettet. Det er afskaffet. Fuldstændigt. Men det kunne jeg heller ikke lide, siger han nu.

Se indslaget fra 19-Nyhederne den 22. november 2015, hvor vi første gang besøgte Svend Olsen på Margrethecentret. Se indslaget her:

Nyhederne den 22. november 2015: Besøg på Margrethecentret for et år siden

Ligesom mine egne forældre

I løbet af det sidste år har Margrethecentret i Maribo gennemgået en bemærkelsesværdig forvaltning. Ved årsskiftet blev det kommunale plejehjem overtaget af OK-fonden og Jeannette Kirkhammer blev ansat som ny forstander.

Under hendes ledelse er tidsskemaer blevet skrottet, så det langt hen ad vejen er beboerne, der bestemmer hvad der skal ske – og hvor lang tid det skal tage.

- De beboere, der er her, skal være ligesom hvis det var mine egne forældre. De skal have det lige så godt, siger Jeannette Kirkhammer.

Det der med bestemte tider for, hvornår man skulle på toilettet. Det er afskaffet. Fuldstændigt. Men det kunne jeg heller ikke lide.

Svend Olsen, beboer på Margrethehjemmet

De samme penge

For Margrethecentret, der har 56 boliger, betyder skiftet fra kommunal til privat eje økonomisk selvbestemmelse. Pengene kommer fra en driftsoverenskomst med Lolland Kommune og det samlede beløb til den daglige drift er det samme. Men nu kan centret selv bestemme, hvordan og hvornår pengene bruges.

- Vi får de samme penge, men nu kan vi selv afgøre, hvad bruger vi pengene på. Bruger vi pengene på vikarer? Bruger vi pengene på sygdom? Hvad bruger vi pengene på? Nu bruger vi pengene på nogle aktiviteter i stedet for, fortæller Jeannette Kirkhammer.

En ny bus

Det har blandt andet betydet, at centret har investeret i en bus, så beboerne kan komme på udflugter. En gruppe kvinder har eksempelvis været på indkøbstur i Føtex, en anden gruppe har været rundt og besøge deres barndomshjem og en tredje gruppe har været ude at spise.

- Jeg har jo kun det her plejecenter at være ansvarlig for. Jeg skal ikke dække et andet plejecenter, der har underskud.  Så kan jeg hele tiden føle mig frem til, hvad kan vi investere i. Nu kunne vi investere i en bus. Hvad kan vi så investere i til næste år? Der er hele tiden muligheder for forskellige ting. Det har du ikke som kommunalt plejecenter. Der har du regnskab for et år ad gangen. Det vil sige, at det hele tiden helst skal gå i nul, forklarer Jeannette Kirkhammer.

I dagligdagen betyder det, at beboerne bliver lokket ud i fællesområdet af masser af aktiviteter.

- Livet skal leves hele livet. Når man flytter på plejecenter, så skal livet ikke gå i stå. Alle måltiderne skal være en fest, der skal være dækket pænt op, det skal være æstetisk lækkert det hele. Vi er her for beboerne, det er deres hjem, siger hun.

Sparer andre steder

Når det er muligt at sætte så mange nye aktiviteter i gang indenfor det samme budget, så skyldes det helt banalt, at flere aktiviteter på et område betyder besparelser på andre områder.

- Man nedbringer en masse ting hos demente beboere, når de bliver aktiveret. Så bliver de naturligt trætte og det er sundt for dem. Og så bruger vi ikke ressourcerne på at rende efter dem ude på gangene, lyder logikken.

Samme logik gør sig gældende overfor personalet, der har fået større medbestemmelse og råderet over egen tid. Det har betydet, at sygefraværet er faldet dramatisk, fra 15 procent til én procent, og det har betydet en mærkbar besparelse på vikarbudgettet.

- Fraværet er faldet drastisk, fordi medarbejderne er begyndt at trives, og så møder de op. Det er en kæmpe fordel for mig, at jeg ikke skal ud og hyre fremmede vikarer, men har det faste personale, der kender beboerne, siger Jeannette Kirkhammer.

Svend Olsen, beboer på Margrethecentret: Skemaerne er helt væk nu.
Svend Olsen, beboer på Margrethecentret: Skemaerne er helt væk nu. Foto: TV 2

Stegte ål

For Svend Olsen har det sidste år budt på en kæmpeomvæltning og nogle gode oplevelser. Ikke nok med, at han er sluppet af med sit skema over toilettider, han har også haft en række gode oplevelser med de andre beboere.

Blandt andet har han været på bustur, hvor han og en gruppe mænd var ude og spise stegte ål og på vejen fik demonstreret en roeoptager i funktion.

- Det var dejligt. Det var meget interessant, fortæller han.